Det at have en VG1-godkendt hjelm, er en selvfølge for mange ryttere. Da vi lavede en rundspørge på Facebook i april, svarede hele 89 % af vores læsere da også, at de red med en VG1-godkendt hjelm. Men hvad siger tests af ​​ridehjelme egentlig om, hvor godt de beskytter i tilfælde af en reel ulykke? Det har et hold forskere fra Irland for nyligt undersøgt, og deres resultater viser, at ryttere har en relativt høj risiko for hovedskader på trods af hjelmen. Udstyret – og testene – skal være bedre, mener de.

1100 ulykker

Et forskerteam fra Irland har udarbejdet adskillige undersøgelser af ridehjelme og undersøgt hvordan de beskytter hovedet. Projektet er et tværfagligt samarbejde, hvor repræsentanter fra både military- og galoporganisationer har samarbejdet med ingeniører om at teste, analysere og evaluere ridehjelmes sikkerhed.

Forskerne har blandt andet analyseret videoer af mere end 1.100 ulykker i military og galopsport, som må anses for de ridesportsgrene, hvor der er størst risiko for uheld. De har indsamlet og undersøgt over 200 hjelme fra ulykker samt analyseret skadesdata fra ryttere og forsøgt at matche dem med hinanden.

Trods meget data var det kun i 18 tilfælde, at forskerne havde både film, hjelm og sygejournal til rådighed. Det viser, at der er en stort gråzone af manglende viden om hjelmenes sikkerhed, og at vi stadig mangler at lære en del om de uheld, der desværre sker i ridesporten.

Læs også: Hvorfor skal vi ride med VG1-godkendte hjelme?

Hjelmen skal tage slaget – men det gør den ikke

I alle de 18 ulykker ramte rytterens hovedet jorden først. I syv af tilfældene blev rytterens hoved også udsat for slag, blev trådt på eller sparket, hvilket resulterede i store skader på hjelmene.

Forskernes analyse påpegede, at hjelmene ikke beskyttede rytternes hoved tilstrækkeligt i forhold til hjernerystelse. I seks af tilfældene havde hjelmen overhovedet ingen synlige slag, men rytteren blev efterfølgende diagnosticeret med hjernerystelse.

Forskerne mener derfor at kunne konkludere, at de fleste af de testede hjelme, ikke kunne absorbere slagene optimalt.
I et andet studie blev lidt over 200 hjelme fra galopsportsulykker i Storbritanien, Irland og USA indsamlet for specifikt at se på hjernerystelser. Her fandt forskerne, at i næsten halvdelen af ​​de tilfælde, hvor der var rapporteret om en hovedskade, var hjelmen fuldstændig uskadet. Det tyder derfor på, at det er hovedet og ikke hjelmen, der tager slaget.

Om hovedskader hos ryttere:

De mest almindelige skade hos ryttere er hjernerystelse (91 procent), efterfulgt af kraniebrud (4 procent). Forskernes teori er, at mange hjelme er for stive til at beskytte optimalt i tilfælde af ulykker på den pågældende overfladetype, men mener stadig, at hjelme stadig beskyttere mere end et bart hoved.

Kilder

Clark, J., Connor, T., Williams, C., Clissold, J., McGoldrick, A., Hill, J., Annaidh, A. & Gilchrist, M. 2019. Analysis of Helmet Damage and Associated Head Injuries Arising from Real-World Equestrian Fall Accidents. Journal of Testing and Evaluation vol. 48, nr. 3, s. 2185-2195.

Connor, T.A., Clark, J.M., Brama, P., Stewart, M., Ní Annaidh, A. & Gilchrist, M.D. 2020. An Evidence Basis for Future Equestrian Helmet Lateral Crush Certification Tests. Applied Sciences. 2020, 10, 2623.

Hippson.se

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.