Første gang jeg var til stede under en aflivning, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle forvente. Jeg vidste, at det handlede om at skabe et så trygt sted for min hest som muligt, men ellers var jeg på bar bund. Efter at have været vidne til oplevelsen, vil jeg gerne dele et par ting, jeg har lært – og siden overvejet – med dig, for at gøre den svære proces en smule lettere for dig.

Men før jeg går i dybden med detaljerne, skal du vide én ting: Jo mere du har planlagt på forhånd, jo nemmere bliver det i sidste ende. Vi gennemgår alle de ting, du skal være opmærksom på i forbindelse med en aflivning.

Ting du bør beslutte på forhånd – uanset din hests helbred

  • Hvor meget koster en aflivning?
  • Hvor skal den finde sted? Ved stalden? På klinikken? andre steder?
  • Hvad skal der ske med liget, når det er overstået? Skal det doneres væk til en zoologisk have (såfremt hesten ikke har medicinrester i kroppen)? Eller skal den afhentes af eksempelvis DAKA?
  • Er der noget særligt, du vil gemme fra din hest? En tot hår? En hestesko?
  • Skal den kremeres?
Det er utroligt stressende og hårdt at være tvunget til at skulle tage disse økonomiske og logistiske beslutninger op til en aflivning. Kend svarene på forhånd, før du står i situationen.

Den medicinske procedure omkring en aflivning

  • En aflivning bør altid foretages af en dyrlæge med mindre der forelægger en særlig tilladelse fra myndighederne. Selve aflivningen er en totrinsproces. Først gives en overdosis beroligende middel (et barbiturat). Når barbituratet gives, bliver hesten bevidstløs og uvidende hvad, der foregår omkring den.
  • Dyrlægen kan vælge at lægge et venekateter i hestens blodåre, fordi det er en forholdsvis stor portion væske, der skal sprøjtes ind, og der er derfor en lille risiko for, at en del af medicinen ikke kommer ind i blodåren.
  • Når hesten er rolig, sprøjtes aflivningsvæsken ind i blodet, evt. gennem det anlagte kateter og ellers gennem en tyk kanyle. Efter ca. 30-60 sekunder reagerer hesten på væsken. Den tager nogle dybe indåndinger og læner sig lidt baglæns.
  • Herefter går det stærkt, den falder det sidste stykke vej ned mod jorden, lægger sig på siden og bliver så liggende her. Hesten er nu ved at dø. Dette er måske den mest traumatiske del af oplevelsen for hesteejere, men vær forvisset om, at hesten ikke kan føle noget.
  • Man kan som regel se et par vejrtrækninger og lige inden hesten dør, tager den en meget dyb indånding, som godt kan forskrække lidt, fordi hesten nærmest bevæger hele kroppen samtidig. Alt dette tager – fra man starter med at sprøjte, til hesten er død – ca. 2-5 minutter. Dyrlægen checker derefter, at alle reflekser er væk, og at hjertet er holdt op med at slå, inden hesten forlades.
  • Måske du ikke synes det er rart at se din hest tage sin sidste vejrtrækning eller overvære, når dyrlægen fjerner katetre eller sprøjteremedier, så tal med ham/hende på forhånd om hvad, du er villig til at se og hvad du helst vil undgå.
  • Når hesten er død, vælger mange at overdække den med en pressening indtil liget fjernes.

Ting, du bør overveje før selve aflivningsdagen

  • Hvis aftalen med dyrlægen er planlagt på forhånd, er det en god ide at bruge selve dagen på noget stille og meningsfyldt for dig og din hest. Lad den se skoven en sidste gang, spise af sin yndlingstot græs eller kaste sig over en hel pose gulerødder. Giv den en god tur med striglen og klø den alle dens favoritsteder.
  • Det kan være en god ide at få en ven til at køre dig hjem bagefter. Det kan også godt være, du har brug for at være sammen med andre ovenpå oplevelsen. Find ud af, hvad dine behov er om om du har brug for at have en aftale på plads – for din egen sikkerheds skyld.
  • Har du brug for noget at mindes din hest? Så sørg for at indsamle det i god tid. Der findes mange kunstnere derude, der laver hestehårssmykker eller andre ting med memorabilia fra din bedste ven. Det kan også være du bare vil gemme en sko eller din yndlingsgrime?
  • Kommuniker med gårdejeren om, hvordan du ønsker, at alle dine staldkammerater skal hjælpe dig i situationen. Nogle af os vil have sms’er og opkald, andre vil helst bare være i fred. Gør op med dig selv hvad du har brug for og meld klart ud til dem omkring dig.
Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.