“Kom så Blackie! Vi skal den vej”, siger du og klemmer med benene det bedste, du har lært, hvilket resulterer i, at Blackie tager hovedet mellem benene og løber ud af ridebanen. Kan du huske det? Følelsen af at ‘gå til ridning’ på den lokale rideskole? Vi kan blive helt nostalgiske, når vi tænker tilbage på rideskoletiden – ja, det er altså bare en speciel oplevelse.

Hvis du har været så heldig at gå på en rideskole som barn, kan du garanteret også genkende disse 10 ting:

1. Din ridehjelm havde øre og dine gummiridestøvler kunne knap nok nå ned over sadelklapperne 

Dengang handlede det ikke om dyrt udstyr med bling-bling og smart design. Du var vandt til at ride i ponypude og trense uden næsebånd. Det, der betød noget, var tid, du fik lov til at sidde på ryggen af Musse eller Beauty!

2. Du fik et utal af nye venskaber

Rideskolen var fyldt med børn, der elskede at lege og strigle og nusse. Sammen gik i på opdagelse på høloftet eller legede hest. Og hvem ved, måske du stadig holder fast i de venskaber den dag i dag?

3. Du faldt af mindst 10 gange

“Op på hesten igen!” Rideskolens ponyer var ikke nogle, man skulle spøge med. De kastede én af for et godt ord, hvis ikke de gad finde sig i løjerne. Du har helt sikkert haft en klump i halsen, når din ridelære overbeviste dig om, at du skulle op igen efter en afsidning i en mudderpøl?

Læs også: Gratis diplom til barnet, der er faldet af

4. Apropos afsidning (og opsidning)

Så foregik det altid inde på midten af ridebanen eller ridehuset direkte fra jorden. Og så var det ud på hovslaget i sneglefart og karavane. Hvis du var heldig, gav din ridelærer dig lov til at ride i damesadel eller lave en ‘jorden rundt’, når timen var slut.

5. Skråt igennem, slangegange, slalom rundt om kegler og minispring var dine favoritøvelser

Altså når ponyen ville samarbejde. Nogle gange havde ponyen dog mere lyst til at vandre ud af ridebanen og stå med hovedet i græsset. Det krævede en del overtalelse at få Snoobie til at galopere.

6. Din ridelærer var Gud

Du så op til alt, hvad din ridelærer gjorde. Hun var den, der trøstede dig, når du faldt af, og sagde at du havde hø i ørene, når du ikke lyttede efter. Din største drøm var at blive ligesom hende.

7. Du havde en yndlingspony

“Ditte og Tulle 4ever”. Der var én pony, som du elskede højere end alle de andre. Du tegnede jævnligt tegninger af den i din Diddl-kalender og skrev dens navn overalt på din skoletaske med små hjerter. Indrøm det bare.

8. Hvornår må vi galopere???

Højdepunktet på ridetimen var altid det øjeblik, hvor din ridelærer gav grønt lys til at galopere. Og selvom det ikke altid lykkes at få ponyen i galop, så du altid frem til det øjeblik. Du var sikkert også ligeglad med om det var krydsgalop eller kontra, så længe det var galop, var det fedt!

9. Ridelejren om sommeren

Husker du somrene, hvor du fik lov til at bo en uge på rideskolen og ride hver dag? Du glædede dig helt ustyrligt. Det var en helt særlig tid, hvor i både holdte ministævner og striglekonkurrencer samt red lange ture i skoven.

10. Det var her, du lærte, at livet også kunne være barskt

Vi tænker ikke på alle de vabler, du fik på dine ringefingre, når du glemte dine vanter med gummidutter. Vi tænker på de gange, du faldt af og slog dig, men rejste dig op igen, selvom du var bange. De gange, du skulle tage afsked med en pony, som enten var solgt eller skulle aflives. Og de gange, du insisterede på at ride, selvom du havde feber, snottet næse i minusgrader.

Det er blandt andet oplevelser som disse, der har gjort, at du er den rytter, du er i dag. Så måske har du i virkeligheden meget at takke Beauty, Musse, Prins, Tulle eller hvad, de nu allesammen hed for?

Læs også: Til forældre: 4 vigtige grunde til at lade dit barn gå til ridning

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.