Føler du hovedpine og kvalme efter du har slået hovedet? Så er du måske blevet ramt af en hjernerystelse. Men har du styr på symptomerne på hjernerystelse, og hvordan du præcis bør behandle det? Få svar på de vigtigste spørgsmål om hjernerystelse her.

Hjernerystelse rammer hvert år ca. 30.000 danskere. Skaden opstår typisk, fordi du får et større slag mod hovedet eller gentagne gange får mindre slag mod hovedet. Og når det kommer til ridning, ser det ikke for godt ud.

8.000 mennesker. 1-2 dødsfald. Det er tankevækkende, at så mange kommer til skade hvert eneste år på grund af ridning. Det giver hestesporten en samlet 3. plads over de farligste sportsgrene herhjemme. Særligt brud på knogler og hjernerystelser er udbredt. Men hvad er hjernerystelse helt præcist, og hvordan føles det? Hvad må man, og hvad må man IKKE med en hjernerystelse?

annonce

Læs også: Ryttersikkerhed: Sådan bør du falde af din hest

Hvad er hjernerystelse?

Hjernerystelse er en større skade mod hovedet, hvor nerveceller i hjernen overstrækkes efter et slag mod kraniet. Dermed bliver dele af hjernens funktioner koblet fra i større eller mindre grad. Hjernerystelsen kan forekomme ved ét stort slag eller ved gentagne mindre skader mod hovedet ved for eksempel kontaktsport som håndbold, boksning og ridning.

Hvorfor får man hjernerystelse?

Risikoen for at få hjernerystelse hænger i høj grad sammen med din fysiske aktivitet. Hjernerystelse opstår nemlig typisk i forbindelse med fald eller ulykker, især inden for sport.

Fire faktorer øger risikoen for hjernerystelse: Fart, fald fra højde, kollision og hårdt underlag. Alt sammen noget, der er typisk for hesterelaterede ulykker. Forskning tyder desuden på, at kvinder er mere udsatte for hjernerystelse i forbindelse med kontaktsport end mænd, fordi vi har en svagere nakkemuskulatur. 

Kan man ride med en hjernerystelse?

Ved hjernerystelse slynger det voldsomme slag hjernen ind i det hårde kranium. Det strækker nervecellerne til det yderste og skader deres cellemembraner, hvilket får ioner og neurotransmittere til at fosse ud. Herved lammes hjernecellernes funktion.

I en langvarig fase er hjernen drænet for energi, mens ligevægten i hjernecellerne genoprettes. I den tid er det en god idé at holde hjernen i ro. Undgå for eksempel kraftigt lys, skærme, læsning og anstrengende motion, da enhver hjerneaktivitet kan belaste genopbygningen. 

Læs også: Hvorfor skal vi ride med VG1-godkendte hjelme?

Hvor meget man skal holde hjernen i ro kan dog variere fra hjernerystelsen til hjernerystelse, og det er især afhængigt af, hvor slemme ens eftervirkninger er.

Hvis du ikke føler, at dine symptomer er slemme og at de heller ikke forværres af at arbejde, se på skærme eller bevæge dig, kan du sagtens ride en skridttur i skoven. Så længe du mærker efter, hvad du har brug for – og hvornår du trænger til pause. 

HUSK: Efter en hjernerystelse bør du starte med at den type ridning, der ikke er for hård, som holder hovedet i ro og begrænser risikoen for stød. Lad derfor være med at springe eller ride intensiv dressur. Hvis dine symptomer forværres, bør du stoppe.

Kilder: Center for hjerneskade, Iform og Mosaic Science.com

Læs også: Moderne hjelme er utilstrækkelige, mener forskere

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.