Annoncørbetalt indhold: Hillerød Horse Show.

Hvad ville du sige til at se de største internationale dressurstjerner i en splinterny multiarena med de nyeste og mest moderne faciliteter? Hvad ville du sige til for eksempel at se Cathrine Dufour eller Daniel Bachmann ride ned af midterlinjen til 1000 tilskueres stående bifald? Denne drøm er nu tættere på end du tror.

Sjælland mangler et superevent på størrelse med Herning

Folkene bag Hillerød Horse Show tør tænke stort. Så stort, at de med nye kræfter i ryggen, har gjort den eksisterende hestemesse endnu større. Og så er faciliteterne i år blevet endnu bedre, da Frederiksborg Centret har udvidet deres eksisterende etablissement og lavet en ny multiarena, Royal Stage, en større ridebane med internationale mål og et udvidet messeområde.

Superstjerner som Bachmann og Dufour lægger vejen forbi

Nyheden om, at Hillerød Horse Show ‘har sadlet om’ og er vokset, har fået mange stjerner til at lægge vejen forbi Herning. Og så gør det jo heller ikke noget, at der er nogle af verdens dygtigste banefolk, Skibby HC, som også lægger bundene i Herning, der sørger for at ridebanebunden i Hillerød er tip top i orden.

Af prominente navne, som gæster det 3-dages arrangement kan nævnes dressurdronningen over dem alle, Cathrine Dufour. Derudover kommer den dygtige og sympatiske Daniel Bachmann Andersen og afholder clinic. Der vil således være noget at glæde sig til for dressurfans på hele Sjælland.

10 års jubilæum

Ideen om at gøre Sjællands største indendørs hestemesse endnu større begyndte, i følge manden bag projektet, Paw Olsen, at tage form allerede sidste år. Og fordi messen i år har 10 års jubilæum, er ambitionerne blevet endnu større.

“Sammen med engagerede hestefolk skaber vi en fantastisk messe i hjertet af det hesteglade Nordsjælland. Publikum kan forvente besøg af internationale dressurstjerner og gøre fantastiske kup i vores udvidede messeområde. Der vil være noget for store, såvel som små. “

Hillerød Horse Show vil løbe af stabelen 13.-15. november og byder på tre inspirerende dage med masser af udstillere, shopping og over 50 forskellige arrangementer på programmet ligefra clinics, shows og opvisninger til talkshows og foredrag. Show, eventyr og fart, spring, dressur, trec og western er bare nogle af nøgleordene. 

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.