Hver ting til sin tid, som man siger. Lige præcis sådan har vi det, når vi kaster et tilbageblik på, hvordan det var at have hest i 1990erne – og gud ske tak for at vi er blevet klogere den dag i dag!

1990’erne var årtiet, hvor farveniveauet stak helt af. Der var alverdens farver på underlag, pandebånd, ridebukser, og håret skulle helst sidde i en hestehale placeret på toppen af hovedet. Men hvad med vores heste? Jo, de led også under modens luner. Læs bare her.

Læs også: 10 ting, som kun vi, der har gået på rideskole forstår

1. Stritman – til alle slags heste

Øh, det bliver et nej tak herfra! Stritman til alle slags heste var voldsomt populært dengang – ikke kun Fjordheste. Vi forstår ikke helt hvad den modedille gik ud på, men godt vi siden er stoppet med at skamfere vores hestes maner. Stritmaner hører kun hjemme på den smukke Fjordhest for at fremhæve ålen, der løber ned gennem håret.

2. Foder bestående alene af havre og melasse

No wonder vores heste altid var så friske! De levede jo stort set kun af sukker og kulhydrater. Ideen om, at heste har brug for fibre til at holde maven i gang, var ikke udbredt, så vores heste levede af hel havre, melasse og bagerbrød.

3. Hvid tape

Hvis 80’ernes bød på skulderpuder og højt hår, så bød 90’erne på denne klassiker: Tapede rosenknopper! Et genialt produkt, der tillod os hestemmennesker at spendere flere timer på at flette og tape op. En anden ulempe var at skulle have det klistrede tape af igen uden at ride halvdelen af manen med. Det var en kamp uden lige!

Pandebånd uden svung, smalle næsebånd og strittende rosenknopper. Det var et ganske almindeligt syn til et dressurstævne i 90’erne.

Læs også: Heste rides oftere bag lod i de høje dressurklasser – og de påtales sjældent

4. Spiltove

Den gang vi startede på rideskole i begyndelsen af 90’erne stod alle hestene og ponyerne i spiltove og med en kæde monteret til grimen. Vi behøver vidst ikke at gå dybere ned i, hvorfor det strider mod et hvert hestevelfærdssynspunkt, vel?

5. Numsepuder

I dag har vi travlt med at lægge diverse pads og underlag under sadlen for at beskytte vores hestes ryg. Men sådan var det ikke den gang i 90’erne. Altså udover at sadeltilpasning ikke rigtig var noget, man gjorde sig i, så kunne man købe en uldpude til ens numse, hvis sadlen var for hård at sidde i. Det handlede mere om, hvad der var behageligt for dig, end hvad der var behageligt for hesten.

6. Sadelformede underlag

De var her, der og alle vegne – ledsaget af flerfarvede flettede pandebånd. Suk.. Trenden var nemlig at underlagene skulle være så små, som muligt. Og behøver vi at nævne trenden med de zebra-mønstrede underlag, som også er et levn fra 90’erne? De burde forbydes ved lov.

Læs også: Danmarks mærkeligste hestenavne – her er listen

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.