Vores heste bruger oceaner af tid på folden, og selvom vi indimellem stopper op og observerer dem imens vi ordner stalden, så er der bare meget tid, hvor hestene kan hygge sig for sig selv.

Men hvad mon de egentlig tænker mens de går rundt på folden? Vi har samlet ti ting, som din hest helt sikkert har tænkt.

1”Det græsstrå ser lækkert ud, og også det, og det – og det…”

Vi har jo alle lagt mærke til, at langt de fleste heste går med mulen nede i græsset, det meste af dagen. Hvis det ikke er græs, så er det wrap eller høet. Mon ikke de går og nærstuderer hvert enkelt græsstrå, og bliver enige med sig selv om, at de hellere må tage en smagsprøve?

2”Jeg kan da godt lige lægge min grime her”

Undrer du dig over, hvorfor din hest aldrig har grime på, når du henter den ind fra folden? Ja, så er du ikke alene. Men der hvor det først bliver rigtig mærkeligt er, når grimen ikke er åbnet, men ej heller i stykker. Måske din hest bare har besluttet sig for, at lægge den af, så den ikke kom i stykker under leg?

Hvad problemet så er? At den er smidt i mudret. Bagerst på folden. Øv!

3”Og mit dækken”

Erstat ”grime” med ”dækken” i ovenstående, og du ved præcis hvordan din hest har tænkt, når du kommer ud på folden, og finder det dyre vinterdækken, du kun har givet den på én gang før, gravet ned i mudret. Hvordan de bærer sig ad? Ingen ved det!

4”Og hov… Der røg min sko sørme også”

Det er ikke kun dyre grimer og dækkener der får sig en tur ude på folden. Går din hest med sko, har du helt sikkert oplevet at komme ud til en hest, der trækker lidt på forbenet. Du ved hvad der er sket: Din hest har tabt en sko! Men i dette tilfælde har din hest nok ikke tænkt andet, end der har været godt gang i legen, og det til sidst blev lige lidt for vildt – ”Og hov… Der røg min sko sørme også”

5”Åh, nu kommer hun der igen”

Har du nogensinde følt din hest har kigget bebrejdende på dig, når du er kommet for at hente den ind fra fold? Indimellem har din hest helt sikkert en rigtig off-day, og det eneste den har lyst til, er at hygge sig på folden. Hvad løsningen er? En god strigletur og en portion mash!

6”Jeg tager lige en løbetur”

Apropos off-day og det at få et bebrejdende blik, så må næsten alle hesteejere på mindst ét tidspunkt have oplevet, at Musse har vendt bagparten til, idet træktovet skulle klikkes i grimen, og i fuld gallop er løbet den anden vej. Årsagen? Ja, hvis vi bare alle bilder os selv ind, at det bare var fordi den trængte til at strække benene …

7”Gad vide hvordan græsset smager på den anden side?”

Du kommer ud på folden, og undrer dig over hvor pokker din hest er henne. Er det dig der trænger til briller? Du leder hele folden igennem, og konstaterer at Musse har forvildet sig over hegnet og pænt står omme på den anden side og græsser. Hvorfor? Ja, det var helt sikkert for at finde ud af om græsset er grønnere – og bedre – på den anden side!

8”Der er bare bedst udsigt heroppe”

Du har travlt, og skal skynde dig ud på folden og hente din hest. Til din store frustration står din hest i den anden ende. Hvor det går op af bakke og blæser en halv pelikan. Din hest prøver ikke at være irriterende – den ved bare hvor den bedste udsigt er. Luksusdyr!

9”Jeg ruller mig lige her”

Alle heste ved, at det bedste sted at rulle sig om vinteren er lige der hvor der er mest mudder. Om sommeren er det naturligvis i sandet, hvor der kan komme allermest støv ind mellem hårene.

10”Flyt dig lige lidt”

Alle hesteejere har prøvet at bortforklare vores hests adfærd med ”Åh, Musse er ellers altid så sød på folden”, men alle ved at så snart vi vender ryggen til, er det vores ”Musse” som sætter gang i tropperne på folden, og

Gendelt artikel fra januar 2018