At komme op på hesten igen – en historie fra det virkelige liv

Tilbage op på hesten: At være 15 år og købe en unghest på seks år, der ikke er tilredet kan være svært. Jeg købte min hest Borgstrøms Gry sidste år i maj – seks årig og ikke tilredet – så det har selvsagt givet rigtig mange udfordringer. Jeg stod med en hest, som jeg vidste, der skulle tilrides, men hvordan?

Vi kan alle have dårlige dage eller uger, men når det begynder at gå over i flere måneder, kan det blive svært.

Det er sværere end man tror, og der taler jeg ikke om selve tilridningen, men det mentale i hele processen. Heldigvis fik jeg tilbudt en fantastisk hjælp. Jeg stod i en stald, hvor der altid var folk, der ville hjælpe og vejlede mig. Thea Glitrup har blandt andet hjulpet mig med tilridningen, og hendes hjælp har betydet alverden. Efter tilridningen kom nedturen.

Det hele gik lige så godt, men Gry får desværre en overbelastning på det ene forben. Jeg var rigtig trist over, at jeg intet havde at ride på, men også at forløbet var så langt, og der gik lang tid,  før vi rigtig var klar igen. Det var rigtig hårdt, og Gry blev faktisk sat til salg, efter hun kom i gang igen. Vi besluttede dog at give hende en chance mere, eftersom det hele gik godt igen. Desværre varede det ikke så længe. Halvanden uge efter vi startede på Tronsøskolen, laver Gry en forvridning af hasen. Jeg begynder at miste interessen for Gry, og ville faktisk ikke ride mere. Med hjælp fra en coach og mentaltræner fik jeg dog gå på mod og lysten tilbage. Genoptræningen er i gang, og det går fremad uden problemer indtil videre. Følg min kamp tilbage op på hesten igen.

Vi kan alle have udfordringer med vores heste, men jeg har lært, at den bedste måde at håndtere det på, er at løse det og ikke at gå fra det

Følg Melissas kamp

Jeg hedder Melissa Kjær, og jeg er 15 år gammel. Jeg bor i Sønderjylland, og jeg har haft med heste at gøre siden jeg var fem år gammel. Jeg laver denne blog for at vise, hvordan det er, at skulle kæmpe sig tilbage op på hesten igen. Du kan følge mig hver lørdag på min blog, og se hvordan udviklingen går mellem mig og Gry.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce