Hackamoren er både elsket og hadet; elsket, fordi den tillader os at ride vores heste uden bid i munden, og hadet, fordi den er det stærkeste alternativ til ridning med bid og bestemt ikke må undervurderes. Om ordene “den kan brække hestens næseryg” og “den bør kun bruges af professionelle” er helt berettigede, vil vi lade dig om at vurdere og er nok et spørgsmål om, hvem der holder tøjlen.

I stedet vil vi holde os til at fremhæve, hvornår det kan være godt at bruge hackamoren, og hvad man virkelig skal være opmærksom på, før man giver sig i kast med at bruge den. Vigtigst af alt stiller hackamoren store krav til rytterens ridning og “sladrer” så at sige, om man rider helt, som man bør; for sæde og ben.

Tiden, det tager dig at stoppe din hest, siger noget om, hvorvidt du bruger dit sæde, din vægt og dine ben rigtigt, når du skal holde din hest an. På den måde kan man sige, at hackamoren ‘sladrer’ om din ridning.

Rider I med eller uden bid?

Da vi spurgte jeres læsere, hvor mange af jer, der rider jeres heste uden bid var svaret: 88% rider med bid – 12% rider uden.

Vægtstangspricippet (udveksling)

En hackamore virker gennem det, man kalder for vægtstangsprincippet, og som i rideverden også omtales som ‘udveksling’. Vægtsstangsprincippet er et fysisk princip, som bygger på, at en kraft (f.eks. et træk i en tøjle) forstærkes gennem en lang genstand (f.eks. hackamorestangen eller stangen på et bid). Jo længere denne genstand er, jo stærkere vil vægtstangeffekten/udvekslingen være.

En del af vores hverdag

Princippet gør sig faktisk gældende rigtig mange steder i vores hverdag. Blandt andet sker det, når du er i haven og skal vippe en stor sten op fra jorden med en spade, eller når du muger ud og skal stikke greben dybt ned i bunden for at vippe den op. Den kraft, du bruger, er en hel del mindre end den kraft, der er ude i enden af din spade eller greb, og som ender med at kunne vippe den tunge sten op eller løsne den gedigne boksbund.

Ligesom det gør sig gældende for f.eks. en kandarstang eller et hvilket som helst andet bid med udveksling, vil trykket fra hackamoren være hårdere for hestens næseryg, end det føles i rytterens hånd.

Præcis det samme gælder, når du giver din hest hackamore på eller lægger et kandarstang i munden på den. Det pres, hesten mærker i sin mund eller på næseryggen er langt stærkere end det pres, du mærker, når du tager i tøjlen. Derfor er det vigtigt at være fintfølende, når man rider med hackamore og hele tiden være bevidst om, hvordan taget i tøjle føles for hesten.

Fordele ved at ride med hackamore

Hvis man skal nærstudere de fordele, hackamoren giver rytteren og ridningen af hesten, så vil vi mene, at det drejer sig om tre ting; at hesten kan få bidfri, at du tvinges til at ride endnu mere for sæde og ben, og at du kan gøre din hest mere afslappet.

1. Giv hesten bidfri

Hackamorens store fordel er, at den tillader hesten en ridetur uden bid i munden. Det kan være godt i perioder, hvor hesten har tandproblemer, eller hvis man endnu ikke har fundet et bid, som ens hest fungerer på. Man kan selvfølgelig også vælge at give hesten bidfri med andre former for bidløse muligheder som sidepull eller cordeo, der dog ikke virker helt ligesom en hackamore, da de ikke fungerer gennem vægtstangsprincippet.

Andre bidløse alternativer

SIDEPULL: Lægger ligesom hackamoren pres på hestens næseryg, dog uden brug af udveksling. Nogle sidepulls fås med krydsede snore under hestens kæbe eller hage, som øger sidepullens indvirkning.

CORDEO: Et cirkelformet reb (ofte stift), som man ligger rundt om hestens hals, og som indvirker ved at trykke på hestens underhals. Denne form for bidløs styring af hesten kræver endnu mere af rytteren og bør som udgangspunkt kun benyttes på en lukket bane.

SOFT HACKAMORE: En hackamore, som ikke er udstyret med vægtstænger. I stedet sidder tøjlen fast i en rund skive, hvor der er mulighed for at sætte tøjlen i forskellige huller. På den måde kan man åbne en lille grad af udveksling.

2. Du tvinges til at ride for sæde og ben

Som det også gør sig gældende for de øvrige bidløse alternativer, tvinger en hackamore dig til at ride med dine ben og dit sæde. Man kan nemlig ikke bare “tvinge” hesten i holdning eller hive i “nødbremsen” for at få hesten til at stoppe eller dreje skarpt – noget man i øvrigt heller aldrig bør gøre, når hesten har et bid i munden. Med et bidløst alternativ må du i stedet ty nærmest 100 % til dine ben, din vægt og dit sæde. Uden disse hjælpere kan du (i langt de fleste tilfælde) simpelthen ikke dreje eller stoppe hesten.

3. Gør din hest mere afslappet

Fordi hackamoren ikke påvirker hestens mund, kan den være med til at gøre din ivrige hest mere afslappet; ingen sarte nervebaner og slimhinder vil blive påvirket, og det fungerer nogle heste rigtig godt med.

Ulemper ved at ride med hackamore

Og nu til det, som man – udover vægtstangsprincippet – skal være opmærksom på ved at bruge en hackamore. Grundlæggende mener vi, at der er tre følgende ulemper: ‘Bremselængden’ er lang, hesten kan nemt falde på forparten, og så går den ofte mere dybt og bliver hurtigere stærkere end ved den normale brug af et bid.

1. ‘Bremselængden’ er lang – og ‘sladrer’ om din ridning

Med ‘bremselængde’ mener vi den tid, det tager for dig at ride din hest ind i en parade eller lave en overgang ned i tempo. Rider du for eksempel hesten ind i en parade fra trav eller galop, skal den bruge en hel del mere tid på at stoppe op, end hvis den havde haft et bid i munden – også selvom du bruger din krop rigtigt. Dog vil tiden, det tager at stoppe din hest, sige noget om, hvorvidt du bruger dit sæde, din vægt og dine ben rigtigt, når du skal holde din hest an. På den måde kan man sige, at hackamoren ‘sladrer’ om din ridning.

2. Hesten kommer nemt til at gå på forparten

Knyttet til ‘bremselængden’, hører det faktum, at en hest hurtigt kan komme til at gå på forparten, når den rides på hackamore. Ofte kan det løses ved at du som rytter rider mere ‘på’ og give efter på tøjlen for at tjekke, om hesten er, hvor den skal være og kan bære sig selv. En hest, der normalt bliver redet for meget på forparten eller for meget med hånden og for lidt med sæde og ben, vil hurtigere komme til at falde på snuden med en hackamore. Med andre ord kan hackamoren også her sladre om din ridning.

3. Hesten bliver stærk

Fordi hesten lettere kan komme til at gå på forparten, og fordi næseryggen af gode grunde ikke rummer lige så mange sarte nervebaner som der findes inden i hestens mund, vil mange heste blive mere stærke at ride. Igen er det den korrekte brug af sæde og ben, der skal gøre hesten lettere på tøjlen og dermed lettere at ride.

Georgia Timmermans erfaring

På sin blog skriver springrytter Georgia Timmerman:

På tur bruger jeg ofte hackamore, især om vinteren, hvor vi blot skridter. Har også deltaget med det på i konkurrencer, men ofte bliver hestene stærkere og jeg kan ikke længere styre dem.

– Georgia Timmerman, springrytter.

Ulempen, forklarer Georgia, er, at hesten kan komme til at gå lidt dybt på springene og blive mere stærk. Lignenede erfaringer har vi her på redaktionen, hvor vi mener, at hackamoren egner sig godt til en skridt- eller travtur i naturen, ligesom den kan være fin at bruge til løsgørende arbejde på ridebanen, hvor man ride i store buer og volter. Men tager man en tur på marken i fuld galop, eller rider man en tændt eller stærk hest på springbanen, så kommer hackamoren indimellem til kort. Dog er vi ikke i tvivl om, at der er ryttere derude, som har gode erfaringer med at ride på hackamore, også i fuld galop, og vi vil rigtig gerne høre dem!

Egentlig synes vi, at Georgia gør det meget godt. Det kræver immervæk både teknik og grundig ridning for ben og sæde at ride en varmblodhest rundt på en stor springbane. Se hvordan hun lykkes med at ride på sin hackamore her:

Tip: Sæt ikke hackamoren for lavt

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt en hackamore kan brække hestens næseryg, er der en ting, som er meget vigtigt at skrive sig bag øret: En hackamore må ikke sidde for langt nede. Den nederste del af hestens næseryg er nemlig lavet af brusk og er derfor mere porøs end den øvrige del af næseryggen og kan derfor også lettere gå i stykker, hvis den bliver udsat for et hårdt pres. Hackamoren skal sidde en smule længere nede end et engelsk næsebånd normalt ville gøre det, men må aldrig sidde så langt nede som et hannoveransk næsebånd.

Hackamoren på dette billede sidder alt, alt for lavt. I stedet skal den sidde som du ser på Georgias video. Foto: Stock.
Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.