“Den er altid den samme”, “Man ved altid, hvor man har den” og “Den gør aldrig en flue fortræd” er nogle af de helt sikkert velmente forudindtagetheder, en vallakejer kan møde. Men er det nu også sådan? Det menneskeskabte hestekøn kan være noget svært at definere, netop fordi vallakken engang har været en 100 % han, men ikke længere er det. Derfor har vi besluttet os for at liste de 5 ting op, som vi mener er allermest kendetegnende for en vallak. Du er selvfølgelig mere end velkommen til at bidrage, hvis du synes, der er noget, vi har overset. Det gælder uanset, om du ejer en eller ej, eller om du måske har fundet en skøn vallak til salg, som du gerne vil købe.

Tidligere har vi også skrevet om 7 ting, enhver hoppeejer kender til. Men nu er det altså vallakejernes tur til at få lidt opmærksomhed. Uanset, om du er vallak-, hoppe- eller hingsteejer, er vi dog sikre på, at du kan få et smil læben af at læse med.

Hvorfor hedder det en vallak?

Før i tiden blev kastrerede hingste transportere fra Valakiet i Rumænien til Nordeuropa og altså også Danmark. Derfor kalder vi dem for vallakker. Det ekstra L i ordet (vallak fremfor valak) stammer formentlig fra det faktum, at ord med en kort vokal på dansk skrives med dobbeltkonsonant bagefter den pågældende vokal.

Kilder: Wikipedia / Den Danske Ordbog.

1. Der findes 4 typer vallakker

Først og fremmest, så kan du som vallakejer helt sikkert nikke genkendende til en eller flere af de fire typer, vi har listet op herunder. Måske er din hest en blanding af dem, måske er han en rendyrket én af slagsen.

Gentleman’en

Den her type vallak – Gentleman’en – beskriver klasseeksemplet på en tidligt kastreret vallak, der ikke har nået at danne ret meget testosteron. Den enes med alle heste, hingste såvel som hopper, og den er altid den ‘ven’, som tager med, når en mere uerfaren hest skal lære nyt. Gentleman’en er nemlig lige så meget en guttermand under rytter, som han er det i stalden. Det vil nogle måske kalde kedeligt, men du ser det uden tvivl som et tegn på at du har verdens mest trofaste, kærlige og altid positive hest – noget, mange vallakker heldigvis er kendt for.

Nonchalant’en

Vallakken, som vi har valgt at benævne Nonchalant’en er typen, der måske er kastreret lidt sent, og som altid er smart i en fart. Nonchalant beskrives af Den Danske Ordbog som “skødesløs eller ligegyldig på en lidt overlegen, provokerende måde”. Det synes vi egentlig er meget rammende, måske med undtagelse af ordet ligegyldig, for det er vores elskede, firbenede drengevenner bestemt ikke! I øvrigt er nonchalant’en hoppernes ven; udadtil virker han som en rigtig gentleman, men i virkeligheden har han bare lidt for meget selvtillid og lidt for lidt at have det i – og det er altså lidt sjovt!

Bøllen

Det, vi kalder for Bøllen er lidt en mellemting mellem Gentleman’en og Nonchalant’en. Han er ikke specielt hingstet, men det kan snildt komme op i ham i ny og næ. Overvejende er han både kærlig og pålidelig, men elsker at lave et pludseligt, uventet stunt enten på staldgangen, på folden eller under rytter. Fra 100 % rolig og mild til 100 % uartig på et splitsekund er nok den betegnelse, der beskriver bølle-vallakken bedst.

Mors dreng

Mors dreng-vallakken er den type, der nok allermest minder om en hoppe – uden på nogen måde at være det, selvfølgelig. Det betyder ikke, at han ikke kan blive fræk i ny og næ, men han er mest af alt en god blanding af gentleman’en og forsigtig udgave af bøllen; pålidelig og fræk engang imellem, men også meget blødsindet og påvirkelig. Især når det handler om hans mor – som oftest hans ejer – kommer det kærlige og noget seperationsforskrækkede gen frem i ham. Mors dreng-vallaken har brug for nogen til at passe på ham, så har han det bedst.

2. Nej, en vallak er ikke altid den samme

Hvis du har en vallak, der er en god blanding af de fire nævnte typer, så forstår vi godt, hvis sætningen “Din hest er jo altid bare den samme – det må være dejligt!” kan få det hele til at vende sig inden i dig. For nej, sådan er en vallak bestemt ikke altid, skulle du altså lige hilse at sige.

Nok hører stædighed og ustyrligt tisseri som regel hopperne til, men vallakkerne har også deres former for ‘personlighedsforstyrrelser’. Den ene dag kan din vallak være noget så galant, og den næste dag er han ved at springe op i favnen på dig, fordi “den plastikpose plejer altså ikke at ligge dér, mor!”. Nej, en vallak er ikke altid den samme.

Det her beskriver vist meget godt, hvad man kan forvente af en vallak. Synes du ikke? Foto. Stock.

3. Din vallak gør dig lige lidt mere matcho

“Så stopper du, fætter guf!” Hvor mange gange har du ikke skældet og smældet på din lidt for frække vallak på staldgangen eller unde træning, imens resten af stalden har måttet høre på det? At have vallak er præcis ligesom at have en søn; han kan være en grænsesøgende spradebasse uden lige, og det er i virkeligheden bare med til at gøre dig selv lidt mere matcho. I løbet af de år, du har haft din vallak, er du i hvert fald ret sikker på, at både din bestemthed og din stemmes dybde er et helt andet sted end den var, før du blev vallak-ejer!

4. “Den larmer godt nok meget” – men hvorfor?

Mon ikke du også kender det her: Der er næsten altid én, som påtaler din vallaks karakteristiske ‘knirke’-lyd med ordene “Hold da op, hvor den larmer!”, når I rider rundt. Nogle tilføjer måske, at det er et tegn på en anspændt hest, der bruger sig forkert, mens andre vil mene, at det viser, at din hest er afslappet.

Det pudsige er, at du faktisk sjældent selv lægger mærke til lyden. Du har ligesom bare vænnet dig til den. Ikke desto medfører knirkeriet ofte, at du bliver spurgt ind til, hvad det egentlig kommer af. Og da du hverken er dyrlæge eller et omvandrende leksikon, er du sjældent helt sikker på, hvad du skal svare. Ofte bliver det til noget a la “Det har noget med hans kønsdele at gøre” eller “Det er vist noget med et hulrum, som bliver skabt under kastrationen”.

Men det er faktisk kun delvist rigtigt – i hvert fald hvis man skal tro mange af de tråde, hestefolket har deltaget i på nettet de sidste mange år. Ifølge de fleste kan lyden både forekomme hos vallakker og hos hingste, og derfor har den ikke noget med kastrationen af vallakken at gøre. Dog kommer lyden fra hestens kønsdele. Ja, nu skriver vi det altså ligeud: Lyden opstår, når vallakkens penis bevæger sig og trykker på lufthullerne i den hudlomme, som den ligger i. Så er det ligesom slået fast.

Når man har vallak, så følger der et knapt så spændende ansvar. Og det er man nødt til at være bevidst om: Dens kønsorganer skal tilses og renses. I artiklen Tabu til side: Rengør vallakkens ædlere dele, skal vi nok hjælpe dig på vej.

5. Pilfingeren over dem alle

Har du børn, eller kender du nogen som har, så kender du måske det der nysgerrige drengegen, der har lyst til at pille i alt, lege med alt og i det hele taget være konstant på jagt efter noget, der er en lille smule forbudt. Sådan er det også med vallakker! For hvis ikke man kan få hopper, så må man jo ty til alternativerne – og det går lidt for ofte ud over grimer, dækkener og diverse materiel på folden og i stalden. Vi skal ikke kunne sige, om hingste måske er endnu større pilfingre – her må du endelig komme med dit input. Men stiller man henholdsvis to hopper og to vallakker over for hinanden, så ved vi godt, hvem der hurtigst finder på at lave ballade!

Vallakker kan være nogle værre pilfingre og elsker ofte at lege med deres foldkammerater. Foto: Stock.

Måske har disse 5 ting fået dig til at overveje, hvilket hestekøn du bør vælge, næste gang du køber hest eller skal finde en parthest. I artiklen Er du hoppe-, hingste- eller vallaktypen? gennemgår vi de tre køns karaktertræk og sammenligner dem med hinanden. Det synes vi selv, der er kommet noget ret godt ud af!

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.