Hestes øjne er ikke altid til at blive klog på. Hvad kan de se, og hvad kan de ikke se? Kan de rent faktisk se farver, og minder deres syn på nogen måde om menneskets? Det er og bliver et omdiskuteret emne. Mest af alt, fordi der mangler forskning på området.
Usikkerheden afføder nemt forestillinger, som hurtigt bliver til fakta rundt omkring i de danske hestestalde. Og selvom det udelukkende opstår i ønsket om at forstå vores dyr, så er de knapt så skarpe sandheder med til at give os en forkert forståelse af dem. Det efterlader kendskabet til hestens synsfelt i en hullet gråzone. Helt gennemhullet er den dog ikke, for der er også forhold, som forskerne er helt enige om – og lad os prøve at slå dem fast. For hvad ved vi rent faktisk om hestes syn? Hvordan ser verden ud med deres øjne? Her er én ting sikkert: Heste ser verden på en anden måde, end vi gør.
Forskning viser, at heste ser alting 15% større end os mennesker, og det gør dem i stand til at se langt flere detaljer.
Store øjne ser en stor verden
Det lyder måske skørt, men faktisk er verden en lille smule større set med et par hesteøjne. Forskning viser, at heste ser alting 15% større end os mennesker, og det gør dem i stand til at se langt flere detaljer; en ganske god egenskab, når man skal holde øje med, om der gemmer sig rovdyr i græsset. Dette forstørrede syn på verden hænger naturligvis tæt sammen med størrelsen på øjnene. Og hvis du synes, at hesteøjne er store, så har du helt ret. Faktisk er hesten det pattedyr i verden, der har de næststørste øjne – kun overgået af elgen. Så ja, med sine ca. 5 cm i diameter er hestes øjne større end selv elefanter og giraffers!
Hvor de fleste mennesker er såkaldte trikomater, synes heste at være dikromater.
Rød/grøn-farveblind
Det mest omdiskuterede spørgsmål må være, hvorvidt hesten er i stand til at se farver. Og svaret er hverken ja eller nej. De kan nemlig se nogle farver, men ikke alle. Hvor de fleste mennesker er såkaldte trikomater, der kan opfatte og skelne mellem de tre primærfarver rød, gul og blå – og blandinger heraf – synes heste at være dikromater. Det betyder, at de har en mindre farveskala at opfatte verden ud fra.
Gule og blå farver er intet problem, men den røde farve fremstår mere grønlig, end vi ser den. Det gør heste til det, man hos mennesker kalder rød/grøn-farveblinde. Med andre ord, så kan din hest med al sandsynlighed ikke se forskel på, om du giver den et grønt eller et rødt æble.
Næsten 360 grader rundt
Udover den ringere farveskala, så er hestens syn langt bedre end menneskets. I modsætning til mennesket kan dens øjne bevæge sig uafhængigt af hinanden, hvilket hænger tæt sammen med, at de sidder på siden af hovedet. Det gør som bekendt, at den kan se næsten 360 grader rundt om sig selv, og kun punktet lige bag og lige foran den er blindt. Selvom vi mennesker også har to øjne, så kan vores syn altså kun pege i én retning. Hestens kan pege i to forskellige retninger, hvilket for eksempel betyder, at den kan se fremad med det ene øje og bagud med det andet.
LÆS OGSÅ: Illustration: Sådan fungerer hestens syn
Netop det er grunden til, at heste nogle gange kan blive bange for – eller i hvert fald reagere på – noget, som de er gået forbi. Pludselig kan de nemlig se det bag dem med deres andet øje.
Som en lille, elastisk forsegling beskytter det tredje øjenlåg altså øjenkrogen og den forreste del af øjet, når hesten for eksempel går med hovedet i jorden.
Et skarpt langsyn
Hesteøjne er ualmindeligt gode til at stille skarpt på objekter, der er langt væk. Til gengæld har de svært ved at registrere og vurdere dybden på det, der er under en meter tæt på. Det imponerende langsyn gør hesten i stand til at bedømme dybder, afstande og bundforhold selv i høj fart, hvilket hjælper den til at komme sikkert og hurtigt væk, når den for eksempel flygter fra noget. Det må være en egenskab, som de fleste spring- og terrænryttere er glade for!
Generelt er hesten dog bygget til at have et halvt øje på alting, frem for at fokusere på ét bestemt objekt ad gangen. Det skyldes dens naturbestemte rolle som flugtdyr, hvor et skarpt og vidtrækkende syn kan ende med at redde dens liv. I netop det henseende adskiller hesten sig virkelig fra mennesket, for vores øjne er helt modsat lavet til at se ting lige fremme og forholdsvis tæt på. Og så er vi langt bedre til at fokusere på én enkelt ting end at holde øje med det hele på en gang.
To måder at fokusere
Når hesten skal forsøge at stille skarpt på noget, så kan den gøre det på to måder: Ved at bruge pupillerne til at fokusere, eller ved at bevæge hovedet tættere på eller længere væk fra objektet. For eksempel vil hesten ofte løfte hovedet for bedre at kunne se noget, der er langt væk, og sænke hovedet for at nærstudere noget, der er tæt på. Ser den noget, som den synes er farligt, så bevæger den altså hovedet op og ned for at finde ud af, hvad det er. På springbanen vil hesten altid forsøge at løfte hovedet lige før springet for at kunne se, hvor og hvor højt den skal løfte sine ben. I modsætning til heste kan mennesker kun fokusere ved hjælp af pupillerne.
Når hesten skal forsøge at stille skarpt på noget, så kan den gøre det på to måder: Ved at bruge pupillerne til at fokusere, eller ved at bevæge hovedet tættere på eller længere væk fra objektet.
Tre øjenlåg
Øjnene er to meget sarte organer, og derfor er kroppen bygget til at beskytte dem. Det gælder hesten og mennesket såvel som andre dyr. Mennesker har for eksempel øjenvipper og øjenbryn til at beskytte øjnene mod sved, vand, snavs og andet skidt, der kan ødelægge dem. Heste har også øjenvipper, men ikke øjenbryn – de har jo pels over det hele. Til gengæld har de tre andre ‘øjenbeskyttere’ indbygget i ansigtet.
Det mest tydelige må være de lange følehår, som sidder lige under øjnene. Lynhurtigt aktiverer de blinkerefleksen, når de rammer noget, og det forhindrer hesten i for eksempel at få et langt græsstrå i øjet. Derfor er det meget vigtigt ikke at klippe følehårene af. Inde i hvert øje findes desuden en såkaldt ‘nigra’; en mørk plamage som sidder inde i pupillen. Nigraen fungerer som en form for solbriller, der forhindrer, at hesten bliver blændet.
Sidst, men så absolut ikke mindst, har hesten et tredje øjenlåg. Det sidder i den indvendige øjenkrog og har til formål at beskytte øjet endnu mere, end hvad de to andre øjenlåg alene kan klare. Som en lille, elastisk forsegling beskytter det tredje øjenlåg altså øjenkrogen og den forreste del af øjet, når hesten for eksempel går med hovedet i jorden.
Ser din hest verden, som den skal?
Hvis du er i tvivl, om din hest ser verden, helt som den skal, så er der et par ting, du kan holde øje med:
- Bevæger den hovedet ualmindeligt meget fra side til side? Så gør den det muligvis for at kunne stille ordentligt skarpt på et objekt, og der kan være noget i vejen med dens pupiller.
- Bliver den mere eller oftere skræmt af noget? Så er det måske, fordi den ikke er i stand til at se, hvad det er.
- Bliver den bange for noget, der er bag den, selvom den lige er gået frygtløst forbi? Så kan det være, at den har nedsat syn på det ene øje.
- Tripper den meget, når den går på et ujævnt underlag? Så er det måske, fordi den ikke kan se, hvor den træder.
Kilder
Claus Bundgaard Nielsen: Øjensygdomme hos heste. Netdyredoktor.dk.
Heidi Nielsen: Stimulering af hestens sanser kan være med til at forbedre dens bevægelser og kropsholdning. Dyredoktor-heidinielsen.dk
