Hestefolket. Et helt specielt folkefærd, som alle har én ting tilfælles: Vi er smaskforelskede i de firbenede væsener – hesten. Og så er vi vist også lidt småtossede. En anden ting vi også har tilfælles, er vores meget veludviklede og specielle ordforråd – for hvad betyder vores fine gloser og mærkelige sætninger egentlig? 

At være venner med en ride-pige – eller dreng –  kan umuligt være helt nemt. Jeg satte mig derfor for at undersøge sagen lidt nærmere, og forhørte mig i min vennekreds, og jeg blev noget overrasket. Konklusionen: Vi taler i koder! 

Jeg har derfor prøvet at gøre det nemmere – helt nemt bliver det aldrig – for både dig og din omgangskreds. Derfor får du denne lille ordbog, som du kan vise frem næste gang din veninde ligner et stort spørgsmålstegn, når du snakker ”hest”:  

At gå bane 

… Er noget som springryttere gør. Du tænker sikkert, at det bare handler om, at ride ind på banen, og hoppe over et par bomme – men så let er det ikke! Først skal man gå bane, tælle skridt og sørge for at kunne huske det hele, og det er altså ikke altid helt nemt, når man skal tænke som en hest! 

Click click”, ”brrr”, ”woooow 

Generelt er lyde meget udbredt i ridesporten, og det kan give god grund til at tro, at der er noget helt galt ”på øverste etage” hos hestefolket, men vores brug af lyde giver altså alligevel ret god mening! 

Vi bruger ”click” til fremdrift, til at få opmærksomhed og som belønning i klikkertræning – og til alt det andet vi ellers kan finde på. ”Brrr” er til at ride langsommere, mens ”wooow” bruges til at stoppe hesten i nogle discipliner. Derudover har vi om trængt halvtreds andre lyde, som vi bruger i stalden, men dem lærer du hurtigt at kende forskel på …. 

Piaffetraversade og piruetter 

Nej. Vi pynter ikke vores hest i balletskørt og ballerinasko, når vi laver piruetter. Til gengæld er piaffe, traversade og piruetter svære øvelser inden for dressuren, og de kan give store frustrationer, når træningen ikke går helt som planlagt. Vi råder til at du ikke spørger ind til det – medmindre du altså har god tid, og er klar til et længere foredrag! 

Skyde skulder 

Vores heste er ikke medlem af en rockerbande, og de har heller ikke et stort udvalg af skydevåben i stalden, som de bruger for at sigte efter skulderen. Når vi siger at vores hest ”skyder skulder” betyder det, at den trækker til en side med skulderen først, fremfor at dreje kroppen korrekt. 

LÆS OGSÅ: 5 ting, enhver vallakejer kender til

Træde sig selv i ballerne 

Den lader vi bare lige stå selv for et øjeblik. Nej – en hest har ikke lavt hængende baller, og den træder heller ikke på sin rytter – i hvert fald ikke med vilje. Når en hest træder sig selv i ballerne, rammer den det nederste stykke på benet, som sidder lige over hoven. 

At tabe bagparten 

Ligesom vores hest ikke træder sig selv i ballerne, så taber den heller ikke pludselig halvdelen af kroppen, mens vi sidder på den. Og alligevel gør den – men altså ikke i billedlig forstand. For når en hest ”taber bagparten” bruger den ikke sin krop korrekt, og kan blandt andet finde på at snuble. 

Når hesten har en ål 

Nok findes der søheste, men vores bedstevenner i stalden tager ikke på fisketur om søndagen. Når en hest har en ål, har den en streg i pelsen, som viser sig på hestens ryg – og denne streg kaldes for en ”ål”. 

Sokker og pibe 

Apropos hestens påklædning, så giver vi heller ikke vores heste sokker på, og ej heller en pibe i munden. Sokker er en aftegning på hestens ben, som med lidt kreativtænkning, kan få det til at ligne, at hesten faktisk har sokker på. Hestens piber sidder ligeledes på benet, og er stykket mellem koden og knæet – det nederste stykke på hestens ben. 

At smide ryggen 

Har du nogensinde hørt sætningen: ”Min hest smed ryggen under træning i dag”? Hvis ja, så forstår jeg godt, hvis du har kigget lidt mærkeligt. At smide ryggen betyder, at hesten sænker ryggen, og derfor mister bæringen igennem kroppen. Det resulterer typisk i at den også ”taber bagparten”, som vi jo allerede har snakket om … 

En pony, en plag, et føl og en hest 

En hest er en hest, og en pony er en hest under 148 centimeter i højden. Et føl kan både være en hest og en pony, men den er kun et føl indtil den fylder et år. Derefter er den en plag til den er tre år, og så ændres betegnelsen til en unghest. Til sidst vil den betegnes som værende fuldvoksen – og altså derved bare en hest eller pony. Det er da ikke så svært, vel? 

LÆS OGSÅ: 5 facts om føl – vidste du det?

Artiklen er oprindeligt fra april 2018

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.