“Lad os nu se, hvem der står med medaljen sidst på året”.

Sådan svarede Tina Lund øjeblikkeligt, da et par mandlige emirater lidt kækt forsøgte at overbevise hende om, at hun nok burde træne lidt hårdere, hvis hun ville gøre sig forhåbninger om noget. Hvad de ikke havde regnet med var, at hun senere samme år tog prisen som den bedste rytter i de Forenede Arabiske Emirater 2014-2015 – som den første kvinde nogensinde, vel at mærke. 

Dén anekdote fortæller ganske nøjagtigt, hvem Tina er; trodsig, målrettet og viljestærk – udstyret med et solidt sæt ben i næsen. Og så er hun i øvrigt et familiemenneske med et F større end de fleste. På sin helt egen måde har hun fundet opskriften på at opretholde sin rolle som delvis mor og delvis toprytter i en verden, hvor det netop kan være svært at realisere begge dele. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at hendes handlekraft har båret hende langt, og at hendes trodsighed skriver sig ind i det tema, Malgré Tout er til for at hjælpe dig med at tackle: at have hest på trods af alt, hvad der følger med. 

“Hvis pressen ringer til mig, ringer de ikke for at høre om heste. Det synes de ikke er spændende – desværre.”

Hør citatet uddybet længere nede i artiklen.

Mor og rytter på fuld tid 

Tina er som bekendt mor til to små børn, Louis og Lilly, som hun har sammen med sin mand, den tidligere fodboldspiller Allan Nielsen. Foruden hestene har de været grunden til, at hun i 2013 valgte at flytte fra gården i Nordsjælland og flyve hele vejen over til Mellemøsten for at bosætte sig i emiratet Dubai. For som hun selv siger:

“Jeg er jo ikke kun en ridepige. Jeg er også en mor og en kone og en datter og en søster. Jeg har mange hatte, og jeg elsker at have mange hatte. Jeg har bare ikke fået børn for ikke at være sammen med dem – men for at være sammen med dem.” 

Hvordan de Forenede Arabiske Emirater finder sin plads i den sætning kan dog være svært at forstå. Forklaringen ganske enkel. Ifølge Tina er der nemlig to steder i verden, hvor du både kan have tid til at være mor og til at være rytter på topniveau, og det er i USA og i Dubai. Det skyldes, at der i de to dele af verden ikke er langt at køre for at deltage i de store stævner, og derfor skal man som toprytter ikke være væk fra sine børn i længere tid ad gangen, end et ‘normalt’ job ville kræve. 

“I Dubai ligger alle stævnerne inden for en times kørsel, så jeg kan jeg være sammen med børnene hele morgenen og så tage til stævne og ride og komme hjem om aftenen. Og så kan jeg være sammen med dem om morgenen igen, inden jeg tager afsted. På den måde kan jeg virkelig være mor med så stort et M, som jeg kan, og så stadig være karrierekvinde, så godt, som jeg nu kan. Det er svært for mig at gøre i Danmark”, uddyber hun. 

Dén problemstilling er langt fra ukendt blandt kvindelige, danske topryttere. Det samme har nemlig gjort sig gældende for blandt andre Linnea Ericsson-Carey, der bor i Sverige med sin irske mand, og Tinas søster, Charlotte Lund, der er bosat i Tyskland og gift med sin tidligere træner. 

“Jeg har snakket lidt med Linnea, der også har en søn, som har en alder, hvor han ikke synes det er hammersjovt at være med til stævne. Og min søster er holdt helt op med at ride, fordi hun har to drenge. Hun kan slet ikke overskue at skulle tage dem med rundt. Så jeg tror 100 %, at det er det rigtige valg, jeg har taget. Både for min karriere og for mit liv”, runder hun af. 

Tina vender ofte hjem til Danmark for at ride – her under JBK Horse Festival. Foto: Ridehesten. 

Reality fylder ingenting 

Trods livet i Dubai forstår vi godt, hvis du fornemmer, at Tina efterhånden laver mere reality-tv, end hun rider. “De sidste 10 år er der kommet mange til mig og sagt: ‘Gud, er du stoppet med at ride?’”, griner hun. Men sådan er det slet ikke. Reality-livet fylder ingenting sammenlignet med rollen som mor og toprytter. Det er bare hovedsageligt hendes reality-deltagelse, medierne er interesseret i at dække. 

“Hvis pressen ringer til mig, ringer de ikke for at høre om heste. Det gider de ikke høre om. Dengang, jeg vandt en World Cup, der var der ikke nogen, der ringede. De aner ikke, hvad en World Cup er. Jeg har prøvet i mange år at skabe fokus på hestene, og min sport via medier, men det er bare rigtig svært. Det fanger dem ikke nok. Det ville være så fedt, hvis man kunne lave et helt program om at være en sej forretningskvinde som rytter, men det kan man bare ikke. Der er ikke nok, der synes, det er spændende – desværre. Ridning sælger ikke, og jeg er simpelthen nødt til at tænke på, hvad der sælger.” 

Med andre ord er der naturligt nok et kommercielt sigte med Tinas reality-deltagelse. Dog understreger hun, at der også er meget mere i det: “Forsidefruerne har været en kæmpe succes. Det har været det andet mest sete program i Danmark, så hvorfor stoppe noget, der er en succes? Og så har jeg bare altid syntes, det var sjovt at kaste mig ud i noget andet end bare at ride. Der for meget spræl i mig til kun at være mor. Det er nok også derfor, jeg er typen, der kaster mig ud i Vild Med Dans og andre tv-programmer og smykker og tøj, og hvad jeg nu ellers laver. Jeg kan ikke sidde stille, og jeg lærer virkelig noget. Det er spændende at møde folk i andre brancher, som er knalddygtige til det, de gør.” 
Kort sagt er det rart at komme lidt væk fra hverdagen, forklarer hun og afslutter: “Men det fylder ingenting. Ridningen og mine børn fylder 90 %”. 

Tryghed baner vejen 

Selvom Tina tydeligt skelner mellem ride-Tina og reality-Tina, formår hun indimellem at presse lidt hest ind hist og her, når hun er på tv, forklarer hun: 

“Pigerne fra Forsidefruerne følger ikke med mig på topplan, når jeg rider. For det første gider jeg ikke at have dem med – de skal ikke genere mig. Men når det ikke er vigtigt, må de gerne komme med, og så laver vi lidt sjov og ballade med hestene. Derfor får jeg alligevel vist en del heste i programmet. Og mange har faktisk sagt, at det fedeste program i Forsidefruerne er det, hvor vi er i Herning.” 

Der er ikke nogen tvivl om, at der kun er ét sted, hvor Tina egentlig hører til og føler sig rigtigt hjemme – og det er blandt hestene. “Nogle gange, når jeg er med Forsidefruerne, så tænker jeg, at jeg hellere lige må lægge noget mere make up for at følge med. Så dér må jeg gøre nogle ting, som jeg måske ikke normalt gør i min hverdag – men det synes jeg også er sjovt. Og så oplever jeg noget, som jeg ellers ikke ville opleve. Men jeg er 100 % mere mig selv og tryg i ridesportens verden. Der føler jeg mig mere ‘mig’”. 

I det hele taget er det vigtigt – ligesom Tina gør det – at finde de elementer, der gør hverdagen tryg, når man er nødt til at tage et drastisk tiltag for at få det hele til at hænge sammen. Om man flyver til Dubai, flytter over på den anden side af Storebæltsbroen eller gør noget helt tredje er underordnet. Det vigtige er, at man får skabt nogle rammer, som gør det holdbart – og trygt. 

“Man skal have nogle gode mennesker omkring sig og sørge for, at de har lyst til at være omkring én. De skal synes, det er dejligt at hjælpe. Jeg gør en masse for min familie, så de har lyst til at støtte mig”, forklarer Tina og fortsætter:

“Der er mange der siger, at jeg er heldig. Men det er jeg ikke – jeg sørger for, at jeg er heldig.”

At få livet til at gå op i en højere enhed handler med andre ord ikke om at vinde i lotteriet. Det handler om vilje, og om gode mennesker og den tryghed, de skaber. For det er – blandt andet – tryghed, der skal bane vejen for at føre drømme ud i livet. 

Man må gå på kompromis 

Dubai har måske nok den ideelle placering for en hårdtarbejdende ridekvinde, der både skal have tid til den tobenede og den firbenede familie. Men den arabiske kultur er og bliver en faktor, Tina må vænne sig til og ikke mindst gå på kompromis med. Overvægten af ryttere er mænd, og synet på kvinder er noget ganske andet end herhjemme i Danmark. 

Af den årsag rider Tina prinsesse Shamma Sultan Khalifa Al Nahyas hest. Prinsessen må – i overensstemmelse med den arabiske kultur – ikke vise sig for offentligheden, og så må hun kun se Tina ride gennem et mørklagt telt eller en tonet bilrude. Om hun ser med eller ej, er Tina derfor sjældent klar over, og det kan tælles på få fingre, hvor mange gange hun egentlig har mødt hende. “Det er en del af kulturen, og det respekterer jeg”, understreger hun.

Pointen er, at Tina i en forstand fører en del af prinsessens – set med danske øjne – kvindelige rettigheder videre igennem sin ridning. Og det er da egentlig meget forbilledligt og kendetegnende for den danske kultur, er det ikke? 

Tina Lund til stævne på prinsessens hest, Oman, i Dubai. Foto: Privat. 

I det hele taget fravælger Tina bevidst aktiviteter, der ikke hører sig det arabiske liv til – hvilket også er grunden til, at hun ikke ligger hvad som helst på Instagram eller gør alt, hvad hun bliver bedt om på tv. Det handler om at respektere de mennesker, hun arbejder sammen med, forklarer hun. 

“Jeg har ikke bare lært noget om at drive forretning, men også om kulturen og om, hvordan man er som kvinde i et helt andet land. Jeg har lært, hvor godt vi har det i Danmark. Vi har det eddermame godt.”

Tinas historie vidner om, at man må være parat til at ofre noget, hvis det skal lykkes at være rytter og mor i samme omgang – og i dette tilfælde er det altså en fremmed kultur, der har været nødvendig at forene sig med. Hun har turdet tage en chance, taget kampen op og skrevet historie. Og vigtigst af alt, så har hun gjort det med respekt og været villigt til at indgå et kompromis. 

Ridesportens kvindelige stemme 

Selvom det måske ikke er gået helt op for hele Danmark, så er Tina én af vores mest indflydelsesrige sportskvinder. Massevis af gange har hun stået på podiet under de arabiske himmelstrøg udelukkende med mænd stående ved sin side. Utallige gange har hun måttet lægge ører til ord som dem, de to kække fyre forsøgte at bilde hende ind selvsamme år, som hun slog dem alle sammen. Og altid har hun været ligeglad. 

Det ærgerlige ved det hele er, at medierne herhjemme ikke har fortalt os ret meget af det. Derfor er Tina – i hvert fald blandt den brede befolkning – desværre oftere koblet sammen med reality-verdenen end med det faktum, at hun faktisk sidder på toppen af springsporten i ét af verdens største og rigeste hesteimperier. 

Vi mener – om hun vil det eller ej – at hun er en vigtig stemme i ridesporten. Ikke kun, fordi hun er kvinde, og ikke kun, fordi hun er rytter, men fordi hun også er mor, datter og søster – et helstøbt familiemenneske, der forsøger at gøre plads til sig selv og derved er et godt billede på, at det kan lade sig gøre.  

Tina Lund har det helt fint med at blive kaldt ridepige og vil faktisk meget hellere have det label på sig, end at blive forbundet med en tv-kendis. Foto: Carina Kayser Onsgaard.

Vil altid være ‘hende ridepigen’ 

I det hele taget er det vigtigt for Tina at være et godt forbillede; at blive forbundet med et sæt gode værdier uden, at hun skal lægge låg på sin person. “Jeg vil gerne være et forbillede, men det vigtigste er, at jeg lever mit liv. Jeg har fundet du af, at jeg ikke kan tilfredsstille alle”, uddyber hun. Og så er det bedre bare at gøre sit bedste og tro på, at det er godt nok. Lige præcis derfor har hun accepteret, at hendes sportslige karriere, som fylder så stor en del af hendes liv, bare ikke interesserer den brede befolkning. 

“Tv skal være underholdende, og at se mig træne, som jeg gør 90 % af tiden, det er bare ikke særlig underholdende for folk, der ikke forstår det. Det er befolkningen, der vælger, hvad der er spændende i mit liv. Det er ikke mig, der vælger det – og sådan er det”, konstaterer hun. 

Set bort fra, at der indimellem er nogle, der tror, at hun er stoppet med at ride, så føler hun heldigvis ikke, at der er nogen som helt har glemt hendes identitet:

“Der er ingen tvivl om, at når folk siger ‘Tina Lund’, så tænker de stadig på ‘hende dér ridepigen’.”

Og det er lige præcis, hvad hun gerne vil huskes for.

“Når jeg engang ikke er her mere, så må man gerne huske, at Tina Lund, det var hende ridepigen – ikke hende tv-pigen. Heldigvis synes jeg stadig, at folk ser mig sådan.”

Og mon ikke, hun har ret i det? På trods af mediernes manglende interesse, lysten til også at lave noget andet og ønsket om at være en fast del af familien, så vil vi altid huske hende som ride-Tina. Med trodsighed kommer man langt – i hvert fald, hvis man gerne vil realisere drømmen om både at være rytter og mor. 

Tina Lund i sporten 

  • Blev i 2002 kåret som årets nye sportsnavn. 
  • Vandt World Cup i 2004 og 2005 som den første i Danmark. 
  • Den mest vindende danske seniorrytter i 2006. 
  • Har vundet DM i springning 19 gange, NM tre gange og EM én gang. 
  • Den første rytter, der vandt alle tre mesterskaber på samme år. 
  • Tog i 2014-2015 prisen som årets rytter i de Forenede Arabiske Emirater. 
Tina Lund vinder prisen som årets rytter i de Forenede Arabiske Emirater. Foto: Privat. 
LÆS OGSÅ
Du kan også læse en ældre artikel med Tina Lund, hvor hun fortæller om den tid, hvor hun valgte at flytte til Dubai.
Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.