Det er ikke nogen hemmelighed, at den tidligere olympiske medaljevinder, Andreas Helgstrand, er en mand med ambitioner. Fra at være Danmarks bedste rytter og chefberider for Blue Hors til i dag at have startet et verdensomspændende imperium af salg og opdræt af dressurheste, har været en lang og turbulent rejse. Men den er langt fra slut. Vi har taget en snak med en af Europas mest succesfulde hestefolk for at høre, hvad der driver ham.

Det er blevet til et personligt og åbenhjertigt interview med manden, der, hvis han ville, kunne trække sig tilbage i morgen og forsørge sig selv og familien resten af deres liv. Men det har han absolut ikke tænkt sig at gøre. Så: Hvornår er han egentlig tilfreds med alt det, han har opnået? 

“Jeg ville gå mine egne veje. Jeg måtte låne mange millioner, og jeg sov nærmest ikke de første 3 år. Men det har været det hele værd.”

Hør citatet uddybet længere nede i artiklen.

Bring it on, Andreas! 

“Hej Andreas. Jeg vil høre, om jeg kan lave et interview med dig til vores magasin? Det tager max en time af din tid.“ 

Samme aften: “Hej Laura. Selvfølgelig vil jeg det. Hvornår tænker du, det skal være?” 

Svaret kom prompte. Ærligt talt ikke lige, hvad jeg forventede af en mand, der efter sigende skulle have en egenkapital på over 350.000.000 kroner, og som netop har købt Windsome Farm i Wellington, Florida, for den svimlende sum af 17,5 million dollars. Og når ja, så er hans kompagnon selveste Paul Schockemöhle.  

Da vi senere på ugen skulle afholde interviewet, havde jeg selvfølgelig forberedt en lang række spørgsmål. Bring it on, Andreas! Nu skulle alle kortene på bordet. 

Her er indgangen til det hesteimperium, Andreas Helgstrand har formået at skabe, siden han for 12 år siden forlod stillingen hos Blue Hors. Foto: Helgstrand Dressage.

Talentet 

Men alle mine forestillinger skulle hurtigt vise sig at være bragt til skamme. For det første var Andreas Helgstrand meget behagelig at tale med. Han svarede tålmodigt og omhyggeligt på alle mine spørgsmål og levede således langt fra op til mine forestillinger om en iskold forretningsmand. For det andet brugte han meget tid på at forklare, hvor meget han har kæmpet for at opnå succes og hvor mange ofringer, han har været nødt til at gøre. Det mærker man, når han for eksempel sagde ting som:  

 “Jeg har været nødt til at ofre ting for at opnå ting. Er du født med et talent, skal du udvikle det. Også selvom det koster.”  

Hestesporten er en hård branche. Den koster i bogstavelig forstand blod, sved og tårer. Det ved Andreas. For han har skulle ofre alle tre. Han forlod selv familiens trygge rammer og flyttede hjemmefra som 16-årig til den anden ende af landet for at følge sit talent. Familie, venner og teenageliv blev skiftet ud med lange dage med staldarbejde, klargøring og tilridning. Noget, han beskriver som enormt hårdt, men som også har været med til at forme den person, han er i dag.  

LÆS OGSÅ
En anden talentfuld profil inden for ridesporten er Tina Lund, der i sin tid valgte at flytte til Dubai for at få det hele til at hænge sammen. Her rider hun i dag prinsessens hest. Læs Tina Lunds historie.

Sportsmanden 

Andreas Helgstrand har således selv skulle ofre. Et eksempel, han nok aldrig glemmer, var dengang han vandt en sølvmedalje på Blue Hors Matiné i Aachen i 2006, og bedst som det ikke kunne gå bedre, valgte han at sige det hele op. Det har han efterfølgende fortalt, var en af de sværeste beslutninger i hans liv. 

Men hvad pokker var grunden til at give afkald på al den succes, han så længe havde kæmpet for? Hvorfor satse alt på et bræt og skifte karriere lige dér, hvor han næsten ikke kunne nå længere til tops? For at svare på det, er der noget, man er nødt til at forstå omkring Andreas. Han er sportsmand. Og en sportsmand bliver aldrig færdig med at sætte nye mål for sig selv. Kombiner det med en fanden-i-voldskhed, og man har opskriften på en Helgstrand.   

“Jeg havde et godt job, havde fantastiske heste til rådighed og mulighed for at ride blandt de bedste i verden. Jeg ville gå mine egne veje. Jeg måtte låne mange millioner, og jeg sov nærmest ikke de første 3 år. Men det har været det hele værd”, fortæller han. For Andreas handler det om mod – modet til at turde trodse det etablerede system.  

Andreas Helgstrand, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Anne van Olst på podiet, da de i 2008 vandt hold-bronze under OL i Beijing. Dagen efter sagde han op Hos Blue Hors. Foto: FEI.

Overleveren 

“Jeg plejede at sige, at min målsætning var, at jeg var tilfreds med en individuel medalje til et mesterskab. Så kunne jeg ikke gøre det bedre. Nu, med Helgstrand Dressage, har målsætningen de første år været at; overlever vi, så er vi glade. Og det er fedt at se, at det lykkedes.“ 

Andreas fortæller, nærmest ydmygt, at han er stolt over, hvad han har opnået. Både herhjemme og ikke mindst i Florida og i forhold til det spændende samarbejde med Paul Schockemöhle i Tyskland. Paul Schockemöhle er et af Andreas’ store barndomsidoler, så da samarbejdet kom på plads, var det lidt af en drengedrøm, der gik i opfyldelse. Og Helgstrand Dressage er først lige begyndt. Hvad han fremover vil udvide imperiet med, vender vi tilbage til. 

Andreas har siden hen haft lige så stor succes med sin virksomhed, som han har haft på ryggen af sin hest. I 2018 solgte han 51 procent af Helgstrand Dressage til kapitalfonden Waterland med en trecifret millionfortjeneste. Det handler således ikke længere om overlevelse, men om udvidelse. 

Den trodsige 

“Om fem år er vi blevet endnu større. Der er masser af muligheder indenfor spring og eventing – og så selvfølgelig udstyr. Der er et kæmpe økonomisk potentiale i hestesektoren.” 

Mere konkret vil Andreas ikke være, men man mærker tydeligt, at der er noget stort under opsejling. Det handler om at se hestesektoren som et stort uudnyttet potentiale. Der bliver omsat for ekstremt store beløb, men der er endnu ikke nogen, der har formået at gøre det, han gør, nemlig at skabe et samlet koncept for avl, ridning og konkurrence. Alle har travlt med deres egne ting og deres egne mindre virksomheder og kigger indad i stedet for udad.  

Og det er er her, man fornemmer en lille flig af noget trodsigt hos den ellers så rolige forretningsmand og berider. Jeg tillader mig derfor at spørge ham, om han synes, den etablerede hestesektor er en smule gammeldags og forstokket i sin måde at drive forretning på. Til dette svarer han:  

“Man skal tro på ideen om at gå nye veje. For markedet er der, det er bare et spørgsmål om at turde.“ 

Betyder det, at Andreas er træt af hestesektoren? Nej, tværtimod. Han ønsker at revolutionere den og udvikle nye måder at gøre tingene på, på tværs af sportsgrene, avlsarbejde, landegrænser og kulturer.  

Andreas Helgstrand har i dag udvidet sin forretning til at omfatte meget andet end salg af topdressurheste. Og så driver hans kone, Marianne Yde Helgstrand, virksomheden Helgstrand Denmark, som laver smykker inspireret af, ja… heste. Foto: Helgstrand Dressage.

First mover 

“Og alt det her gør jeg slet ikke for pengenes skyld. Jeg kunne sagtens være stoppet for længe siden og trukket mig selv tilbage og passet mine heste og min familie. Men det her handler om noget andet.”  

For Andreas handler det om at tro på noget større og at komme med en ny måde at drive forretning på. Der vil altid være modgang og bump på vejen, når man starter noget fra bunden, men spørgsmålet er bare, hvordan man rejser sig igen og kommer videre. 

“Helgstrand Dressage er, hvad det er i dag, fordi jeg synes, det er skide sjovt; at se nye potentialer og overvinde udfordringer. Og så længe jeg synes det, så bliver jeg ved. Hvis det en dag kommer dertil, at jeg ikke længere går forrest og er first mover på nye ideer, så stopper jeg. Og det er helt ok med mig”, afslutter han. 

For Andreas betyder familien uendeligt meget, og selvom tiden som forretningsmand er knap, så er han ofte med, når sønnen Alexander skal ride. Foto: Helgstrand Dressage.

LÆS OGSÅ
Springrytter Philip Wendelbo viderefører Stutteri Alfarvad, som har været i familien i generationer.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.