Det føles allerede som en evighed siden, at Covid-19 lukkede hele Danmark, Europa og det meste af verden ned. Alligevel skal vi stadig huske at holde afstand, for allerede i går kunne DR Nyheder fortælle om den største stigning af smittede siden 7. maj.

Vi skal stadig passe på smittespredning

Statens Serum Institut kunne altså i går den 5 august oplyse om 112 registreret personer, som er blevet smittet med coronavirus inden for det seneste døgn. Det er den største, daglige stigning siden den 7. maj, hvor der dengang blev reporteret om 124 nye tilfælde.

Heldigvis er ingen døde, og det samlede tal for omkomne er derfor stadig 616. Antallet af indlagte ligger på 23, hvilket er færre end tirsdag den 4 august, skriver DR Nyheder.

Den nyeste udvikling vidner om, at vi stadig skal have respekt for reglerne for afstand, også selvom vi bevæger os rundt i en stald eller ude i det fri med vores heste.

Hold afstand og sprit af også i stalden

Du har sikkert et tæt forhold til dine staldkammerater. I pjatter og hygger, og der kan hurtigt opstå et kærligt skub, og en god krammer er heller ikke af vejen. Og selvom det er rigtig hyggeligt, så duer det desværre bare ikke, hvert fald ikke hvis man skal følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Coronavirus er nemlig en stor del af alle danskeres virkelighed, og hvis ikke vi holder afstand og husker at spritte af, så kan det lynhurtigt blusse op igen, lyder det fra både eksperter og politikere. Det kan selvfølgelig virke underligt, at være ekstra opmærksom, når meget af tiden med hesten foregår i frisk luft, som jo er noget, der bliver anbefalet. Det er også rigtig godt med al den dejlige sommerluft, men de hyggelige krammere er det altså stadig bedst at vente med.

Hvis du lige skal have genopfrisket de gode råd fra Sundhedsstyrelsen, kan du læse dem på deres hjemmeside.

Her er Sundhedsstyrelsens fem råd til at beskytte dig selv og andre mod smitte af Covid-19. Vi anbefaler selvfølgelig, at du også besøger Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.