Det er så skønt at være hesteejer – helt bestemt, det kan vi alle sammen garanteret blive enige om. Der er også bare lige de der småting, som virkelig udfordrer os hestemennesker. Det kan være små som store besværligheder, hvor man virkelig oplever, at tålmodigheden bliver testet af. Her får du redaktionens bud på, hvad der til tider kan give os lyst til at rive os selv i håret. Måske du kender det?

1. Den pruster og vrinsker

Du har hentet din guldklump på folden, og den skal med ind i stalden. Den har gjort det tusindvis af gange før og plejer ikke at reagere. Men lige i dag er sagen en anden. Den puster sig op, pruster og vrinsker, alt imens du febrilsk forsøger at gøre kræet rent med striglere og hovrenser. Du fortæller pænt din hest, at den skal tage det stille og roligt, men lige meget hjælper det, for i dag har den bestemt sig for, at det bare ikke er superfedt at være alene på staldgangen. Du havde egentlig planlagt, at I skulle ud og ride tur, men her er det nok bedst at opgive den idé, for hesten er tydeligvis ikke kontaktbar. Øv bøv ingen skovtur som du ellers havde glædet dig til.

2. Skrabende ben

Du prøver desperat for tiende gang at sætte gamasher på din hest, men hver gang du fører udstyret op til benet, går der en kavalkade af skrab i gang, som gør opgaven fuldstændig umulig. Du forsøger pænt, men bestemt at bede din hest om at lade være, men vi ved jo alle sammen, at det overhovedet ikke hjælper. Du ender selvfølgelig med at bruge tre gange så lang tid på at sætte gamasherne ordentligt på, men se det fra den lyse side – du bliver virkelig trænet i netop denne øvelse…

3. Konstant viften efter fluer

Vi kan jo alle sammen godt forstå, at fluerne er møg irriterende. Det er så træls, når en flue kravler rund på én, for det kilder så utrolig meget. Det gør det selvfølgelig også på hesten, men når hesten for sjette gang stopper op for at vifte en flue væk med mulen, så begynder det at bliver en smule anstrengende. Især fordi du havde planlagt en hyggelig gåtur, og I er faktisk ikke er kommet væk fra grunden endnu. Desuden har du også glæden af, at hver gang hesten går til kamp mod fluerne, så betyder det, at din arm bliver hevet i.

4. Når bagbenet ikke vil strække sig tilbage

Den daglige rutine indbefatter selvfølgelig, at du strigler og renser hove på din hest, og det sidstnævnte er til tider lidt bøvler. Ikke fordi din hest ikke vil løfte benet. Det har I trænet til ukendeligheder, hvert fald hvis du har haft den siden den var ung. Nej bøvlet ligger i, at dyret ikke altid synes, det er lige fedt at strække bagbenet bagud. I stedet bliver det en akavet situation, hvor du forsøger at hive benet lidt tilbage, så hesten ikke får trukket hoven helt op under maven. Når det så ikke rigtig lykkes, ender du alligevel med at stå halvt under en hest og forsøge at få det værste møg ud af hovene…

Det kan godt være, at din hest har det med til tider at være lidt bøvlet, men det har andre ikke-hestefolk altså også. Hvis du vil læse mere om, hvad jeg mener, så gå ikke glip af artiklen 10 ting der irriterer hestefolk grænseløst.

5. Den nægter at komme med ind fra fold

Du kan egentlig godt fange din hest på marken. Du har nemlig rigeligt med kendskab til heste til at vide, at det er MEGET irriterende at skulle løbe rundt efter en, der ikke vil med ind i stalden. Derfor har du allieret dig med en gulerod helt fra start af dit samarbejde med hesten, som den altid får på folden, så den synes, det er for fedt, at du henter den. Næste problem er, at det er svært at have så mange gulerødder i lommen, som det kræver at få dyret til faktisk også at gå, når først træktovet et sat fast i grimen. Og det går også lidt imod dine godbidsprincipper. Derfor får du hver gang ved indhentning fra fold den fornøjelse at have ekstra kvalitetstid med din hest, fordi du troligt skal stå og bevare et konstant tryk på torvet, indtil kræet bevæger sig. Så gik der også tid med det…

6. Hovedtøjet på og i samme sekund drejer hovedet den anden vej

Kender du det? En lille, men undskyld mig også ret irriterende ting heste ofte gør. Du makker med at få hovedtøjet ordenligt på plads, ind i munden med biddet, over ørene og så skal der eller spændes løs. I samme øjeblik som du vil tage fat i første spænde, så vender den hovedet væk fra dig, og du må enten få hestens hoved tilbage eller selv flytte dig med. Det sidste resulterer ofte i, at hesten uden den store varsel vender hovedet tilbage igen og selvfølgelig ender det meget tæt på dig, som besværliggør indspændingsprocessen yderligere. En lille ting måske, men når man har hesten i mange år, så er det virkelig mange gange, man skal flytte sig selv eller et hestehoved, for at få spændt trensen ordentligt.

7. Forsøger at æde græs når man står og snakker

Du møder lige en af de andre opstaldere ved lågen indtil ridebanen. I skal indhente lidt snak, og ikke et minut efter den første sætning er faldet over dine læber, så ser hesten det som sin adgangsbillet til at sætte samtlige græstotter til livs. Det ville i og for dig ikke være så besværligt, hvis den blot stod stille, men en græssende hest har det med at flytte sig og er sjældent særlig nem at hive til sig igen. Du risikerer altså den klassiske “slæben afsted”, mens du, kikset som det er, råber de sidste sætninger til din med-opstalder. Måske krikken bare skal lære at stå stille og ikke spise græs, når du snakker?

8. Grimen er væk – igen igen igen

Alle regnbuens farver er repræsenteret i dit skab i forhold til grimer. Du har af bitter erfaring lært at have en hel bunke på lager, for selvfølgelig har du fået dig en hest, der ikke kan nøjes med én grime, indtil den af naturligt slid ikke kan mere. Nej, du tager ofte turen rundt på folden for at samle alle grimerne ind. Går der desuden mere end et par dage, hvor din hest ikke har smidt en, så bliver du faktisk lidt bekymret for den.

9. Et trævlet dækken er et rigtig træls dækken

Lige som med grimen kan det være, du også har en hest, der elsker, at du shopper jævnligt til den i form af nye dækner? Det er bare lidt udfordrende at have et stort lager liggende af forskellige dækner og ikke mindst meget meget dyrt. Her er det vigtigt at huske på, at når dit dækken faktisk overlever en tur på folden, så er det meget nemmere for dig at strigle din hest, end alle de andre hesteejere der har valgt beklædningsgenstanden fra til deres heste. Det er selvfølgelig lidt op ad bakke, at du ca. hver anden eller tredje dag både har en beskidt hest og et smadret dækken…

Måske er det her syn kke helt ukendt for dig med en hest, der går med dækken på, og som oven i købet er et kæmpe legebarn. Foto: Stock

10. Så lad dog de sko blive på!

Måske har du også forsøgt med flere forskellige smede og typer af sko, for din hest eller pony har bare en helt speciel evne til at træde de forbistrede sko af hele tiden. Hvad kan du gøre? Tja måske ikke så meget, klokker har du sikkert prøvet, med det resultat at det også bare bliver en genstand for leg og ødelæggelse. Kan din bedste ven eventuelt undvære sko? Ellers er der vel kun at håbe, at kræet med årene begynder at stå lidt mere stille på fold og ikke vælte rundt med de andre heste hele tiden. Og igen man skal huske at glæde sig over de små ting – også når du for 17. gang vader folden tynd for at finde en tabt sko – din hest er garanteret glad og tilfreds og et rigtig legebarn, og det må skoene så lide under.

11. Det er selvfølgelig det hele værd

Alle de små irritationer er jo absolut intet sammenlignet med de tusindvis af fantastiske glæder ved at have hest. Alle de gange vi får en mule i hovedet eller at dyret fuldfører de øvelser eller den træning, vi gerne vil have dem til, dér går det hele op. Og så vader vi gerne folde tynde efter sko og grimer eller bruger ekstra tid på at sætte gamasher på!

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.