Der findes et hav af discipliner inden for hesteverdenen. Én af dem oplever i øjeblikket en stor stigning i interesse – og det er kørsel med hest. Hvert fald hvis man spørger Gitte Kragelund Buchholt. Hun ejer og driver Gittes Kuskeskole, hvor kursister kommer langvejs fra for at lære, hvordan man kører med heste. Men hvad er det med det der kørsel? Hvordan kan det være, at hesteejere pludselig er faldet for den gamle disciplin? Og hvorfor er det overhovedet fedt at arbejde med heste for vogn? 

Det hele begynder 

Gitte er med sin far i stalden hele tiden som barn. Han er fra den tid, hvor der stadig bliver brugt heste i marken, og den praksis beslutter han at fortsætte på trods af, at maskinerne for længst har overtaget hestenes arbejde.  

Da Gitte er 12 år køber hendes forældre en mindre ejendom, og de følgende år bliver den ejendom drevet uden brug af traktor, men med hestene som trækkraft. Her bruges hestene altså til det hele. De kører møg, pløjer, harver, slåer hø, kører korn hjem, taget roer op og meget mere. I de år lærer Gitte meget om, hvad det vil sige at arbejde sammen med hestene.  

Indsætter billede...
Juniorkusk Alberte Buchholt og instruktøren er Gitte Buchholt. Ponyen på billedet er af racen tinker og hedder Lucas. Lucas er 9 år. Foto: Privat 

Misforståelserne vil ingen ende tage 

Barndommens erfaringer bringer Gitte videre ind i voksenlivet, hvor hun fortsætter kørsel med heste. Men hun bliver også forvirret. For på diverse facebookgrupper og andre forum for vognkørsel, kan hun se, at der jævnligt bliver begået den ene fejl efter den anden. Det kan være alt fra selve køremetoden til udstyr, der sidder forkert på hesten. Hun begynder at hjælpe folk først online med at forstå vigtigheden af at bruge korrekt seletøj. Langsomt begynder hendes viden at blive efterspurgt både med hensyn til udstyr, men også hvordan man i det hele taget kører en hest til. 

“Det går op for mig, at der faktisk ikke er et sted, hvor folk, der er helt nybegyndere, kan få hjælp, hvis de ønsker at køre med heste.” 

Man sætter ikke “bare” en hest for vogn 

Det bliver startskuddet til Gittes Kuskeskole. Her er der flere kurser at vælge imellem både for børn og voksne, og især begynderkurserne er populære. Det er der en grund til. Det er nemlig ikke “bare lige” at sætte en hest for vogn.

Indsætter billede...
Firspandskørsel her med kusk Gitte Buchholt og groom er Bent Hoffmann. Hestene er alle schleswigereHerta 7 årFie 11 år, Frøken Mille 18 årGeneral Rye 4 år. Fotograf og groom: Sabrina Bøgh

“Jeg vil mene, at omkring en tredjedel af mine elever de første år, jeg havde kurser, havde prøvet at løbe løbsk med en hest for vogn, eller hvad de nu havde spændt den foran.”  

Det hårdeste ved jobbet som kusk og underviser 

Det ser så legende nemt ud, når Gitte sidder i vognen eller står bagved heste, der eksempelvis trækker en plov. Men sagen er en helt anden. Det er et kæmpe stykke arbejde, der som så meget andet med heste tager mange år. For Gitte er det største arbejde klart at køre heste til. Hun vil helst have dem så unge som muligt gerne omkring halvandet, hvor de selvfølgelig kun bliver trænet meget let med lange liner, lærer at lystre på kuskens stemme og trække i meget let arbejde.  

“Heste er jo kun vant til at blive arbejdet med fra hovedet. Det kan af gode grunde ikke lade sig gøre, når man kører med dem,” siger kusken. 

Derfor starter Gitte med at få én til at trække hesten, mens hun i lange liner øver forskellige kommandoer. På den måde får den lært at lystre på signaler og lyde bagfra, som er altafgørende for, at en hest overhovedet kan arbejde som kørehest.  

“Jo tidligere jo bedre”, lyder det fra Gitte, når man spørger, hvornår en hest kan køres til. Med det skal forstås, at køretræning sagtens kan starte allerede fra føl. Se bare her. Video: Gittes Kuskeskole  

Parade i 30 minutter 

Indsætter billede...
Tinker i tilkørsel i slutningen af sit træningsophold. Hesten hedder Toryn på 3 år, og kusken er Gitte Buchholt. Her ses den mest komplicerede øvelse for køreheste og måske i virkeligheden generelt for heste. Nemlig at stå stille. Foto: Privat 

Den vigtigste øvelse for en kørehest er at lære at stå stille. Som i at den ikke må løfte en hov! Den kan til nød få lov til at vifte en flue væk, så længe at benene ikke rykker sig.  

“Den skal hvert fald kunne stå stille i 30 minutter. Det går jo ikke, at alle dem, der skal op i en vogn, bliver nødt til at kaste sig op i køretøjet med madpakken og barnevognen slæbende efter sig, fordi hesten ikke kan stå stille.” 

Gitte Kragelund Buchholt
Indsætter billede...
Pløjning med to spand schleswigerheste. Forreste spand er hesten General Rye på 4 år og Helmuth på 7 år. Kusken er Mads Kirk Iversen. Bagerste spand er Frøken Mille på 18 år og Herta på 7 år. Her er kusken Gitte Buchholt. Foto: Privat 

Som sagt så gjort. Gitte øver ofte parade, og det vigtige er, at hestene kommer ind i en form for trance, hvor underlæben ligesom “bævrer” lidt. Så ved man nemlig ifølge kusken, at hesten har accepteret situationen. 

Det fedeste ved arbejdet 

“Jeg elsker at arbejde i skoven. Der er ikke noget bedre end at hente træstammer ud.”  

Det er Gittes yndlingsdisciplin, og det kan umiddelbart godt virke lidt mystisk for os ikke-køre-mennesker. Men på den anden side, er det måske klart nok, at der må være en stor tilfredshed i at få sin hest ind i en skov, der hvor maskinerne ikke kan komme hen, og bruge hesten til det, den er skabt til. Lige at smutte om hjørnerne med noget så bøvlet som en træstamme, og se hvordan hestens muskler knokler for at udføre et stykke arbejde.

“Det samarbejde, der kræves af både kusk og hest, det er det fedeste”, siger Gitte. 

 

Den optimale kørehest – hvad er det? 

Hvad er så en god kørehest? Det har Gitte ikke ret svært ved at svære på, og hun lister hurtigt de vigtigste egenskaber op:  

  • Den skal være selvstændig 
  • Fremadsøgende (altså ikke for sløv) 
  • Trækvillig 
  • Have en stor portion mod 

Det nytter ikke, at hesten med den store træstamme pludselig hopper til side eller begynder at løbe, fordi den bliver bange. Også selvom den kommer i en presset situation, så skal hesten være i stand til at bevare roen og ikke gå i panik. Gitte ved selvfølgelig godt, at det kræver træning, for det er, hvad hun delvist lever af, men har hesten tendens fra naturens side til at blive urolig, så duer den ikke som kørehest. 

Her kan du se, hvordan markarbejde foregår. Video: Gittes Kuskeskole 

Så galt kan det gå 

Det er slet ikke til at forestille sig, hvor forfærdeligt, det må være, hvis man som kusk sidder i en vogn, og hesten pludselig løber løbsk. Gitte har ikke selv oplevet det med sine heste, men hun har set det ske, og det er ikke for sjov. 

“Det er så utrolig farligt, og det går bare så galt. Det er noget andet med en ridehest, for der kan rytteren hoppe af, og det går samtidig “kun” udover ét menneske. Sådan er det ikke med køreheste. Her er der en vogn, der smadrer alt på sin vej, og kusken kan ikke bare hoppe af. Det er altafgørende, at det ikke sker.” 

Derfor har Gitte også en regel, der hedder, at hun aldrig tager heste ind, der først har løbet løbsk.  

“Den hest bliver aldrig en god kørehest, for nu har den “lært”, at man kan løbe, og så er risikoen for, at den gør det igen alt for stor. Det er simplethen for farligt at satse på sådan en hest.” 

Den svære erkendelse 

En del af Gittes arbejde går også på at få elever og kursister til at erkende, hvis en drøm ikke kan realiseres. Hun får til tider folk ind med egne heste, som har helt specielle ønsker eksempelvis at pløje med deres hest. Det er bare langt fra alle heste, der kan lære det, for heste er som os mennesker ikke ens.  

“Det kan godt være en svær samtale at tage med folk. Jeg hjælper selvfølgelig, alt det jeg kan, men nogen gange passer hestens evner bare ikke til ejerens drømme.” 

Det vigtigste du kan gøre, hvis du drømmer om at køre med heste 

Gittes råd er, at alle, der ønsker at arbejde med heste for vogn, søger viden. Al den viden de overhovedet kan komme i nærheden af. Og så skal de tilmelde sig et begynderkursus, hvor de dels lærer om seletøj og starter med at arbejde med garvede og erfarne heste. Derefter kan man begynde at træne med sine egne. Her er det igen en god ide at søge professionel hjælp, så både ejer, men især også hest ikke starter med en dårlig oplevelse. 

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.