Annoncørbetalt artikel
St. Hippolyt

Efteråret er højsæson for kolik, og det er især skiftet af foder og ændringen i hestens aktivitetsniveau, der er årsagerne. Hele sommeren har de fleste heste levet af græs og måske lidt kraftfoder, imens de har kunnet gå på en fold døgnet rundt. Nu begynder størstedelen at komme ind fra døgnfold og står dermed mere stille samtidigt med, at græsset skiftes ud med andet grovfoder og der ryger lidt mere kerne i krybben. Nogle heste klarer skiftet ganske fint,  mens andre lettere bliver ramt af ernæringsbetinget diarré og kolik eller stofskiftet bliver udfordret.

Hesteejeren kan selv gøre rigtig meget

Dog har det også meget at gøre med, hvordan vi som hesteejere håndterer foderskiftet; om vi sikrer, at overgangen er nænsom nok, og om vi husker at være konsekvente med det foder, vi bruger. I artiklen her giver foderekspert Maja Mandrup Knudsen fra St. Hippolyt sine bedste råd til at undgå de følger, som man kan risikere at lede sin hest ud i, når den skal vænne sig til en nye efterårs- og vintertilværelse.

“Den største fejl, vi hesteejere begår, er typisk at udføre et foderskifte for hurtigt, hvad enten det kommer til et nyt eller til mere foder. Det går ud over hestens tarmflora, og det kommer til udtryk som mave- og tarmproblemer. Nogle heste kan ligefrem finde på at sultestrejke.”

Maja Mandrup Knudsen, foderekspert, St. Hippolyt.

LÆS OGSÅ: God hovkvalitet – ikke kun foderet har betydning |ANNONCØRBETALT|

1. Kraftfoder skal tilvænnes over 21 dage

Når man hører om ernæringsbetinget diarré og kolik eller at stofskiftet bliver udfordret, vil de fleste nok skyde skylden på hestens kernefoder – eller kraftfoder, som man også kan kalde det. Og det er heller ikke helt forkert. Kraftfoderet kan nemlig være en stor årsag til problemerne, hvis man ikke tilvænner hesten til det nænsomt nok.

En langsom tilvænning gælder uanset, om hesten skal have et helt nyt foder, end om den blot skal have mere af det, den måske har fået en håndfuld af henover sommeren. Det bedste er at bruge 21 dage på at vænne hesten til det nye foder, påpeger Maja:

“Ved et foderskift anbefaler jeg altid minimum tre ugers tilvænning. Typisk vil jeg tage 25% af dagsdosis fra af det gamle og give 25% af dagsdosis af det nye, denne blanding fodres i 7 dage, hvorefter der fjernes yderligere 25% af det gamle foder og tilføres 25% mere af det nye foder. Mængden er nu halv/halv og der fodres med denne blanding i 7 dage. Til sidst tager vi endnu 25% fra af det gamle og tilfører yderligere 25% af det nye, så blandingen nu hedder 25% af en dagsdosis af det gamle og 75% af en dagsdosis af det nye. Denne blanding fodres der også med i 7 dage. Herefter tages resten af det gamle ud og hesten får nu 100% af det nye foder.”

Dag1-78-1415-2122
Andel nyt foder25%50%75%100%

Maja tilføjer dog, at man ved nogle typer heste bør gå endnu mere langsomt til værks. For eksempel, hvis hesten har en historik med problemer i mave-/tarmsystemet eller stifskifteproblemer.

Når hesten sultestrejker

Tilvænning skal også ske af en anden årsag, nemlig for at tilgodese hestens smagsløg. Ligesom det gælder for os mennesker, så er der nemlig heste, som kan finde på helt at lade være med at spise, hvis det pludselig smager for ‘sundt’. Man kan sige, at de sultestrejker.

Det sker som regel, hvis en hest har været vant til et sødligt foder med meget stivelse i. Så kan et foder med mindre stivelse i pludselig smage kedeligt, og så risikerer man, at hesten slet ikke vil spise det. En nænsom overgang gør derimod, at hesten vil vænne sig til den nye smag.

“Det er præcis ligesom, hvis børn skal til at spise broccoli fremfor mad fra Mc Donalds. Overgangen skal ske langsomt. Det gælder især, hvis hesten går fra et stivelsesholdigt foder til et mere fiberbaseret foder”.

Maja Mandrup Knudsen, foderekspert, St. Hippolyt.
hest spiser kernefoder
Jo mindre mængde kraftfoder hesten får ad gangen, jo bedre kan hestens mave-/tarmsystem håndtere det. Foto: Shutterstock.

Små, hyppige måltider er bedst

Foderrelateret kolik og diarré kan også opstå, hvis hesten fodres for meget for få gange i døgnet. Egentlig er det ret enkelt: Jo større mængde kraftfoder, hesten får på én gang, jo større risiko er der for, at den får forstoppelse. Derfor er små, hyppige måltider det bedste for hesten.

Er det ikke muligt at fodre hestene med kraftfoder, imens de går på fold, kan man give dem lidt, når de bliver lukket ind, lidt til natten, lidt om morgenen og lidt inden de bliver lukket ud. På den måde bliver fodringen spredt ud over fire gange. Står hesten mere inde i løbet af dagen, er det vigtigt at fordele det endnu mere ud over dagen, så hesten får stadig mindre af det ‘tunge’ foder indenbords ad gangen. Her kan fx en foderautomat være ideel.

Konkurrence: Vind 1000 kroner til foder inklusiv rådgivning

Lige nu kan du hos St. Hippolyt vinde et gavekort på 1000 kroner til foder, naturligvis inklusiv rådgivning hos én af St. Hippolyts tre foderekspert. Det gør du ved at deltage på Malgré Touts Facebook-side. Regler og vilkår fremgår af opslaget.

2. Grovfoder fra samme mark

Og så er der grovfoderet. Det kan have en lige så stor betydning for, om hesten får problemer under et foderskifte, fortæller Maja:

“Det er lige så hårdt og udfordrende for hestens mave-/tarmsystem at skifte fra en type grovfoder til en anden type grovfoder. Det gælder uanset, om hesten går fra græs til wrap til hø, eller om den gør det i en anden rækkefølge. Det er igen hestens tarmflora, der skal vænnes til noget nyt mad, og det tager altså bare tre uger, før den gode balance endelig er fundet imellem bakterierne.”

“Derfor anbefaler jeg også at vinterens grovfoder består af grovfoder fra samme mark og slet og dermed også fra samme landmand.”

Maja Mandrup Knudsen, foderekspert, St. Hippolyt.

Få lavet foderanalyse

Ikke kun Maja, men også rigtig mange andre agronomer, er desuden stærke fortalere for, at man får lavet foderanalyse på sit grovfoder.

“Det giver ekstra meget mening at få lavet en analyse af grovfoderet, når man bruger det fra samme mark og slet. På den måde ved man nemlig præcis, hvilken type foder man har med at gøre og hvilken mængde hesten skal have af det for at være dækket ind”, fortæller hun.

Derved undgår man spild, men vigtigst af alt undgår man for mange foderskift, som kan skabe en ubalance i tarmen; ubalance, som hesten skal bruges tid og kræfter på at genoprette gang efter gang, understreger hun.

En ny balle grovfoder kan også være et foderskifte

Hvis ikke man bruger grovfoder fra samme landmand, er det vigtigt at huske, at der ret beset er tale om et foderskifte, hver gang man åbner en ny balle.

“Et skift fra græs til grovfoder, eller fra en type grovfoder til en anden type grovfoder og enkelte gange fra én wrapballe til en anden, selv fra samme slet og mark, skal igen foregå glidende over en periode på de 3 uger. Det kan til tider være praktisk umuligt at gøre fra en wrapballe til en anden på grund af holdbarheden, men til heste med et sensitivt tarmsystem kan bare to dages overgang tit gøre en stor forskel”, fortæller Maja.

3. “Tidsfordrivsfoder” skal også være af god kvalitet

Det er nok ikke gået din næse forbi, at en hest naturligt æder omkring 16 timer i døgnet, og at den derfor ikke bør stå uden stråfoder i mere end 4 timer ad gangen. Og du er sikkert også klar over, at det derfor er bedst, at de altid har adgang til en form for stråfoder, så maven bliver holdt i gang.

Af den årsag vælger mange at supplere hestenes hø eller wrap med en anden type stråfoder, som man også kan kalde for “tidsfordrivsfoder”. Det er oftest halm eller frøgræs, hvilket som udgangspunkt kan være fint at give sin hest. Dog kræver det, at man er bevidst om kvaliteten, og dén kan være svær for den almene hesteejer at spotte, mener Maja.

Frøgræs bliver slået langt nede på stænglen, er ofte væltet og ligger ned længe, inden det bliver samlet op. Det gør, at meget frøgræs – men bestemt ikke al frøgræs – indeholder skimmelsvamp, som kan forårsage forgiftninger samt alvorlige og varige skader i hestens tarm- og nervesystem. Og så kan frøgræs indimellem indeholde mere sukker og energi, end man tror. Det ville en analyse kunne vise. Det vigtigste er at huske på, at frøgræs ikke indeholder proteiner, vitaminer og mineraler og derfor aldrig kan erstatte hø eller wrap. Hvis man kan finde frøgræs af god kvalitet, kan det dog være fint som supplement til at holde hestens mave aktiveret.

Halm bliver slået længere oppe på stænglen og lægger sig ikke ned, hvilket gør, at det ofte er mere hygiejnisk – men det er ikke en garanti. Foruden, at man skal være sikker på, at det er af en ordentlig kvalitet, bør man holde øje med, om der stadig er en aks på med korn i. Er der det, kan der nemlig være meget stivelse i halmen. Har man desuden en hest med tendens til at få forstoppelse, skal man passe på med at give den halm. Ellers kan halm fungere som et fint – men ikke for stort – supplement til hestens grovfoder.

Hest kolik
Heste bør have adgang til stråfoder døgnet rundt. Mange vælger at bruge halm eller frøgræs som supplement til wrap eller hø – og det kan være helt fint, hvis bare man husker at være opmærksom på kvaliteten af det. Foto: Shutterstock.

4. Vand

Når hestene naturligt nok får mere stråfoder og måske også mere kerne end de gør i sommermånederne, har de også brug for mere vand. Hvor væskeindholdet i græs ligger på omkring 70-80%, ligger det i hø på omkring 10-15% og i wrap på hele 15-50%. Derfor har hesten brug for de sidste procenter til at kunne fordøje foderet, og det er ekstra vigtigt at holde øje med hestens væskeindtag i overgangsperioden, påpeger Maja.

5. Motion

Sidst men bestemt ikke mindst er det om ikke at glemme at holde hesten i gang. For når den pludselig går fra at kunne røre sig på en fold alle døgnets timer til kun at kunne bevæge sig på et par kvadratmeter i aften- og nattetimerne, er det ofte nødvendigt, at den kommer ud at gå. Derved sænker man risikoen for kolik og forfangenhed forårsaget af et foderskifte.

“Daglig bevægelse sikrer en korrekt tarmbevægelse, og eventuelt for meget luft bliver hurtigere og nemmere transporteret ud.”

Maja Mandrup Knudsen, foderekspert, St. Hippolyt.

LÆS OGSÅ: Det skal du IKKE gøre, hvis din hest får kolik

Råd fra en foderekspert

St. Hippolyts foderekspert Maja Mandrup Knudsen, har svaret på jer læseres spørgsmål om foderskifte og fodring om efteråret i en livevideo på Malgré Touts Facebook-side. Du kan høre alle Majas gode råd i videoen her i artiklen.

LIVECHAT med St. Hippolyts foderkonsulent Maja Mandrup Knudsen

| ANNONCØRBETALT | St. Hippolyt Danmark🌱 Få svar på dine spørgsmål om foderskifte og fodring om efteråret i denne livevideo med St. Hippolyts ene foderkonsultent, Maja Mandrup Knudsen.🌱 Vær desuden med i konkurrencen om foder fro 1000 kr. inkl. fodervejledning her: https://www.facebook.com/malgretoutdenmark/photos/a.665436820256692/2075091132624580/?type=3&theater 🌱Du kan også læse om, hvad du skal være opmærksom på ved foderskifte om efteråret her: https://www.malgretout.dk/2020/09/29/kolik-foderekspert/

Slået op af Malgré Tout i Torsdag den 1. oktober 2020
Om Maja: Hun er uddannet jordbrugsteknolog med speciale i husdyr, primært heste, og har været ansat ved St. Hippolyt siden 2013. Selv ejer hun en fjordhest og en islænder. Hun har hestene hjemme og forsøger at have et naturligt hestehold, hvor hestene går i løsdrift og får masser af grovfoder fordelt over døgnet – uden at de bliver for fede. “Det er altid udfordrende med de nøjsomme heste”, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Alt for mange tager fejl – proteiner er ikke bare proteiner |ANNONCØRBETALT|

6. Find et produkt, der kan støtte op om processen

Når hestens krop skal bruge så mange kræfter på at tilpasse sig en ny type foder, har særligt bakterierne i tarmene behov for den rette næring. Derfor anbefaler Maja, at man finder et fiberbaseret mash-produkt, som man kan give hesten i overgangsperioden. Det skal naturligvis gives i små mængder og indfodres stille og roligt sammen med det øvrige foder. St. Hippolyt har selv produceret Glyx-Mash som et bud på en produkt, der kan bruges til dette.

“Jeg anbefaler altid at benytte en mash dagligt i overgangsperioderne for at støtte hestens tarmsystem og gøre overgangen lettere, ca. 70-100 gr pr 100 kg hest pr. dag. Glyx-Mash er et godt bud, fordi det er fiberbaseret og har mange prebiotiske ingredienser, som virker som mad for tarmens bakterier. Indholdet af hørfrø beskytter og udrenser tarmen og giver et bedre flow igennem systemet. Vandet fra opblødningen af produktet sikrer, at tarmindholdet har den rette konsistens og ikke så nemt klumper sammen.”

Glyx-Mash fra St. Hippolyt
Klik på billedet for at læse mere. Foto: St. Hippolyt.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.