Mange af os er blot hverdagsryttere – ikke top konkurrenceryttere, der kan leve af hestene og sporten. Nej, de fleste hestefolk bruger fritiden på verdens bedste hobby, men tag ikke fej – dressurdommere, når vi sidder på hesten, så er vi ofte lige så opslugte af at ride perfekt og fejlfrit, som selv de dygtigste ryttere. Vi sætter også mål for vores ridning, og når samlingen eller galopchangementet langt om længe er på plads, så er det næsten bedre end juleaften.

Øvelse gør mester

Det er tit svært helt at afgøre, hvornår og hvordan man egentlig lærte at ride dressur. Vi kan alle sammen blive bedre hele tiden – jovist og har også masser at lære endnu. Det meste er blot kommet i takt med de tusindvis af timer, vi har brugt i selskab med hestene og ikke mindst på ryggen af dem. Alle de gange vi som børn knoklede for at få hesten til at give efter, og alle de gange vi har forladt banen slukøret uden succes. Med inspiration fra Dressage Today taler vi her om, hvordan det er at opleve, når endnu en milepæl opnås sammen med sin hest. Måske har du også knoklet for at få det galopchangement til at fungere, og lige pludselig helt uventet er den der. Den er i starten nok ikke super flot, ikke på en lige linje og alt det der. Men den er der, og det er tæt på den fedeste følelse, man kan have sammen med sin hest.

Når det hele går op i en højere enhed

Kan du huske første gang en hest samlede sig under dig? Den dag hvor alt din undervisning for at opnå, at hesten faktisk giver efter, lykkes. Det kan jeg. Det var en efterårsdag for mange år siden. Jeg ejede ikke min egen hest endnu, men lånte en af en veninde. På dette tidspunkt havde jeg mest bare fået undervisning på en rideskole og endnu ikke oplevet en hest ordentlig give efter for mine hjælpere. Men lige præcis denne dag skete det. Jeg kan huske, at min mor, som et hav af gange før, forsøgte at forklare mig hestens samling: “Du skal have fremdrift fra bagparten og støtte på tøjlen, så hesten ligesom kommer ind under dig, hovedet søger ned og ryggen op.” Hun lavede samtidig en slags runding med hænderne for at demonstrere, og på en eller anden måde var der bare noget, der gav mening. Senere på dagen kom jeg så op på lånehesten og forsøgte efter bedste evne at følge hendes forklaring fra tidligere. Og wupti – hesten søgte ned, ryggen kom op, og jeg forstod for første gang, hvad det betød, når andre ryttere snakkede om, at hesten er ekstremt lydhør, når først den går samlet (for det meste hvert fald). Oplevelsen af at have en hest der er fuldt koncentreret om dine hjælpere kan ikke sammenlignes med meget.

Vil du gerne være sikker på, at du har tjek på udstyret til det kommende stævne, så læs vores artikel: REGLER: Det må din hest have på til dressurstævner.

Hvad så nu?

Den dag var en kæmpe sejr for mig, og jeg kan huske, at min rideundervisning herefter gav meget mere mening, end den havde gjort tidligere. Jeg havde ligesom forstået fundamentet for en samling, og selvom den absolut ikke var perfekt og langt fra stadig altid er det i dag, så gav det blod på tanden. Jeg har ofte tænkt over, om den oplevelse i virkeligheden var med til at øge min interesse for dressuren, og hvad hvis jeg aldrig have fået oplevelsen? Var interessen så forsvundet? Det er svært at svare på, men det blev hvert fald starten på en utrolig spændende tid med dressuren, og hvordan jeg hele tiden kunne forbedre min samling af hesten og de enkelte øvelser.

Mere komplicerede øvelser bliver bygget på

Når basis er på plads, skal der gerne bygges på med øvelser for at niveauet hæves og man selvfølgelig kan udfordre sig selv og hesten. Som “amatørrytter” er der meget motivation i at opleve, at øvelser lykkes uanset om de er lette eller i den svære ende. Når den første flotte schenkelvigning sidder i skabet, eller at samlingen efter øgningen endelig forløber roligt og i fuld samling, så er det hele sliddet værd. Samtidig er det vigitigt at huske, at når først du og hesten har lært at udføre øvelsen, så kan i sammen altid justere på den, gøre den mere strømlinet og korrekt.

Alle skal høre om jeres bedrift

Det er nok ikke helt ved siden af at kalde hestfolket en lille smule nørdet. Der kan hurtigt bruges lang tid på at finjustere øvelser, læse om dem og snakke med venner om dagens ridning. Når endelig en øvelse lykkes, er det så fedt at fortælle om det til hele verden. Ofte er hele omgangskredsen indlagt til at høre om dig og din hests bedrifter, også selvom de ikke er hesteinteresserede. Det fedeste er dog at fortælle det til de andre i stalden, som ved, at I har knoklet for versaden eller den perfekte parade.

Husk at nyde “sejren”

Det er nemt at gå hurtigt videre til næste øvelse, for vi ryttere er ofte meget hurtige til at sætte os mange mål for fremtiden. Men det kan også være godt at nyde den sejr, I har haft sammen. I kan måske bruge de næste par træninger på at lave noget helt andet – en god skovtur eller bomøvelser, og derefter tage fat på øvelsen igen og finjustere den løbende.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.