Trailertræning – lige så krævende som intensiv dressurtræning

Hvis du er hestemenneske, er du højst sandsynligt på et tidspunkt stødt på en hest, som ikke brød sig om at gå ind i en trailer. Rundt omkring på landets stævnepladser kan man jævnligt møde hesteejere, som kæmper om at få deres heste ind i traileren, når de skal hjemad efter dagens program er redet. Det er irriterende, og kan være en stressende oplevelse for både ejer og hest. Af samme grund kan det godt betale sig at bruge tid på trailertræning.

Mange hesteejere har et ønske om at komme ud til stævner, kurser, til stranden eller i skoven, men opgiver på forhånd, fordi de har svært ved at få hesten til at gå ind i traileren. Uheldet kan også være ude, og du kan være nødt til at køre hesten akut på dyrehospitalet. 

Annonce

Læs også: 3 gode råd til at køre sikkert med traileren.

Ofte er det sådan, at mange hesten kun er i kontakt med traileren, når den skal læsses fordi den skal til stævne eller flyttes. Det er ofte situationer, hvor der er en deadline og man skal nå noget til et bestemt tidspunkt. Når ejeren/rytteren er opsat på at det bare skal lykkes og måske er en smule stresset eller anspændt, bliver dette overført til hesten, hvilket ikke gør det lettere hverken for hesten eller dig.

Helt naturligt at være utryg

Ifølge adfærdsspecialist Karin Rosenberg Engelbrecht er det helt naturligt for en hest at være bange for trailere, da de er lukkede og oftest mørke rum. Hesten er fra naturens side vant til at gå på enge med store vidder, hvor den har et stort udsyn og kan holde øje med potentielle farer på lang afstand.

Hest lærer at gå i trailer
Hesten er fra naturens side afhængig af at kunne orientere sig. Det kan den ikke i en trailer. Foto: Malgré Tout.

Når vi beder vores hest om at gå ind i en trailer, beder vi den om helt frivilligt at gå ind i en lille mørk boks, hvor den ikke kan komme væk fra potentielle farer.  Nogle heste er fuldstændig ligeglade og går helt upåvirkede ind i traileren, men der er også heste, som udvikler modvilje mod traileren på meget kort tid. Der skal kun en enkelt dårlig oplevelse til før hesten forbinder traileren med noget ubehageligt eller farligt.

Lige så krævende som intensiv dressurtræning

Det behøver ikke være svært at lære sin hest at gå i trailer, men det kan kræve en god portion tålmodighed og en forståelse for, at hesten kan have noget i bagagen, som gør, at den synes det er farligt. Herudover er trailerlæsning såvel som anden adfærdstræning ifølge Karin Rosenberg Engelbrecht utrolig krævende for hesten.

“Rent mentalt svarer 10-15 minutters trailertræning til mere end en times intensiv dressurtræning.”

Gode råd til succesfuld trailertræning

Karins bedste 3 råd, når det kommer til at lære din hest at gå i trailer er:

  • Hav tålmodighed – det er ikke naturligt for din hest at gå i trailer
  • Lad hesten bakke ud, når den har brug for det og følg med den. Prøv så igen
  • Træn kun 10-15 minutter ad gangen

Læs også: Populært at købe transporter fremfor trailer – derfor!

Trailertræning med fokus på indlæringspsykologi

Der er ifølge Karin Rosenberg Engelbrecht mange forskellige tilgange til trailertræning. Karins metode bygger på indlæringspsykologiske principper, og er opdelt i steps. Flere af dem kan forberedes udenfor traileren.

  1. Første step i trailertilvænning er at sikre sig, at hesten kan gå fremad på signal. Træn dette uden traileren, så din hest lærer at gå frem, når du trækker i tovet
  2. Træn stopsignal så hesten stopper når du tager tilbage i træktovet
  3. Lær hesten at flytte sig til siden, når du tapper den med pisken. Pisken skal bruges som en forlænget arm til at guide hesten – ikke til hårde slag
  4. Lær hesten at gå ind ad smalle passager
  5. Lær hesten at gå på forskellige underlag så som plader, presenninger og vandpytter
  6. Kombinér gerne træning i smalle passager med et anderledes underlag
  7. Husk masser af godbidder, ros og nus

Bliv klogere på trailertræning og få flere gode råd fra Karin her.

Annonce
Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce