Hovene er det bærende element hos hesten, og da hesten er en alsidig atlet, er den afhængig af stærke hove for at kunne udføre diverse ridediscipliner og absorbere de belastninger, der følger. Hestens hov er en kompleks sammensætning af bindevæv, nerver, brusk, knogler og blodtilførsler. Genetik er den væsentligste faktor for hovens kvalitet efterfulgt af foderet, motion og sæson. Derudover er beslagsmedens arbejde også af signifikant betydning. Der er endnu ikke fundet bevis for, at mørke hove er stærkere end lyse, trods det er en generel opfattelse blandt hestefolk. Heste, som er genetisk udrustet med gode hove, er mindre skrøbelige over for enkelte mangler i fodringen, men et begrænset eller et ikke-balanceret foder, kan have en negativ effekt på selv genetisk overlegne hove.
Unge hingste kan i nogle perioder være presset hårdt, og dette kan medføre stress og nedsat ædelyst samtidigt med et stort behov for essentielle næringsstoffer. Desværre ses de mere alvorlige tilfælde af skrøbelige og flækkede hove oftere hos hingste end hos hopper og vallakker og i en sådan grad, at hingsten ikke kan gå i sporten. Der er ikke lavet undersøgelser på, hvorvidt det er hormonelt betinget, men der er teorier om, at et højere aktivitets- og stressniveau sammen med nedsat appetit, ringere fodring eller ikke balanceret fodring, på sigt kan påvirke hovenes kvalitet og vækst negativt.
Alle heste i alle livsstadier kan påvirkes af mangler i foderet og de efterfølgende skadelige virkninger. De tidlige og sene livsstadier er særligt udsatte og ekstra opmærksomhed på hestens foder i disse perioder er derfor vigtigt. Aldring af fordøjelsessystemet kan medvirke til, at absorptionen af næringsstoffer i tyndtarmen mindskes, samt at mikrofloraen i bagtarmen bliver mindre effektiv.
