Malgré Tout har talt med en af dressursportens grand old man, den femstjernede FEI-dommer, Leif Törnblad. Han giver sit tilbageblik på dansk dressurs udvikling og prøver at komme med sit bud på fremtiden. Her kan du læse, hvad vi har spurgt ham om, og hvad han har svaret.

“Med hensyn til fremtiden, så kan jeg godt blive lidt bekymret for, om dressuren er ved at udvikle sig til en overklassesport.”

Leif Törnblad.

Læs også: Bjarne Nielsen: God dressur kræver en korrekt grundtræning

Hvad er din holdning til dressurens udvikling? 

Malgré Tout spørger: Dressursporten har ændret sig markant det sidste årti i forhold til avl, træningsmetoder, økonomi, sociale medier og hestevelfærd. Hvad er din holdning til denne udvikling? 

Leif Törnblad svarer: Det er et stort spørgsmål, du stiller. Lad os starte med avlen. Jeg mener, at der generelt er sket en stor udvikling de sidste 20-30 år. Vi har fået mange flere talentfulde heste. Selvfølgelig var der også gode heste den gang, men nu ser vi mange flere dynamisk gående heste.  

Desværre stilles der ofte unaturlige krav til dem. Vi ser alt for mange heste, der går for snævert fortil med næsen bag lod og som mangler indundergriben. Denne ikke helt korrekte form bliver nogle gange honoreret med for høje point. Vi skal have mere fokus på træning af ryg og bagpart – ikke på at få hesten op i nakken, men ud til tøjlen. Det mener jeg er et issue i moderne ridning. Og ja, jeg er skrap, jeg har ikke noget imod at være kontroversiel.  

“Vi ser alt for mange heste, der går for snævert fortil med næsen bag lod og som mangler indundergriben. Denne ikke helt korrekte form bliver nogle gange honoreret med for høje point.”

Leif Törnblad.

Så kommer vi til dressursporten i sin helhed. Generelt er dressurprogrammerne i dag lettere og kortere end de var for 30 år siden. Se bare på eksempelvis OL i Montreal i 1976 (hvor grand prix’en varede 10 minutter og blev vundet af schweiziske Christine Stückelberger med en score på 76,2%, red.).  

I dag giver vi dommere ofte en lidt højere score, end man gjorde tidligere, og programmerne er kortere, hvilket nok skyldes, at de skal tv-transmitteres, og at man derfor ikke vil kede seerne. Noget andet, der har ændret sig, er, at øvelserne piaff og passage bedømmes med koefficient 2 og derfor vægter tungere end de selvstændige gangarter – bortset lige fra skridten selvfølgelig. Hvad med trav og galop? De får ikke nogen selvstændig karakter for deres kvalitet, men belønnes i kombination med andre øvelser, som for eksempel travers.  

Tidligere var der en selvstændig karakter for alle gangarter, men de er fjernet i internationale programmer. Heldigvis har vi stadig bevaret disse karakterer i de danske programmer. Gangarterne skal være frie, lette og med en stor grad af spændstighed og afspændthed. Det skal vi som dommere og trænere stadig lægge afgørende vægt på, mener jeg.  

Så er der hestevelfærden. Jeg synes, der er rigtig mange, der har en holdning til alt. Og nogle gange er den holdning ikke altid begrundet i noget fagligt. Vi kan søge svar på alt på nettet og på Instagram og Facebook. Vi kan få de svar, vi gerne vil have fremfor de svar, vores heste fortæller os med deres adfærd. Jeg tør godt sige, at der er for mange ‘kloge hoveder’ i hesteverden. Jeg får i den forbindelse lyst til at citere Carl Hester, som forleden udtalte: “Alle har ret til at udtale sig, men meget få er kvalificerede til det.” 

“Everybody is Entitled to an Opinion, but Very Few are Qualified to Give it”.

Carl Hester til Eurodressage.com.

Det synes jeg rammer hovedet på sømmet i forhold til tendensen i ridesporten.

Kandar_dressur_stævne
Ifølge Leif Törnblad er der rigtig mange meninger om, hvordan man skal ride korrekt, og der er desværre ikke altid faglig hold i dem. Derfor anbefaler han, at man altid rådfører sig hos en, der er uddannet i det. Foto: Shutterstock.

Hvad er en god hest for dig?  

Malgré Tout spørger: Hestene, vi ser på en dressurbane i dag, er noget anderledes, end de var for en del år tilbage. Hvad tænker du om det? Hvad er en god hest for dig?

Leif Törnblad svarer: Den skal have rene gangarter og et venligt temperament. Og så skal den være modig. Ligesom indenfor military og springning handler det om, at dressurhesten skal turde tro på sin rytter og ikke blive bange for alt muligt på banen. Og nå ja, så skal den passe i størrelsen.  

Læs også: Hasse Hoffmann: Rytteren skal trænes til at træne hesten

Hvem ser du som sportens største talenter fremadrettet?  

Malgré Tout spørger: Der kommer hele tiden nye, dygtige ryttere til i dressursporten. Hvem af dem synes du, er de største talenter, og hvem spår du særligt en god og stor fremtid i dressuren?

Leif Törnblad svarer: Dansk dressursport har mange talenter i støbeskeen. Og det skyldes især, at vi har haft så gode landstrænere, gode forældre med ressourcer og energi til at støtte de unge. Så har vi nogle gode konkurrencer, som giver dem international erfaring, såsom Ecco-cuppen. Det, synes jeg, er rigtig godt. 

“Lidt nyt er det, at der nu er tre drenge i Jylland og på Fyn, som er på vej opad, og som jeg spår det helt store gennembrud de kommende år.”

Leif Törnblad.

Med landstrænerordningen, som startede sidst i 1980’erne, begyndte Dansk Ride Forbund for alvor at satse på talentudviklingen. Dengang i 90’erne var det jo Fie Skarsøe, Carina Neverman og Prinsesse Natalie, der var på toppen i ungdomsdressuren. De har virkelig gjort meget for at sætte dansk ungdomsdressur på det internationale landkort. 

I dag er der rigtig mange gode talenter blandt ponyrytterne, juniorerne og ungrytterne. Lidt nyt er det, at der nu er tre drenge i Jylland og på Fyn, som er på vej opad, og som jeg spår det helt store gennembrud de kommende år. Det er Anders Hoeck, Alexander Helgstrand og så selvfølgelig Kristian Wurtz Green.  

Barn rider dressurstævne
Leif Törnblad ser en stor fremtid i dansk dressursport. Også internationalt mener han, at vi står rigtig stærkt i fremtiden. Foto. Shutterstock.

Hvor ser du sporten om 10 år?

Malgré Tout spørger: Rytterfysik er for alvor blevet et stort tema. Det samme gælder de teknologiske muligheder, som understøtter vores liv i stalden og på ryggen af hesten. Hvad mener du om denne udvikling, og hvor ser du sporten om 10 år?  

Det er også et stort spørgsmål. For hvem ved, hvad fremtiden bringer? Min holdning til alle de der teknologiske hjælpemidler er klar: Jeg 110 % imod. Jeg tror ikke på, at lys, magneter, gummistropper, keramiske dimsedutter og lignende gør dig til en bedre rytter. De kan ikke erstatte god og fornuftig ridning. Mange tyer til den slags produkter for at finde årsagen til et eller andet problem med deres hest. Men med heste findes der ingen ‘quick fixes’ eller nemme løsninger. De er 100 % ærlige, og i langt de fleste tilfælde skal årsagen til problemet findes hos rytteren.  Omvendt er jeg meget fortaler for, at man holder sig i god fysisk form for at kunne ride sin hest optimalt.  

“Ikke alle er børn af millionærer, og jeg kan godt være bekymret for, at de børn ikke får chancen, fordi forældrene ikke har pengene.”

Leif Törnblad.

Med hensyn til fremtiden, så kan jeg godt blive lidt bekymret for, om dressuren er ved at udvikle sig til en overklassesport. Vi skal have endnu mere fokus på organisationer, der støtter op om talenterne. Heldigvis har vi Blue Hors, Ecco Cup og så videre, som støtter og bakker op om mange af talenterne. Ikke alle er børn af millionærer, og jeg kan godt være bekymret for, at de børn ikke får chancen, fordi forældrene ikke har pengene. Så tænker de sikkert, hvad nytter det. Mit budskab er, at vi skal satse endnu mere på talentudviklingen, for ellers får vi en meget lille sport lukket om sig selv. 

Læs også: 10 år siden forbuddet: Er rollkur og LDR udryddet?

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.