Sært spørgsmål, tænker du måske… Kommer det ikke ud på ét? Nej, det gør det ikke. Erfaringer viser, at der er stor forskel på at trække og at gå.

Det at trække en hest er ikke bare at trække en hest

Lad os først lige tage udtrykket…. at trække en hest. Se det for dig. Du går forrest med hesten bagved eller måske lidt på siden af hesten – som ikke går lige så hurtigt som dig. Du trækker i tovet. Er det mon hensigtsmæssigt? Et lille pres er fint for at sende et signal, men at trække en hest med et stort pres er uhensigtsmæssigt. Det kan lægge stort pres på nerverne i hestens hoved og lave spændinger i nakken. Det kan også stresse hesten, så den måske reagerer – måske endda voldsomt.

Det kan være, at den synes, at den vil vise dig, hvad det er du gør ved den og begynder at trække med dig i stedet. Det kan også være, at den skubber til dig – måske så du falder.

For en yngre hest, kan det at du går foran og trækker den bevirke, at den mangler de rammer den har brug for. Jeg oplever, at mange ungheste er mere trygge ved at have mennesket ved siden af dem.

Ikke alle heste bryder sig om at blive trukket. Foto: Shutterstock.

Hvorfor overhovedet tage det emne op?

Det gør jeg fordi jeg i mit professionelle virke møder helt vildt mange, som går uhensigtsmæssigt med deres heste eller ponyer. De trækker hesten eller ponyen og oplever på grund af dette en række uhensigtsmæssige følger.

Eksempel 1:

Jeg underviste en pige på 12 år. som på grund af en skade ikke har god balance. Hun trak med sin pony, hvilket gjorde ponyen frustreret. Det resulterede i, at den ikke altid ville gå frem, at den mistede fokus og blev mere opmærksom på “farlige ting” i omgivelserne, den puffede til min elev, så hun mistede balancen, og den prøvede ofte at stikke hovedet ned og spise græs, når hun trak med den. Det gjorde det både svært at gå (trække) med den og at lave træningsøvelser fra jorden.

Vi øvede derfor at gå med ponyen. At invitere ponyen til at gå med. At pigen brugte energien i kroppen til at vise vej. At respektere hestens “space” og vise hendes eget.

Dette gjorde det så meget nemmere at være både pony og ridepige. Det var en stor øjenåbner og pigen sagde på et tidspunkt “Jeg vidste ikke, jeg var så dårlig til at trække en pony før”.

Vi lavede senere bomøvelser, bl.a. labyrinter, og signalerne var blevet super fine og bløde og træningen foregik derefter uden frustrationer.

Læs også: Claus Toftgaard: Moderne rideheste fortjener bedre

Eksempel 2:

Jeg underviser en kvinde, som har en kronisk sygdom, der gør at hun har svært ved at få vejret. Hun kontaktede mig, fordi hun havde problemer med at hente datterens pony fra fold. Når hun gjorde det, gik ponyen så hurtigt, at hun ikke kunne følge med, fordi hendes vejrtrækning ikke kunne følge med. Hun blev meget utryg, fordi hun følte hun ikke kunne “styre” ponyen.

Da jeg underviste hende første gang, var det første jeg så, at hun holdt fast i træktovet ca. 15-20 cm fra karabinhagen. Ponyen var mega frustreret over at have mennesket gående nærmest under hagen og prøvede blot at afhjælpe ubehaget ved at skabe mere afstand. Den gik hurtigere – og hurtigere og hurtigere. Og min elev kunne slet ikke følge med.

Vi øvede at gå med hesten med masser af afstand. Resultatet var der øjeblikkeligt. Ponyen gik roligt og afslappet – og min elev kunne lettet følge med og trække vejret roligt.

Eksempel 3:

En ung kvinde, som jeg underviser, har en 3-årig islænder. Når hun før trak med den, puffede den til hende, så hun næsten væltede, den snappede efter hende og den gik ofte “sine egne veje”. Vi trænede at gå med hesten – ejer begyndte at placere sig ca. ud for dens næse med en armslængde afstand til hesten og uden stramt træktov. Man kunne næsten høre det “Ahhhhhh”, der kom fra hesten – og man kunne helt sikkert se det. For den holdt op med at puffe og går nu pænt og afslappet ved siden af sin ejer. Ingen stress.

Læs også: Sådan genkender du stress signaler.

Trækker du din hest eller følges du med den? Foto: Shutterstock.

Er problemerne løst ved “bare” at gå i stedet for at trække?

Som udgangspunkt ja – hvis ikke der er andre udfordringer også. Men det er ikke nødvendigvis nemt og en “bare-lige”-løsning. Dels fordi vores (u)vaner ligger dybt i os, så vi kommer til at falde tilbage i gamle handlingsmønstre. Og dels fordi både hest/pony og vi skal kommunikere sammen på en ny måde. Det kræver træning.

Er det løst ved “bare” at gå ved siden af i stedet for foran?

Nogle gange ja, men ikke nødvendigvis. For nogle heste fungerer det bedst at gå ved siden af. Andre har det bedre med at du går foran. Nogle har det bedre med at du går bagud/bagved. Det kan også afhænge af situationen – om du går fra folden til stalden, om du går tur eller går rundt på en bane…

Prøv dig frem og find ud af, hvad der fungerer for dig og din hest. 

Få nogen til at se med

Det kan være en rigtig god ide at have nogen, der ser på når du træner at gå med hesten. For det kan være svært at vide præcist, hvad det er man gør forkert, hvis det ikke fungerer.

God træning.

At en hest eller pony reagerer uhensigtsmæssigt, når vi går, kan naturligvis også skyldes sygdom eller smerter, men i eksemplerne i artiklen ser vi på situationer med en sund og rask hest. Hvis du fornemmer at noget er galt, anbefales det altid at søge hjælp hos dyrlæge/behandler.

Om forfatteren
Camilla Jacobs står bag firmaet HorseMama, som tilbyder undervisning, foredrag og workshops i harmonisk horsemanship. Camilla er uddannet Horse in Harmony Trainer hos Ute Lehmann og er desuden forfatter til børnebogen “Braveheart flytter ind,” som handler om horsemanship og hvordan man kan bruge det til at omgås hesten på en rar, harmonisk og sikker måde. 
Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.