Derfor glemmer man aldrig sin første pony
Læs mere →
For de fleste mennesker er en hest bare et dyr. For et hestemenneske er det noget helt andet. Det er en ven, en træningsmakker, en kilde til både glæde og frustration – og ofte centrum for en stor del af hverdagen. At være hestemenneske handler nemlig om meget mere end at ride. Det er en livsstil, som følger med hjem fra stalden, fylder i kalenderen og ofte også på bankkontoen.
Kan du nikke genkendende til de her syv ting? Så er der en god chance for, at du er et ægte hestemenneske.
Du siger måske derhjemme, at du lige smutter i stalden en times tid. Tre timer senere står du stadig og snakker med de andre opstaldere, fylder hønet, fejer staldgangen eller nusser din hest, selvom du egentlig blev færdig med at ride for længe siden.
Stalden har det med at få tiden til at flyve. Der er altid lige én ting mere, der skal ordnes – eller én person, du lige skal vende dagens ridetur med.
Regn, blæst, varme, frost eller torden. Vejret betyder noget for de fleste, men for hestefolk kan det afgøre hele dagens plan. Skal hesten have dækken på? Kan ridebanen bruges? Er det bedst at ride tidligt på grund af varmen? Bliver der torden senere?
Du kender sikkert følelsen af at følge vejrradaren næsten lige så intenst som dine sociale medier.
Hvis nogen låner din telefon, skal de ikke scrolle ret langt, før de møder hundredvis – måske tusindvis – af billeder.
Et sødt billede på folden.
Et billede fra rideturen.
Et billede af en ny grime.
Et billede af den perfekte solnedgang.
Og selvfølgelig mindst ti næsten identiske billeder, fordi hesten lige så ekstra sød ud.
Andre ser måske bare en brun hest. Du ser 200 forskellige ansigtsudtryk.
En spontan weekendtur? Det kræver først, at der er styr på pasning, fodring, udlukning, indlukning og måske også ridning. Mange hestemennesker planlægger automatisk deres kalender ud fra staldens rytme. Ferier bliver ofte lagt, når det passer med hesten, og invitationer bliver vurderet ud fra, om man kan nå forbi stalden først.
For nogle kan det virke mærkeligt. For hestefolk er det helt naturligt.
Der findes næsten ikke noget bedre end at åbne stalddøren tidligt om morgenen.
Lyden af heste, der tygger hø.
Den velkendte duft af halm, træspåner og læder.
Den første hilsen fra en nysgerrig mule over boksdøren.
Det er de små øjeblikke, der gør stalden til et fristed – et sted, hvor mange finder ro efter en travl dag.
For udenforstående kan det være svært at forstå, hvorfor du kommer hjem med et kæmpe smil, selvom du “bare” red en god overgang eller fik en ung hest til at stå stille ved opsidning.
Men vores verden er fuld af små sejre.
Den første rolige trailerlæsning.
Den første galopanspring uden spændinger.
Den første tur alene i skoven.
Det er netop de små skridt, der gør rejsen med hesten så særlig.
Selvom der er mudrede støvler, tidlige morgener, regnfulde vinterdage og regninger, der altid synes at blive lidt større end planlagt, ville du ikke bytte hestelivet for noget.
Hestene giver motion, udfordringer, fællesskab og oplevelser, som er svære at finde andre steder.
De lærer os tålmodighed, ansvar og ydmyghed. De minder os om at leve i nuet, og de giver os øjeblikke, som bliver til minder for livet.
At være hestemenneske handler ikke om, hvor højt man rider, hvor mange stævner man deltager i, eller hvilken race ens hest er.
Det handler om glæden ved samværet med hesten. Om de stille morgener i stalden, de lange aftenture, de gode grin med staldkammeraterne og følelsen af, at hestene altid giver lidt mere tilbage, end de kræver.
Måske er det derfor, hestelivet bliver ved med at fylde så meget – også længe efter, man har forladt stalden.
Hvor mange af de syv tegn kan du nikke genkendende til?