8 wellness tips til at støtte din hest gennem vinteren 

Vi går vinteren i møde, og det betyder regn, sne, slud, kulde, blæst og vind. Men heldigvis er der ting, du kan gøre for, at din hest kan føle sig lidt mere tilpas i kulden. Læs med her, når Malgré Tout forklarer de fem ting, som vi gør for vores heste i håb om, at vinteren er lidt nemmere. 

1. Lun mash 

Mange af os bruger det nok allerede. Om det er en specifik mash eller bare varme roepiller, så er der noget rart i at give hesten et varmt måltid. Det varmer både hos os og hos hesten. Men sørg for, at mashen ikke er for varm. Stik en finger i, og vær sikker på, du selv ville kunne tåle at spise mad med den temperatur,før du giver det til din hest. 

Annonce

2. Varme- og lysterapi 

Der er nok ikke mange, som har adgang til et solarie, men hvis du er en af de heldige, så er det en fordel at bruge det til din hest for at varme kroppen op. Du kan både bruge det før og efter ridning, men også bare for at give din hest lidt ekstra komfort. Alternativt kan du bruge dækken eller boots med varme- eller lysterapi. Begge dele vil have en varmestimulerende effekt på din hest og hjælpe med at løsne de stive, kolde muskler.

3. Ekstra strøelse 

Uanset om end din hest står ude eller inde om vinteren, kan det være en god idé at lægge lidt ekstra strøelse ind i bunden af dens boks i de koldeste måneder. Det gør, at bunden er bedre isoleret. Dermed er den idt varmere og føles blødere på de ellers kolde muskler. 

VIDSTE DU?
 At heste ikke bryder sig om koldt vand? Hvis temperaturen på vandet falder til under 7 grader, vil hesten angiveligt drikke mindre. 

Studier viser, at heste drikker omkring 40 % mindre vand, hvis det nærmer sig frysepunktet, og det øger risikoen for kolik og dehydrering markant. Hvis du ikke er opmærksom på temperaturen af din hests drikkevand, er der derfor risiko for, at din hest bliver dehydreret i løbet af vinteren. Sørg altid for, at din hest har adgang til rent drikkevand med en temperatur på mellem 7 og 20 grader. 

Hvis du har sikret dig, at vandet har den rette temperatur, kan du med fordel supplere med lidt fodersalt i din hests daglige krybbefoder. Det fremmer nemlig drikkelysten hos din hest.

4. Ekstra grovfoder – hvis hesten kan tåle det 

Hvis din hest kan tåle det, så hold ikke tilbage med mængden af grovfoderet. Det kan være en god idé at konsultere med din foderkonsulent først., Grovfoder holder hesten varm indefra, og det er er en af de bedste måder at sikre din hests velfærd på om vinteren. 

LÆS OGSÅ: Det vigtige grovfoder: Stråfoderets mange muligheder

5. Massage 

Vidste du, at du relativt nemt selv kan massere hesten? Det er anbefalet at have et fast rul med en kropsterapeut til din hest, men spørg eventuelt ham eller hende om nogle specifikke øvelser, der er gode til din hest. En blid massage med dine hænder er også med til at varme kroppen op og løsne eventuelle stivheder. Og så er det også godt for din egen krop. Du kan også vælge at bruge et massageredskab, med husk aldrig at massér hesten efter ridning eller andet arbejde, da det kan gøre ondt på den. 

6. Ekstra tid på opvarmning 

Uanset om din hest bruger mest tid på folden eller i boksen om vinteren, kan det være en fordel at bruge ekstra tid på opvarmning. En knoldet fold, kulde og mere bokstid kan gøre, at hesten bevæger sig mindre. Musklerne vil dermed også være koldere. Derfor er det en god idé, at du bruger lidt ekstra tid på opvarmning, når der er koldt. De ekstra 5-10 minutter kan være godt givet ud. Generelt skal du passe på med hård træning hen over vinteren, da det også kan udfordre hestens lunger.  

Desuden er det vigtigt at sørge for, at hesten er tør efter ridning, når du lukker den ud igen. Det kan være, du også skal bruge lidt længere tid på nedkøling, når det er rigtig koldt. 

solarie
Hvis du er så heldig at have et solarium til rådighed, kan det være med til at støtte din hest igennem vinteren. Foto: Canva Pro

7. Varm biddet op  

Forestil dig lige at få et koldt stykke metal i munden, hvis der også er koldt vejr. Det lyder ikke særligt rart, vel? Derfor kan du med fordel varme hestens bid op, før du kommer det i munden. Det kan du gøre med hænderne eller ved at pakke det ind i rent håndklæde eller holde under varmt vand. Sørg dog for, at det ikke er for varmt.  

LÆS OGSÅ: Det skal du huske, inden vinteren sætter ind 

8. Hold hesten i gang, selv om det er koldt  

Måske du tænker, at hesten har bedst at stå inde i sin lune boks, når det er koldt. Et langt stykke henad vejen synes den sikkert også, det er fint. Men faktisk har hesten brug for at bevæge sig for at være sund og rask – også om vinteren. Derfor er det vigtigt, at din hest kommer ud og får bevæget sig. For meget stilstand kan eksempelvis give kolik, så derfor vil din hest sikkert sætte pris på at komme på fold, selv om temperaturen sniger sig ned under frysepunktet.

Hvad gør du ellers for at støtte din hest gennem den kolde vinter?  

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce