
Foråret forbindes ofte med “forårsrengøring”, og det gælder også hestens krop. En forårsudrensning kan være særlig gavnlig, da heste typisk har tilbragt vinteren på jord- eller græsfolde med mere eller mindre nedbidt græs, hvilket kan medføre ophobning af sand i tarmene.
Et område, hvor hesten ofte har brug for støtte, er tarmene. Sandophobning er en problematik, som kan påvirke hestens sundhed året rundt.
Heste udrenser naturligt hele året, da stofskifteprocesserne konstant danner affaldsstoffer, som kroppen skal skille sig af med. Derudover kan heste optage uønskede stoffer gennem foder eller deres omgivelser. Selvom man ofte forbinder detox med foråret, arbejder leveren, nyrerne og fordøjelsessystemet kontinuerligt for at holde kroppen i balance.
Heste, der fodres med tilstrækkeligt grovfoder og får dækket deres behov for vitaminer og mineraler, har sjældent en adfærd, hvor de spiser jord eller sand. Deres følsomme læber gør det muligt for dem at sortere uønskede partikler fra, men sand kan stadig indtages – især hvis grovfoderet ligger på jorden eller falder ned under foldadfærd.
Heste er selektive planteædere, der ud over græs søger efter urter og rødder for at få mineraler og plantestoffer. I foråret kan man ofte se heste rode i jorden, da de er på jagt efter søde græsspirer. Dette betyder ikke nødvendigvis mangel på vitaminer eller mineraler, men kan være en naturlig fødesøgning.
I nogle tilfælde slikker heste jorden eller tager direkte bid af sand. Dette kan være et forsøg på at regulere tarmfloraen, men det kan også være et tegn på ubehag eller smerte i maven. Ved tvivl bør man altid konsultere dyrlægen, og samtidig vurdere, om fodringen bør justeres, f.eks. med salt, kisel eller tarmstøttende tilskud.

Sand i hestens tarme kan have alvorlige konsekvenser for helbredet, fra kroniske maveproblemer til i værste fald livstruende kolik. Ophobning af sand kan føre til fordøjelsesproblemer, nedsat præstation og mange små, ubehagelige episoder med mavepine. Nogle heste kan endda blive uridelige eller aggressive, når de oplever ubehaget ved at have sand i tarmen – det kan sammenlignes med at have sandpapir gnidende mod slimhinden i maven.
“Fagfolk antager, at op mod 30% af koliktilfælde kan skyldes sand i tarmene indtaget over tid”
Risikoen opstår typisk, når hesten græsser på jordfold, spiser grovfoder fra jorden eller færdes på nedbidte græsfolde. Sandet samler sig i tarmen, irriterer slimhinden og kan føre til dårlig foderoptagelse, ubehag i maveregionen og løs afføring, ofte med perioder uden symptomer.
Heste kan også selv indtage sand, når de graver efter rødder eller salt i jorden. Her er det vigtigt at justere fodringen, så sådanne adfærdsmønstre mindskes. Små mængder sand er som regel ufarlige, især hvis hesten får rigeligt grovfoder, som hjælper med at føre sandet ud. Det er derimod større mængder, der kan sætte sig fast i tarmsystemet, som udgør den største udfordring.r lettere danner bundfald i tarmen.
En simpel hjemme-test kan give en indikation af sand i tarmene:
Gentag testen flere gange for et retvisende resultat.
Den mest effektive metode til at reducere sand i tarmen er loppefrøskaller (psyllium).
Disse danner en gelé i tarmen, der binder selv små sandkorn og transporterer dem ud med afføringen.
Det er muligt at få lavet en test hos dyrlægen, der viser om hesten har sand ophobet i tarmen.
Udover loppefrøskaller findes der flere måder at støtte hestens fordøjelse og udrensning:
Ved medicinering bør tilskud gives med flere timers mellemrum fra medicinen for at sikre korrekt optagelse.
Ved at sikre korrekt fodring, god foldstyring og støtte til en sund tarmflora kan man hjælpe hestens naturlige systemer med at fungere optimalt – og dermed give den de bedste forudsætninger for et sundt og velfungerende fordøjelsessystem.
Hestens foder – både stråfoder og krybbefoder – indeholder mere end de basale næringsstoffer som vitaminer, mineraler og aminosyrer. Der er både gavnlige plantestoffer og affaldsstoffer, som kroppen skal håndtere. Leveren varetager omkring 500 forskellige funktioner, hvoraf en af de vigtigste er at filtrere blodet. Når næringsstoffer fra foderet optages i blodet, passerer det gennem leveren, hvor både nyttige stoffer og affaldsstoffer sorteres.
Leveren og nyrerne arbejder sammen om at afgøre, hvilke stoffer der skal føres til kroppens væv, og hvilke der skal udskilles gennem afføring og urin.
Særlige hensyn ved medicinering
Når hesten får medicin, er det vigtigt at tage hensyn til timing og type af udrensning. Udrensende produkter bør gives med flere timers mellemrum fra medicinen, så de ikke binder medicinen og forhindrer optagelse. Som udgangspunkt skal man ikke bruge kul eller ler baseret præpararet til heste på medicin. Det anbefales at rådføre sig med en dyrlæge inden man påbegynder en detoxkur på en medicineret hest.
Heste med PPID (Equine Cushing’s) eller insulinresistens kræver ekstra forsigtighed. Disse heste har ofte en kompromitteret tarmflora og øget risiko for stofskifteproblemer, hvilket betyder, at en aggressiv udrensning kan gøre mere skade end gavn.
1. Loppefrøskaller (Psyllium) mod sand
Loppefrøskaller er den mest sikre metode til at fjerne sand fra tarmene. De bindes til sand og jord, og transporterer det ud af tarmen.

Typisk gives loppefrøskaller som en kur 1–2 gange om måneden i 5–7 dage. For heste, der spiser meget tørt foder, kan det være en fordel at opbløde loppefrøskallerne først. For PPID-heste er psyllium generelt sikkert, da det ikke påvirker blodsukkeret.
Loppefrø og loppefrøskaller kan både fås som granulat, pulver eller pelleteret. Foto: Canva
2. Støtte til tarmfloraen (Probiotika og præbiotika)
Hos heste med sart fordøjelse, som PPID-heste, anbefales det at fokusere på at styrke tarmfloraen i stedet for at lave hårde udrensninger. Tilskud med gavnlige bakteriekulturer eller gærkulturer kan hjælpe med at genoprette balancen og reducere løs afføring.
3. Fodringsmæssige hensyn
For PPID-heste er stabile fodringsrutiner vigtige. Hurtige foderskift kan give tarmbetændelse og diarré. Sørg for tilstrækkeligt strukturfoder af god kvalitet, og hold udrensningsprodukter lavt i sukker og stivelse, især for insulinresistente heste.
Denne information bygger på generelle anbefalinger for heste med fordøjelsesudfordringer og PPID. Ved tegn på alvorlig kolik eller ubehag bør dyrlægen altid kontaktes.