Grovfoder varierer mere, end man tror
Læs mere →
Hos Malgré Touts redaktion sker det jævnligt, at vi kaster os ud i livlige diskussioner om alt fra heste og ridning til adfærd og livet med heste generelt. Denne gang blev indsatsen dog lidt højere end normalt – en jordbærtærte kom på spil! Derfor måtte vi have afgjort sagen med professionel hjælp. Vi kontaktede vores dygtige eksterne skribent, hesteagronom Martha Voss, som vi har samarbejdet med i flere år, og bad hende afgøre, hvem der skylder hvem kage.
Vores case lyder således:
Hvis en fold ligger i skygge det meste af formiddagen, er hestene på denne fold så lige så udsatte for højt sukkerindhold i græsset på en solrig forårsmorgen – hvor de lukkes ud kl. 06.30 efter en nat med temperaturer under ca. 5 °C – som heste, der går direkte ud på en solbeskinnet fold på samme tidspunkt?
Nogle mener, at risikoen ikke ændres, fordi sukkerophobningen blot udsættes, indtil solen rammer folden senere på formiddagen. Andre hævder, at sukkerniveauet falder i takt med, at temperaturen stiger gennem morgenen, alt andet lige.
Hvem har ret?
Hesteagronom og indehaver af firmaet Nenuc svarer:
Hej Malgré Tout,
Som udgangspunkt har græsset jo ikke forbrugt sukker om natten, når temperaturen er under 5 grader. Dvs. det kommer an på, hvor meget der er ophobet fra dagen før. Så hvis den ene mark har sol hele dagen og den anden først får sol op ad formiddagen, så kunne man jo godt forfalde til at mene at sukkerindholdet er højest på solfolden modsat skyggefolden.
Men det er jo ikke lige meget, hvad vi mener med sukker, og hvilke heste vi snakker om.
Husk at generelt tåler sunde, slanke heste sukker ret godt! Evt. Overskud af sukker lægges jo blot på lager i muskler og lever som glykogen eller i fedtvævet som fedt. Og herfra kan hesten så trække på reserverne, når den mangler energi på et andet tidspunkt. For disse heste er sukkeret ikke et problem.
Hvis vi snakker overvægtige heste og heste der er disponeret for forfangenhed, kan det være en helt anden snak, da de sandsynligvis har udfordringer med deres insulinfølsomhed og dermed kan have svært ved at regulere sukkerindholdet i blodet, hvis der kommer overskud i forhold til behovet. Og her kan skyggefolden jo godt være en fordel.
MEN! Hvis nattemperaturen er 5 grader, vil planten gemme det opbyggede glukose fra dagen før. Ikke som sukker, men som fruktaner, der er en særlig sukkerart, som ikke kan fordøjes af hestens egne enzymer fra bugspytkirtel og tyndtarm. Derimod forgæres den af mikroorganismerne i blindtarmen til mælkesyre og derefter videre til propionsyre og andre kortkædede fedtsyrer. Hvis hestens tarmbalance ellers er iorden – altså den får et godt grovfoder i tilgift til græsset og i det mindste har fået lidt wrap/hø inden den lukkes på fold, så er der mere stabile forhold i blindtarmen og så kan små mængder fruktaner ikke skade. Faktisk bidrager de jo til et stabilt blodsukker, da de jo ikke optages som glukose, men som fedtsyrer og dermed belaster de ikke insulinbalancen i blodet.
Men de kan lave ravage, hvis hesten kommer på græs på tom mave. Så er den dels mere sulten og æder hurtigere, dels er der ingen buffer i blindtarmen. Og så kan mælkesyren føre til en pH-sænkning i tarmindholdet og så vil der dø nogle af de gode bakterier. I milde tilfælde kan det være en forklaring på nogle “bløde maver” i efterårs- og forårsmånederne. I svære tilfælde kan det forårsage koliktilfælde og måske forfangenhed ved disponerede heste.
-Hilsen Martha – som ønsker alle et godt forår
Så – hvem vinder jordbærkagen? – tjaa, vi har alle lidt ret og så alligevel ikke.
Vi splejser til jordbærkagen og inviterer Martha Voss til at kigge forbi og dele den med os 🍓
Foto: Canva
LÆS OGSÅ: Forbered din hest til forårsgræsset af Martha Voss