Dansk Ride Forbund skærper sanktionsrammer og handelsbetingelser med fokus på hestevelfærd
Læs mere →
Nogle heste holder fint huld, mens andre kæmper med at tage på – selv under tilsyneladende ens forhold? Forskningen peger i stigende grad på, at en del af forklaringen kan findes i hestens tarm.
Et studie gennemført af den newzealandske forsker Lucy Waldron har vist, at der er forskel i sammensætningen og typerne af fiberfordøjende bakterier hos henholdsvis overvægtige, normalvægtige og tynde heste. Det tyder på, at mikroorganismerne i bagtarmen kan spille en rolle i, hvordan hesten udnytter sit foder.
Hestens bagtarm rummer milliarder af mikroorganismer, som er ansvarlige for nedbrydningen af fibre fra hø, wrap og græs. Når fibrene fermenteres, dannes der blandt andet flygtige fedtsyrer, som hesten kan optage og bruge som energikilde.
Hvis sammensætningen af bakterier varierer mellem heste, kan det betyde, at nogle individer er mere effektive til at udvinde energi fra det samme grovfoder end andre. Det kan være en medvirkende forklaring på, hvorfor to heste på samme foderplan kan reagere forskelligt i huld.
“Hestes fordøjelse ER kompleks”
Equsana
Grafik: Holdyourhorses.dk/Malgré Tout.
Studiet peger således på, at overvægtige, slanke og tynde heste ikke blot adskiller sig i energibalance – men også i den mikrobielle sammensætning i tarmen.
Det centrale spørgsmål er imidlertid, hvad der kommer først. Er det bakteriesammensætningen, der påvirker hestens tendens til at blive tyk eller tynd? Eller ændrer mikroorganismerne sig som følge af hestens huld, fodring og stofskifte?
Forskningen på området er stadig under udvikling, og det er endnu uklart, i hvor høj grad man gennem målrettet fodring kan påvirke tarmfloraens sammensætning på lang sigt. Det er også muligt, at genetiske faktorer spiller en rolle, og at nogle heste er disponeret for en bestemt mikrobiel profil.
Viden om tarmens mikroorganismer åbner for nye perspektiver i forståelsen af huldregulering hos hest. Hvis fremtidig forskning kan dokumentere, at bakteriesammensætningen kan påvirkes målrettet gennem fodring eller management, kan det få betydning for, hvordan man håndterer både overvægt og undervægt.
Indtil videre understreger studiet dog først og fremmest, at hestens fordøjelse er kompleks – og at individuelle forskelle ikke altid kan forklares alene ud fra mængden af foder.
Måske ligger en del af forklaringen i det, vi ikke kan se med det blotte øje: de mikroskopiske organismer, der hver dag arbejder i hestens bagtarm.
Kilde: