Hvornår er diarré hos heste akut?
Læs mere →
Vi har på redaktionen modtaget en række spørgsmål, til vores brevkasse, Team Ligeværd fra vores læsere, hvilket vi er utrolig glade for. Denne gang deler en læser sine tanker og bekymringer om sin unge hests manglende energi med os. Læs med og se, hvad Mathilde Denning, Marianne Flormann, Katrine Ravnsfelt, Dorte Christiansen og Helene Gjerding fra Team Ligeværd råder ejeren til.
Hej Team Ligeværd
Min unghest er træt – meget træt. Jeg står med det, man nok kan kalde et luksusproblem, men det fylder alligevel med bekymringer og mange overvejelser.
Jeg er den heldige ejer af en knap 6-årig hoppe med fin springafstamning og et helt fantastisk hoved. At hun så er endt med at blive 182 cm i stang, var ikke lige det, jeg havde forestillet mig. Hun er egentlig harmonisk bygget – ikke overbygget og heller ikke smal eller ranglet, dog til den slanke side. Hun har en god hals, blank pels, store stærke hove og et virkeligt positivt sind.
Men hun er rolig. Meget rolig. Så rolig, at hun egentlig helst bare vil stå stille og følge med i, hvad der sker omkring hende. Hun virker hverken apatisk, sløv eller uinteresseret, og hun står ikke og hænger i et hjørne. Hun tager dog gerne en lur i boksen en times tid efter indluk, selvom der kan være en del aktivitet i stalden (vi er 10 bokse med forskellige ejere).
Under ridning skal hun drives – og faktisk presses – uanset om vi rider dressur, laver bomarbejde eller små spring. På skovtur er der lidt mere energi, men stadig ikke noget, der imponerer. Hun er rengående, har ingen ømheder i ryg eller nakke, og hun går med ørerne fremme dagen lang. Hun virker bare, som om hun ikke rigtig orker at bevæge sig. Hun blev tilredet som 4-års og fik derefter syv måneders voksepause. Jeg har haft foderkonsulent inde over, hun har adgang til wrap stort set døgnet rundt og på fold mellem 7-9 timer dagligt. Jeg har redet mange ungheste før, men aldrig en så rolig type. De andre har – om ikke andet i perioder – haft energiudbrud med bukkespring og vilde løbeture på folden. Det har jeg aldrig set hos min kæmpestore “kamel” – desværre.
–Er mindre ungheste generelt mere livlige og energiske end de helt store? –Er hun mon bare en stor, træt “teenager”, der skal have tid til at finde sig selv og vokse færdig, før hun kan blive den springhest, hun er avlet til? –Eller skal jeg begynde at indstille mig på, at jeg har landets største, yngste og mest rolige og elskelige “konehest”?
Hvad er jeres erfaring og hvad vil I råde mig til at gøre med eller for hende?
Mange hilsener fra ”Kamelen” og Marie-Louise
Hej Marie-Louise
Tillykke med din skønne hest – hun virker rigtig dejlig og venlig. Det er godt, at du har gjort dig overvejelser om både dyrlæge, foder mm. Vi vil i vores svar antage, at deres fund holder stik, og at hun er sund og rask og har det hun har brug for. Her får du nogle af vores tanker.
Mathilde: (Mathilde Denning, Animal Listening)
Det er dejligt, du er opmærksom på, at hun ikke følger det ‘mønster’ du kender fra andre ungheste. Jeg tror nogle gange, at vi er så vant til at se heste der er ‘stressede’ eller som er ‘i ubalance’, at vi ikke længere ved hvordan det ser ud, når en hest er tilpas. Fra naturens side spilder heste ikke energi på ting, der ikke er farlige. De gemmer deres energi. Selvfølgelig er leg en del af det at være unghest, men jeg tænker, at der er individuelle forskelle. Hopper leger som regel mindre, er min erfaring, og deres leg handler tit om at være sammen om tingene i stedet for at konkurrere.
Måske er din hest bare godt tilpas i sig selv og tryg – og derfor rolig, velovervejet og har ikke så travlt med tingene. Måske er det bare sådan hun er i livet.
Jeg ville få lyst til at undersøge og forstå, hvad hun tillægger værdi i livet. Eksempelvis nærvær, samvær, at undersøge og observere. Hvis det er de ting, der driver hende, ville jeg overveje, hvordan jeg kunne få dem ind i min træning. Hvordan det kan blive en del af det, vi gør sammen, så hun kan have hele sig selv, og alt det hun er, med ind i jeres samvær. Hvornår byder hun selv ind? Og med hvad? Og hvordan kan du integrere det i jeres samvær – så hun også finder motivation ved det I gør sammen, og får lov til at løse udfordringerne på måder, der også matcher hende og hendes personlighed? God fornøjelse sammen.
Marianne: (Marianne FlormanTrue Lead Academy)
Jeg er vild med dit spørgsmål – dem får vi ikke mange af!
Men jeg bliver nysgerrig på, at du ser hende som træt? Er hun det?
Jeg er også vild med Mathildes svar – men jeg har lyst til at tilføje, at det kunne være værd at undersøge hendes energi, når I leger fra jorden. Her vil du kunne tilføre energi fra dig selv uden at skulle presse hende. Hun kunne være løs på en ridebane, og her kunne du gå på opdagelse i, som Mathilde anbefaler, hvad der kunne være hendes indre motivation for bevægelse. Du kan her undersøge om det virkelig er træthed, eller om hun bedst er i verden, når hun står stille og observerer.
Jeg bliver også nysgerrig på, hvilken energi du selv har? Er du glad for at bevæge dig? Kan du lide fart, er du legesyg? Hvis du er – hvad motiverer dig til at bevæge dig og lege?
Jeg tænker desuden, at hun som hoppe ikke ville synes det er rart at blive presset, som du også selv nævner. Jeg ville derfor være meget nysgerrig på at finde andre veje – og helst fra jorden i første omgang. Og jeg ville især være nysgerrig på, hvordan din energi resonerer med hendes energi. Det skal matche hendes personlighed, og det skal formodentlig også doseres i rette mængder, så hun netop ikke føler sig presset. Hopper vil ofte gerne følges ad – i harmoni, i forskellige former (slangegange, cirkler, 8-taller, i forskellige tempi – men virkelig som en flok, der følges i flow, og ikke som et menneske, der vil have en hest til at løbe.
Det er spændende, om dine tanker om din egen energi giver anledning til refleksioner.
God legelyst!
Helene: (Helene Gjerding, HorseWays)
Jeg købte min første røde araberhingst direkte fra væddeløbsbanen (dengang var der araberløb på Klampenborg). Han havde vundet en del løb i den sæson – han var vild og bukkede rundt i boksen og rystede og småstejlede og sparkede i væggen. Folk sagde: hold da op, er den ikke lidt for vild, den der.
Men da jeg fik ham hjem til Dyrehaven og satte mig op, var han pludseligt ikke til at drive afsted. Han ville ikke engang trave hen ad den store sti, og kun med al min sædedrivning, tungeklik og udstyr kunne jeg få ham skridtet gennem porten. Små ponyer med trækkere overhalede os og folk sagde: hold da op, er den ikke lidt for doven, den der.
Jeg var grædefærdig og dybt frustreret, for det var bestemt ikke det, jeg havde forestillet mig. Når jeg, træt og indestængt efter kampen, slap alt og helt udkørt, bare gav op – så satte han pludselig af i en flyvende, dundrende, vild galop gennem skoven, så jord og tuer sprøjtede om os.
Af ham lærte jeg alt hvad jeg nu ved om frihed, om connection, om forståelse, og om ligeværd.
Jeg troede, at min opgave skulle være at tæmme en vild væddeløbshest. Men min opgave blev at tæmme mig selv, at lytte, at åbne, at starte helt forfra med mine egne ambitioner. At glemme alt om udstyr og kontrol og træning. At lade ham udtrykke sig, at lade ham vise sin styrke og fart som han gerne ville – og ikke som han var blevet presset til – sammen med mig.
Da jeg lærte det, fløj vi sammen. Fra de første måneders frustrerede kampe gennem mere end tyve års sammenhold, i tykt og tyndt, med et stadigt stærkere bånd. En evig nysgerrighed, mange studier, læring, forsøg, fejltagelser, succeser og nederlag. Men altid med respekt og ligeværd og dyb kærlighed.
Jeg ved, at historier og heste ikke kan sammenlignes. Men det, jeg vil med min historie, er at inspirere dig til at lytte. Til at sætte hende fri af dine forventninger. Til at se hvor hendes styrke er. Til at lære alt hvad hun kan lære dig og I kan lære sammen. Måske er hun en læremester, som kan give dig noget, du ikke drømte om.
Katrine: (Katrine Ravnsfelt, Hippiedyrlægen)
Jeg vil gerne supplere med at svare på et af dine spørgsmål: der er ikke noget med, at store heste er mere rolige end små. Det eneste man kan sige er, at store dyr generelt har en langsommere puls end små dyr. Jeg ved ikke hvordan hun er udredt, men hvis jeg var hendes dyrlæge, ville jeg interessere mig for subtile smerter, og måske også tage en blodprøve.
Dorte: (Dorte Christiansen, Emotional Body)
Det er min oplevelse, at vi mennesker ofte vælger en hest, der skal passe ind i vores behov. Den skal kunne noget for os. Hvis vi nu vender det på hovedet og i stedet bliver nysgerrige på, hvad hesten har brug for fra os, så får vi en masse information om, hvad der motiverer lige præcis denne hest.
Dorte Christiansen har erfaret, at samarbejdet med en hest ofte er vanskeligt, før hun har etableret en stabil egenkontakt præget af indre ro og nærvær. Når det lykkes, opstår der en relation, som åbner for kommunikation med hesten – blandt andet gennem kropssprog og berøring.
Foto: Dorte Christiansen privat
Det kan være tempo, rytme, tid og pauser, forberedelse osv., som resonerer med hestens indre motivation.
Jeg har haft med flere heste at gøre, som ikke ville gøre noget som helst sammen med mig, før min egenkontakt og kontakten til hesten var på plads. De fleste har været så venlige at give mig forskellige beskeder, ved at bruge deres eget kropssprog, eller lægge mulen på steder på min krop. Ved at modtage de beskeder er jeg kommet mere til stede og dermed interessant at være sammen med, for hesten. Jeg har fået indblik i, hvad hesten har brug for i forhold til at være tryg ved at følges med mig.
Jeg øver mig dagligt på at komme med et åbent sind til mine heste, selvom jeg har kendt dem i mange år. Det er ikke så nemt, for vi mennesker har en tendens til at være forudindtagede og sætte bestemte vurderinger, eller labels, på vores heste. Men i dag er ikke nødvendigvis som i går. Vores forudindtagethed risikerer at lukke ned for kvaliteter, der bor i hesten. Hvis vi møder hesten åbent og nysgerrigt og vågne for, om noget helt nyt kan vise sig i dag, så bliver der plads til, at den kan udfolde sig frit.
LÆS OGSÅ: Forbered din hest på pelsskifte: Energi og ernæring i fokus
NÆSTE GANG i Brevkassen med Team Ligeværd kan i høre hvad teamet råder en rytter til , der tænker over hvor meget skævheder og udfordringer i hendes egen krop påvirker hendes hest.