Derfor glemmer man aldrig sin første pony
Læs mere →
Stalden er meget mere end et sted, hvor vi rider.
For mange er den et frirum. Et sted, hvor vi kobler af efter en lang arbejdsdag, mødes med venner og bruger tid sammen med vores heste. Netop derfor betyder stemningen i stalden ofte mere, end vi lige tænker over.
De fleste har sikkert oplevet begge dele. Den stald, hvor man bliver mødt med et smil, hvor folk hjælper hinanden, og hvor der er plads til både spørgsmål og grin. Men måske også den modsatte, hvor små misforståelser udvikler sig, grupper opstår, eller hvor man ikke rigtig føler sig velkommen.
Ingen stalde er ens, og uenigheder vil altid opstå. Men den måde, vi håndterer dem på, kan gøre en stor forskel.
Uanset om vi rider på højt plan, hygger os med skovture eller netop har fået vores første part, er der én ting, vi har til fælles:
Vi elsker heste.
Det er faktisk et ret godt udgangspunkt.
Når man husker, at personen ved siden af boksen deler den samme passion, bliver det ofte lettere at møde hinanden med forståelse – også når man ikke altid er enige.
En god stemning bliver sjældent skabt af store armbevægelser.
Den opstår ofte i de små ting.
At sige godmorgen.
At spørge, hvordan rideturen gik.
At hjælpe med en tung foderpose.
At holde en hest et øjeblik.
At tilbyde en hånd, hvis traileren driller.
Det tager måske kun et minut, men kan gøre en stor forskel for den, der modtager hjælpen.
I en travl hverdag kan en kort besked eller en hurtig kommentar hurtigt blive misforstået.
Måske havde den anden bare travlt.
Måske var dagen dårlig.
Måske mente personen slet ikke det, som det blev opfattet.
Derfor kan det ofte betale sig at spørge, før man konkluderer.
En åben samtale løser som regel langt mere end rygter eller antagelser.
Nogle elsker stævner.
Andre rider kun ture i skoven.
Nogle går meget op i træningsplaner, mens andre bare nyder samværet med deres hest.
Så længe hesten trives, behøver vi ikke gøre tingene ens.
Hesteverdenen bliver faktisk rigere af, at vi kan inspirere hinanden med forskellige erfaringer og perspektiver.
Vi kan alle huske vores første dag i en ny stald.
Man ved ikke helt, hvor tingene står, hvem man skal spørge, eller hvordan rutinerne er.
Et “hej”, et smil eller en kort introduktion kan være nok til, at en ny opstalder føler sig velkommen fra første dag.
Det er en lille indsats, som ofte bliver husket længe.
I mange stalde kommer børn og unge hver eneste dag.
De lærer selvfølgelig om ridning og heste, men de lærer også af den måde, voksne taler til og om hinanden på.
Når vi viser respekt, hjælper hinanden og løser uenigheder på en ordentlig måde, er vi samtidig med til at vise, hvilken kultur vi gerne vil have i stalden.
Den perfekte stald findes nok ikke.
Der vil altid være forskellige holdninger, travle dage og små uenigheder.
Men hvis vi alle bidrager med lidt tålmodighed, en god tone og viljen til at hjælpe hinanden, bliver stalden et sted, hvor man har lyst til at komme – ikke kun på grund af hestene, men også på grund af menneskene.
For når alt kommer til alt, er det sjældent de små konflikter, vi husker.
Det er grinene på staldgangen, hjælpen før et stævne, kaffen efter rideturen og følelsen af at være en del af et fællesskab.
Måske er det netop dét, der gør en stald til et rigtig godt sted at være.