Hvis din hest havde en telefon: Det her ville den skrive til dig
Læs mere →
Når efteråret bliver vådt, og vinteren nærmer sig, ændrer forholdene på folden sig markant. Græsset vokser langsommere, jorden bliver vådere, og områder omkring låger, vand og foder kan hurtigt blive trådt op. Derfor stiller vinterfolden andre krav end sommerfolden.
En god vinterfold handler ikke nødvendigvis om at holde hele folden tør og mudderfri. Det er sjældent realistisk gennem en dansk vinter. Til gengæld kan man indrette folden, så hestene har adgang til foder, frisk vand, læ og områder med bedre underlag – samtidig med at man forsøger at begrænse belastningen af jorden.
Ikke alle folde egner sig lige godt til vinterbrug. Jordtype, terræn og dræning har stor betydning for, hvor hurtigt en fold bliver våd og mudret.
Hvis du har flere folde at vælge mellem, kan det derfor være en fordel at reservere den bedst drænede til de vådeste måneder. Lavtliggende områder, hvor vand naturligt samler sig, kan være særligt udsatte.
British Horse Society anbefaler netop at tænke vinterbrug ind i planlægningen af foldene og om muligt vælge arealer med god dræning til den våde periode.
Det kan også være relevant at se på eksisterende grøfter og dræn og sikre, at de fungerer, inden vinterens store mængder nedbør kommer.
Selv på en stor fold er belastningen sjældent jævnt fordelt.
Lågen, vandtruget, foderpladsen og indgangen til et læskur er typisk steder, hvor hestene færdes meget. Når mange hove gentagne gange passerer det samme område på våd jord, kan vegetationen hurtigt forsvinde, og jorden blive trådt op.
Derfor giver det mening at prioritere netop disse områder, hvis man vil forbedre vinterfolden.
Et fast og veldrænet underlag omkring eksempelvis lågen eller vandtruget kan gøre en stor forskel. Afhængigt af forholdene kan løsninger blandt andet være korrekt etableret stenunderlag, særlige måtter eller andre overflader beregnet til hestefolde.
Det afgørende er, at løsningen etableres korrekt. Hvis et materiale blot lægges oven på meget blød jord, risikerer det med tiden at blive presset ned i mudderet.
En vinterfold behøver ikke ligne en sommerfold for at fungere godt. I perioder med meget regn vil mudder ofte være en del af virkeligheden.
Problemet opstår især, hvis hesten konstant skal stå eller bevæge sig gennem meget dybt mudder, eller hvis de vigtigste områder på folden bliver så optrådte, at det bliver vanskeligt at komme til foder og vand.
Meget våde forhold betyder samtidig, at hestens ben og hove kan have svært ved at tørre. World Horse Welfare anbefaler derfor, at man holder ekstra øje med ben og hove gennem vinteren og blandt andet er opmærksom på tegn på hudproblemer.
Har du mulighed for det, kan det være en fordel at skabe mindst ét område, hvor hestene kan komme væk fra den vådeste jord.
Når græsset ikke længere bidrager med tilstrækkeligt foder, bliver grovfoder en vigtig del af mange hestes tid på vinterfolden.
Placeringen betyder imidlertid noget.
Lægges hø eller wrap direkte i et allerede mudret område, bliver en del hurtigt trådt ned og blandet med jorden. Samtidig vil hestene opholde sig meget omkring foderet og dermed belaste området yderligere.
British Horse Society anbefaler så vidt muligt at placere grovfoder på et mere fast underlag og undgå at fodre direkte i de mest mudrede områder.
Går flere heste sammen, skal man samtidig tænke på adgangen til foder. Der bør være mulighed for, at alle hestene kan komme til, også hvis enkelte heste forsøger at flytte andre væk.
Flere foderpladser med afstand mellem kan derfor være en fordel frem for ét enkelt sted, hvor alle hestene skal samles.
Adgang til frisk vand er naturligvis lige så vigtig om vinteren som resten af året.
Når temperaturen falder til under frysepunktet, kommer der dog en ekstra udfordring. Vandkar og automatiske vandkopper skal kontrolleres, så hestene fortsat kan drikke.
World Horse Welfare anbefaler, at vandet kontrolleres flere gange dagligt under frost, hvis der er risiko for, at det fryser til.
Placeringen af vandet har også betydning for selve folden. Området omkring et vandtrug bliver ofte et af de mest trafikerede steder og kan derfor hurtigt udvikle sig til et mudderhul.
Et fast område omkring vandet kan både gøre adgangen lettere og begrænse optrædningen af jorden.
Vintervejr handler ikke kun om temperatur. Regn og vind kan have stor betydning for hestens mulighed for at holde sig komfortabel.
Heste på fold bør derfor have mulighed for at søge læ. Det kan være naturligt læ fra eksempelvis tætte hække og beplantning eller et egentligt læskur.
Det er samtidig værd at huske, at naturligt læ kan ændre sig gennem året. Træer og buske, der giver god beskyttelse om sommeren, kan være betydeligt mindre effektive, når bladene er faldet.
Går flere heste sammen, bør der også være plads nok til, at alle reelt kan benytte læmuligheden. Et læskur hjælper ikke meget, hvis enkelte heste konsekvent kan holde andre ude.
Det kan være fristende at placere vand, foder og læ tæt på hinanden for at gøre den daglige pasning nemmere.
Men man kan også tænke bevægelse ind i indretningen.
Hvis forholdene tillader det, kan forskellige ressourcer placeres med afstand mellem hinanden, så hestene naturligt bevæger sig rundt på folden mellem eksempelvis vand, grovfoder og læ.
Det kræver selvfølgelig, at adgangsvejene er forsvarlige, og at man ikke tvinger hestene gennem meget dybt mudder for at nå fra den ene ressource til den anden.
Turnout og mulighed for bevægelse er en vigtig del af hestens fysiske og mentale trivsel, og World Horse Welfare fremhæver netop adgang til artsfæller, foder og bevægelsesfrihed som centrale elementer i hestehold.
Har man flere foldarealer til rådighed, kan rotation være en vigtig del af vinterens foldmanagement. Ved at samle vinterens belastning på bestemte arealer kan andre folde få mulighed for at hvile. Det kan være med til at beskytte plantedækket og give bedre muligheder for at have brugbare græsfolde igen, når vækstsæsonen begynder.
World Horse Welfare peger blandt andet på foldrotation og muligheden for at hvile de vådeste arealer som redskaber til at håndtere våde vintre.
Hvor meget jord der er til rådighed, varierer naturligvis meget fra hestehold til hestehold. Derfor findes der heller ikke én vinterfoldsløsning, der fungerer alle steder.
En vinterfold vil ofte være mere slidt end den fold, hestene går på om sommeren. Det er i sig selv ikke et tegn på dårlig foldmanagement. Det vigtigste er at se på, hvordan folden fungerer for hestene.
Kan de komme sikkert til vand og grovfoder? Har de mulighed for at søge læ? Kan de bevæge sig rundt og komme væk fra hinanden? Og findes der områder, hvor de ikke konstant skal stå i dybt mudder?
Hvis man tænker disse behov ind i indretningen, kan selv en fold, der ser lidt trist ud midt i januar, stadig give hestene gode muligheder for at være ude, bevæge sig og være sammen med andre heste.
World Horse Welfare (2026): Flooding and preparing horse paddocks for wet winters. Faglig vejledning om blandt andet dræning, mudder, vinterfolde, foldrotation og faste underlag.
World Horse Welfare (2026): Winter horse care tips. Faglig vejledning om vinterhold, vand, læ, mudder samt kontrol af hestens ben og hove.
World Horse Welfare (2026): Pasture management for horse paddocks. Vejledning om foldmanagement, belastning omkring låger og vandtrug samt foldenes bæreevne. Fagligt gennemgået af Dr. Simon Daniels.
World Horse Welfare (2026): Horse management essentials. Vejledning om hestens behov for blandt andet social kontakt, grovfoder, bevægelse og et egnet miljø.
The British Horse Society (2026): Mud management. Vejledning om håndtering af mudder, foderpladser, dræning og vinterbrug af folde.
The British Horse Society (2026): Winter Horse Care & Routine samt Pasture Management: Grazing & Exercise. Vejledning om vinterfold, læ, vand, dræning og foldmanagement.