World Cup Herning 2026: familieturen du bør nå i efterårsferien
Læs mere →
Du står på folden og klør én hest. Kort efter kommer en anden hen, maser sig ind mellem jer og får den første til at flytte sig. Eller måske står du i stalden og giver en anden hest opmærksomhed, mens din egen følger nøje med og pludselig vil være med.
Det kan være fristende at konkludere: Den er jaloux.
Vi mennesker er gode til at genkende følelser, vi selv kender, i vores dyr. Når hesten forsøger at komme mellem os og en anden hest, er jalousi derfor en nærliggende forklaring.
Men kan heste faktisk blive jaloux?
Det korte svar er, at vi ikke ved det. Der findes adfærd hos heste, som kan ligne det, vi mennesker kalder jalousi, men det er langt vanskeligere at dokumentere, hvilken følelsesmæssig oplevelse der ligger bag.
Og der kan være flere andre forklaringer på præcis den samme adfærd.
Hos mennesker handler jalousi typisk ikke bare om at ville have noget, en anden har. Følelsen opstår ofte i en social situation, hvor en vigtig relation opleves som truet af en tredje part.
Det gør jalousi vanskelig at undersøge hos dyr.
Vi kan observere, hvad hesten gør, men vi kan ikke spørge den, hvorfor den gør det. Hvis en hest går mellem to andre heste, kan vi registrere adfærden. Men vi kan ikke alene ud fra den observation konkludere, at hesten tænker: “Det er min ven, og jeg vil ikke dele.”
Derfor er det vigtigt at skelne mellem den adfærd, vi kan se, og den følelse, vi forestiller os ligger bag.
Der findes dog forskning, som gør spørgsmålet interessant.
I et studie af fritlevende heste undersøgte forskere situationer, hvor en tredje hest blandede sig i sociale interaktioner mellem to andre. Hestene afbrød langt oftere venlige sociale interaktioner end konflikter.
Forskerne observerede blandt andet, at den hest, der blandede sig, ofte rettede sin adfærd mod en hest, den ikke havde et tæt socialt bånd til, mens den efterfølgende søgte hen mod den hest, den selv havde en relation til.
Forskerne fortolkede ikke resultatet som et bevis på jalousi. I stedet foreslog de, at adfærden kan være en måde at håndtere konkurrence om foretrukne sociale partnere på.
Det er en vigtig forskel.
For udefra kan situationen sagtens ligne jalousi: En hest ser sin foretrukne partner være sammen med en anden og blander sig.
Men vi ved stadig ikke, om hesten oplever noget, der svarer til menneskelig jalousi.
Vi ved samtidig, at hestes sociale liv er mere komplekst end blot at være en del af en flok.
Heste kan danne stærkere relationer til bestemte individer og foretrække nogle flokkammerater frem for andre. Det kan blandt andet komme til udtryk ved, hvem de opholder sig tæt på, og hvem de har venlige sociale interaktioner med.
Derfor giver det også mening, at det kan have betydning for en hest, hvad dens foretrukne sociale partner foretager sig.
Det behøver ikke betyde, at hesten tænker om relationer på samme måde som mennesker. Men det fortæller os, at andre heste ikke nødvendigvis er udskiftelige for den.
Her bliver spørgsmålet endnu mere interessant.
For hvis en hest kommer hen, når du giver en anden hest opmærksomhed, betyder det så, at den er jaloux på din relation til den anden?
Igen er svaret: Det kan vi ikke konkludere.
Vi ved dog, at heste er meget opmærksomme på mennesker. Forsøg har eksempelvis vist, at heste kan skelne mellem mennesker, der retter deres opmærksomhed mod dem, og mennesker, der ikke gør. De bruger blandt andet vores krops-, hoved- og blikretning som information.
Heste kan også ændre deres kommunikation afhængigt af, om et menneske ser på dem, og de kan aktivt forsøge at få et menneskes opmærksomhed, eksempelvis når de ønsker adgang til foder.
Det betyder, at din opmærksomhed faktisk kan være relevant for hesten.
Men det er stadig ikke det samme som at bevise jalousi.
Forestil dig, at du står og klør en anden hest, og din egen straks kommer hen.
Der kan være mange forklaringer.
Måske vil den også kløs. Måske forventer den godbidder. Måske har den lært, at mennesker i stalden betyder noget interessant. Måske vil den være tæt på dig. Måske forsøger den at flytte den anden hest på grund af deres indbyrdes relation.
Og ja – måske foregår der en social reaktion, som på nogle punkter minder om jalousi.
Problemet er, at den synlige adfærd ikke fortæller os præcis, hvilken forklaring der er den rigtige.
Hvis hesten tidligere har oplevet, at det kan betale sig at komme hen, når du står sammen med en anden hest, kan almindelig indlæring også spille en rolle. Adfærd, der virker, har en tendens til at blive gentaget.
At vi skal være forsigtige med ordet jalousi betyder ikke, at hestens relation til mennesker er ligegyldig.
Et studie offentliggjort i 2026 fandt eksempelvis, at heste nærmede sig deres egen rytter hurtigere og opholdt sig tættere på rytteren end på en fremmed forsøgsleder i flere forskellige situationer.
Forskerne beskrev resultaterne som tegn på partnerspecifikke sociale bånd og visse tilknytningslignende mønstre. De fandt dog ikke et tydeligt bevis for, at rytteren fungerede som en såkaldt “safe haven” i en situation med et skræmmende objekt.
Det er altså heller ikke så simpelt som at sige, at heste knytter sig til mennesker på præcis samme måde, som mennesker knytter sig til hinanden.
Men hesten kan godt skelne mellem mennesker, og dens relation til et bestemt menneske kan påvirke dens adfærd.
Relationen bliver desuden formet af det, hesten oplever sammen med os.
I et studie blev unge heste trænet gennem gentagne positive interaktioner med mennesker. Flere måneder efter træningen viste hestene fortsat mere interesse og kontakt mod mennesker.
Det tyder på, at heste kan danne langvarige associationer mellem bestemte erfaringer og mennesker.
Så når din hest opsøger dig, følger efter dig eller reagerer på, at du beskæftiger dig med en anden hest, behøver det ikke være tilfældigt.
Men vi skal stadig være forsigtige med at sætte en bestemt menneskelig følelse på adfærden.
Det er måske den vigtigste pointe.
Hvis vi på forhånd beslutter, at en hest er jaloux, begynder vi let at fortolke alt, hvad den gør, gennem den forklaring.
Hesten skubber en anden væk: jalousi.
Den kommer hen til os: jalousi.
Den lægger ørerne tilbage: jalousi.
Men præcis den samme adfærd kan have forskellige funktioner afhængigt af situationen.
Derfor er det ofte mere interessant først at beskrive det, vi faktisk kan se.
Kommer hesten tættere på? Forsøger den at placere sig mellem dig og den anden hest? Flytter den den anden hest? Søger den kontakt med dig bagefter? Sker det kun omkring godbidder, eller også når der ikke er mad involveret?
Jo mere konkret vi ser på adfærden, desto mindre risikerer vi at tillægge hesten motiver, vi ikke kan vide, om den har.
Måske.
Men forskningen giver os endnu ikke grundlag for sikkert at sige, at heste oplever jalousi på samme måde, som mennesker gør.
Det, vi kan sige, er mere interessant end et enkelt ja eller nej.
Heste danner sociale relationer. De kan foretrække bestemte individer. De kan reagere på andre hestes sociale interaktioner. De er opmærksomme på menneskers opmærksomhed, kan huske erfaringer med mennesker og kan udvikle særlige relationer til bestemte mennesker.
Så næste gang din hest maser sig ind, mens du står og klør dens foldkammerat, kan du selvfølgelig stadig smile og sige:
“Er du jaloux?”
Bare husk, at hestens egen forklaring måske er en helt anden.
Hvad gør din hest, når du giver en anden hest opmærksomhed?
Schneider, G. & Krueger, K. (2012): Third-party interventions keep social partners from exchanging affiliative interactions with others. Animal Behaviour, 83(2), 377–387.
Proops, L. & McComb, K. (2010): Attributing attention: the use of human-given cues by domestic horses (Equus caballus). Animal Cognition.
Malavasi, R. & Huber, L. (2016): Evidence of heterospecific referential communication from domestic horses (Equus caballus) to humans. Animal Cognition.
Sankey, C. et al. (2010): Positive interactions lead to lasting positive memories in horses, Equus caballus. Animal Behaviour, 79(4), 869–875.
Kovács, A. B., Topál, J. & Gergely, A. (2026): Horses prefer their rider: A strange situation test adaptation shows behavioural evidence for partner-specific bonding. Journal of Equine Veterinary Science, 161, 105853.