Glæd dig til Haflinger DM: Sport, fest og fællesskab i særklasse
Læs mere →
Danmarks mest kendte begivenhed på hesteryg er uden tvivl den traditionsrige Hubertusjagt, der hvert år finder sted den første søndag i november i Jægersborg Dyrehave. Dyrehaven fyldes med 30-40.000 tilskuere, der alle følger jagtrytterne på tæt hold over de mange krævende forhindringer gennem skoven. Den berømte jagt på hesteryg afholdes af Sportsrideklubben, og den er med årene blevet en begivenhed, der kan samle folk både inden og uden for ridesporten.
Netop Hubertusjagten var startskuddet for tilblivelsen af Sportsrideklubben, der er Danmarks største rideklub, og som blandt andet er kendt for sin jagtafdeling, der afholder jagt hver søndag i forårs- og efterårssæsonen. Jagterne planlægges og tilrettelægges af klubbens jagtledelse, hvis formand siden 2004 og i skrivende stund hedder Mette Kaufmann.
Den jagtridning, vi kender i dag, stammer fra omkring år 600 før Kristus. Men den fest og ånd, der er forbundet med nutidens jagtridning, bliver først kendt i hele Europa i år 825, hvor paven ophøjer biskop Hubert (død 3. november 728) til helgenen Skt. Hubert.
Man siger, at der i et jagtfelt hersker en særlig ånd, som kan beskrives ved “Wein, Weib und Gesang” oversat til “liv og glade dage”. Det er ånden, der får rytterne til at ride ud i flok, og her er ingen helte, ingen tabere – bare en følelse af fællesskab.
I begyndelsen blev jagtridning i mange lande anset for at være en rigmandssport, som egentlig kun var forbeholdt adelen eller stammeledere. Første jagt i Dyrehaven rides i år 1401 efter, at medregenten til Margrethe d. 1. nemlig Erik d. 7. af Pommern havde prøvet det i Paris.
Efter næsten tre århundreder med jagtridning i Dyrehaven laves hele skoven om i år 1670, så kongen med udgangspunkt fra Eremitagen kunne ride hen til et indfanget dyr og give det et stik i hjertet med en hirschfænger. Omlægningen betød, at hele Dyrehaven og lidt til blev indhegnet.