Annonce
Forårsauktion
Der blev bortauktioneret 18 heste og opnået en salgsprocent på 69%. Foto: Ridehesten.com

Gode køb på Forårsauktionen ved Herning Horse Show

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Nyt fra Dansk Varmblod

Årets Forårsauktion ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning lørdag eftermiddag blev præget af en høj salgsprocent – og køberne erhvervede sig særdeles gode heste til meget fornuftige priser.

Hal M kan rumme 3.000 tilskuere, og hallen var så godt som fuld, selv om Boxen på samme tidspunkt dannede rammen om en anden publikumsmagnet. Dansk Varmblods Forårsauktion, sponseret af Dansk Hesteforsikring, er blevet tilløbsstykke, hvor publikum er med til at skabe en rigtig stemning, som blot understregedes af den altid veloplagte auktionarius Casper Cassøe Krüth.

Resultatet af auktionen blev en salgsprocent på 69% og en gennemsnitspris på 174.722 kr. Formanden for Dansk Varmblods auktionsudvalg, Ulrik Kristensen, udtalte efter auktionen:

– Vi er rigtig glade for, at vores medlemmer gav os en god salgsproces, men vi fik desværre ikke helt de priser, som vores udstillere fortjener. Til gengæld betød det for køberne rigtig gode heste til fornuftige priser.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Mange af køberne på Forårsauktionen er gengangere. Auktionens dyreste hest blev solgt for 360.000 kr., og det var hoppen Duffy e. UNO Don Diego/Milan, der er søster til guldmedaljehingsten Hesselhøj Donkey Boy. Hoppen, der er ud af en meget succesfuld hoppestamme og selv er mor til flere lovende afkom ved embryo transfer, blev solgt til en af Dansk Varmblods auktioners gode kunder, norske Kristin Andresen.

Der var på auktionen stor interesse for de kårede hingste, og alle tre springbetonede hingste, der netop havde opnået godkendelse til afprøvning, skiftede ejer. Tidligere kunder på Forårsauktionen fra Sverige, Hästak AB, erhvervede sig Kannan/Camargue-sønnen Kannango Hästak AB, mens Wilano F. Damgaard e. Warrant/Cassini II gik til Kingsröd i Norge, og den danske landsholdsrytter Thomas Sandgaard erhvervede sig hingsten CC Contador e. Contendro I/Diamant de Semilly.

Annonce

Seneste artikler

Nye mestre kåret ved DM i dressur i Randbøl

Læs mere →

Dansk voltigering markerede sig flot i Opglabbeek

Læs mere →

Nanna Skodborg Merralds aftryk på Blue Hors: En æra i international dressur

Læs mere →

Nations Cup-point og EM-pladser på spil for danskerne i Zuidwolde

Læs mere →

Ammoniak i hestestalde stiger eksponentielt over 20 grader

Læs mere →

Hvornår er elektrolytter nødvendigt — og hvornår er det spild af penge

Læs mere →

Sådan påvirker sommerlyset søvnkvaliteten hos din hest.

Læs mere →

Ulven jagede hestene på marken: Ekspert reviderer risikovurderingen — hvad det kræver af ejere af store heste vs. ponyer

Læs mere →

Føllets første sommer: De 60 dage på fold der afgør helbredet

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk