Annonce
Heste på fold
Lige nu har flere ukrainske hesteejere problemer med at få deres heste med ud af landet. Foto: Canva Pro

Ingen grund til MRSA-frygt i ridesporten

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Selvom MRSA (penicillin-resistente bakterier) er en samfundsudfordring, der skal tages meget alvorligt, er det ikke i ridesporten, at faren lurer. På 12 år har der nemlig kun været 3 tilfælde af MRSA-infektioner hos mennesker, der har relation til heste. Det kan udledes af tallene i et nyt studie fra Københavns Universitet (KU).

Et tilfælde hvert fjerde år


Det sker yderst sjældent, at mennesker, der har været i kontakt med heste, får konstateret en MRSA-infektion. Helt konkret er der konstateret tre tilfælde fra 2004 til 2015, hvilket svarer til et tilfælde hvert fjerde år. Det skal holdes op imod, at der i alt er konstateret 1.147 tilfælde af MRSA-tilfælde hos danskere i 2015. Derfor er der heller ingen grund til at frygte, at ens børn eller man selv bliver smittet med MRSA på rideskolen. Det bekræftes af de forskere, der har udført studiet.

”Personligt vil jeg ikke være bange for kontakt til heste, og jeg vil heller ikke være bekymret for at sende familiemedlemmer til ridning. For selv hvis man bliver smittet med MRSA fra heste, er den ikke mere farlig end de stafylokokker, der er i vores egen krop”, siger lektor ved KU Peter Damborg til Politiken.

Hos Dansk Ride Forbund er der heller ingen grund til bekymring i omgangen med heste.

”I Danmark er der stort set ingen risiko for at blive smittet med MRSA i omgangen med heste. Risikoen er langt større i andre miljøer, og derfor kan man trygt fortsætte med at gå til ridning og omgås heste”, siger Mette Uldahl, Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent.

MRSA skal bekæmpes


Selvom hestesektoren kun kan relateres til en meget lille andel af de konstaterede infektioner hos danskerne, ønsker hestebranchen at bidrage aktivt til bekæmpelsen af MRSA. Selve studiet er finansieret af Svinesektoren, men efter data var indsamlet, valgte SEGES og Dansk Ride Forbund at bidrage med at finansiere gentests, så relationerne til heste og andre husdyr også kunne vurderes.

”MRSA er et samfundsproblem, der skal tages alvorligt! Selvom det kun er en meget lille andel af tilfældene, der kan relateres til heste, er det vigtigt for os at bidrage til, at samfundet bliver bedre rustet til at håndtere udfordringerne med MRSA”, siger Mette Uldahl.

Kun ganske få infektioner kan relateres til heste


Af de 1.147 tilfælde af MRSA-infektioner, der blev konstateret hos danskere, kan 208 (18 %) relateres til husdyr. Studiet fra KU viser, at MRSA-klon, der kan relateres til heste (type t011), kun udgør 0,2 % af de husdyrrelaterede MRSA-infektioner. Det betyder altså, at det kun er 0,04 % af alle infektioner hos danskere, der kan relateres til heste.

MRSA hos heste


17 af de 401 undersøgte heste i studiet var bærere af MRSA. Gentestene viste, at 7 af disse heste bar en MRSA-type, der kan relateres til andre husdyr, mens de øvrige 10 bar en type, der kan relateres til heste (t011).

Fakta:


1.147 registrerede MRSA-infektioner i Danmark i 2015. Heraf kunne 273 (24 %) relateres til importeret MRSA (rejsende), 166 (15 %) kunne relateres til sundhedssektoren, 500 (44 %) var samfundsrelaterede, og 208 (18 %) kunne relateres til husdyr (kilde: Danmap 2015). Som tidligere nævnt kan det udledes, at 0,04 % kan relateres til heste.

Kilde: rideforbund.dk

Annonce

Seneste artikler

Glæd dig til Haflinger DM: Sport, fest og fællesskab i særklasse

Læs mere →

To nye hestespil ser dagens lys på Store Hestedag

Læs mere →

Verdensmester Anne Stine Haugen: ”Det handler om forberedelse – og at holde hesten glad”

Læs mere →

Agria Naturridt: Vær med til at hjælpe heste i nød – helt gratis!

Læs mere →

Rasmus Bagger udgiver ny bog: Den bedste udgave af dig selv

Læs mere →

Dansk rytter har skrevet sig ind i historiebøgerne

Læs mere →

Markens smukke (og nyttige) blomster – Kan den gamle mark bruges til heste?

Læs mere →

Tyve år med Nyt Hesteliv – Danmarks eneste hesteinternat

Læs mere →

Medaljeregn over Danmark

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Taastruphøj 6, Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk