Annonce
Barn rider og voksen trækker
Har du ridehjelm på, når du er i stalden med dit barn - og når du er der alene? Foto: Malgré Tout.

Til ponymor & ponyfar: Er du det gode eksempel over for dit barn i stalden?

Er du altid det gode eksempel for dit barn, når det kommer til sikkerhed i stalden? Har du helt styr på, at du aldrig må stå bagved hesten? Måske kan du i hverdagens travlhed glemme det engang imellem – for du er jo også kun et menneske. Så for at opfriske reglerne har vi spurgt vores helt egen sikkerhedsekspert, Jasmin på 6 år, som ejer ponyen Beauty. Hun vil fortælle os lidt om do’s and dont’s i omgangen med ponyen. Det kan vi voksne helt sikkert lære noget af.

Hesteliv i børnehøjde – Jasmin fortæller

Hvordan mon hverdagens udfordringer som hestemennesker ser ud fra et barns perspektiv? Alt for mange danskere kommer til skade, når de omgås heste. Og vi er rigtig gode til at lære vores børn om sikkerhed, men hvad med os selv?

Jasmin og hendes tiårige Pony Beauty. Jasmin har altid hjelm på, når hun er i stalden.

Hvert år mister 1-2 danskere livet på grund af heste, og rigtig mange ryttere har da også været en tur på sygehuset en gang eller to, fordi det er gået galt. Tit og ofte skyldes ulykkerne, at vi voksne glemmer, at vores heste er levende dyr, som kan agere uforudsigeligt. Men vi oplever til gengæld, at børnene er meget bedre til at huske ridehjelmen og stå på siden af hesten.

Læs også: Undersøgelse: Mange ryttere prioriterer hestens sikkerhed fremfor sin egen

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Børn er gode eksempler

Jasmin er et rigtig godt eksempel på, at børn kan være lidt bedre til det med sikkerheden end os voksne. Hun har nemlig helt tjek på aldrig at gå bagom hesten og sørge for, at den står stille, før man hopper op. Derudover har hun altid ridehjelm på, når hun er i stalden. Faktisk har hun den på, så snart hun går ud og henter Beauty på folden og tager den først af, når hun skal hjem igen.

Hvis nu hesten får et chok og bliver bange, og der sker noget, er det meget godt at have ridehjelm på

Jasmin, 6 år

Så mange mennesker kommer til skade

Men er det noget, vi voksne praktiserer? Det er nok de færreste voksne, der tænker over at tage ridehjelmen på, før det sekund, vi sætter os op på hesten eller trækker den ud af stalden. Op imod 8.000 mennesker kommer til skade af at ride hvert år– og tallet er stigende. Det giver ridning en samlet tredjeplads over sportsgrene, der forårsager et hospitalsbesøg. Særligt de såkaldte kontaktskader er der mange af. Det drejer sig om brækkede tæer, fingre og spark på kroppen.

Mange uheld kunne have været undgået, hvis flere var bedre oplyst om, hvordan man omgås heste på en sikker måde. Ulykkerne sker nemlig, fordi man er uforsigtig, og fordi vi fortrænger, at heste kan reagere uden noget forudgående varsel. Derfor har vi i samarbejde med Jasmin lavet en liste over sikker omgang med heste, som vi alle kan lære noget af.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Jasmins sikkerhedsråd

Man skal altid have ridehjelm på, når man er i stalden, fortæller Jasmin. Især hvis du er barn. Jasmin har heldigvis ikke selv prøvet at blive sparket efter, men hendes mor synes, hun skal have den på alligevel.

Man skal huske at rense hove på hesten før- og efter man har redet, så hesten ikke får sten i hoven. Ellers kan den i følge Jasmin blive sur eller få ondt.

Man skal altid stå på siden af sin hest, når man reder dens hale. For hvis der kommer en flue, så kan den komme til at sparke ud efter én. Og det er ikke rart, fortæller hun.

Skal man gå bagom sin hest, skal man altid huske at gå en stor bue udenom, siger Jasmin. Og her gælder det ligesom i punkt tre om, ikke at komme i sparkerækkevidde.

Man skal huske at kramme og kysse sin pony hver dag! Det er det vigtigste råd, i følge Jasmin. Og det kan vi kun give hende ret i.

Læs også: Ryttersikkerhed: Sådan falder du af din hest uden at komme alvorligt til skade

Kilder

Sundhed.dk: Rideulykker

Annonce

Seneste artikler

Store Hestedag 2025: Nye oplevelser og stærke traditioner for både heste- og hundefolk

Læs mere →

Glæd dig til Haflinger DM: Sport, fest og fællesskab i særklasse

Læs mere →

To nye hestespil ser dagens lys på Store Hestedag

Læs mere →

Verdensmester Anne Stine Haugen: ”Det handler om forberedelse – og at holde hesten glad”

Læs mere →

Agria Naturridt: Vær med til at hjælpe heste i nød – helt gratis!

Læs mere →

Rasmus Bagger udgiver ny bog: Den bedste udgave af dig selv

Læs mere →

Dansk rytter har skrevet sig ind i historiebøgerne

Læs mere →

Markens smukke (og nyttige) blomster – Kan den gamle mark bruges til heste?

Læs mere →

Tyve år med Nyt Hesteliv – Danmarks eneste hesteinternat

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk