Annonce

Top-dressurrytter sanktioneret: Nervemedicin sporet i hestens blod

Den amerikanske top-dressurrytter og træner, Taylor Rowsey, har modtaget en såkaldt administrativ sanktion, efter der er fundet spor af nervemedicin hos hesten Demetrios.

Den niårige vallak Demetrios blev tilbage i november ved et CDI1* stævne i Therman i Californien testet positiv for det forbudte stof gabapentin. Den 33-årige rytter Taylor Rowsey blev dengang “anmeldt” til FEI, som nu har ført til en sanktion af rytteren.

Til dagligt har rytter Taylor Rowsey base i San Diego i Californien og driver Taylored Dressage. Tilbage i midten af november 2020 deltog hun ved CDI1* lille tur for første gang på Demetrios. Hesten blev efterfølgende diskvalificeret, da der blev fundet gabapentin i blodet. Medicinen er normalt brugt til at afhjælpe nervesmerter og forebygge epileptiske anfald hos mennesker.

Også den tyske rytter Carina Scholz modtog en sanktion, efter der blev fundet acetylpromazin hos den 14årige vallak Tarantino ved World Cup i Zakrzow i Polen tilbage i midten af oktober 2020.

Acetylpromazin blev typisk brugt tilbage i 1950erne som et antipsykotisk stof til mennesker, men er i dag næsten kun anvendt hos dyr som beroligende middel – men altså ikke lovligt ved stævner.

Som en del af sanktionerne er rytterne noteret på en liste, der ligger offentligt tilgængeligt på FEIs hjemmeside. For at blive taget af denne liste skal rytterne betale den bøde, de har modtaget af FEI.

Det er uvist, hvad årsagen er til, at netop disse midler blev benyttet på hestene. Om der er yderligere konsekvenser for rytterne vides endnu ikke, men her på redaktionen følger vi selvfølgelig sagen tæt.

Du kan se listen her.

Annonce

Seneste artikler

Når stævnet aflyses – dine rettigheder som rytter

Læs mere →

FEI Nations Cup 2026: Hvad Falsterbo afgør før Aachen

Læs mere →

Tåreflåd og tåget hornhinde: Hvad ERU faktisk er

Læs mere →

Bremsen er ikke en stor flue: Den angriber dine heste fra juni til august

Læs mere →

En skarp tandkant kan være årsagen til din hest ikke vil bøje sig

Læs mere →

Groom ved Falsterbo: Arbejdet ingen ser

Læs mere →

Skandinavisk forskning: En simpel rutine kan næsten eliminere parasitlarver på folden

Læs mere →

Flokmentalitet: Tre adfærdstegn der skelner normal rangorden fra skadelig ekskludering

Læs mere →

Hvornår insektstik hos heste er et anafylaktisk nødstilfælde

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk