Velkommen til All About Balance

Optimal trivsel for heste og sportsfolk ved hjælp af fysiurgisk hesteterapi, laserterapi og fysiurgisk sportsmassage

 

Min interesse for menneskets anatomi

Jeg har altid været fascineret af menneskekroppen, og ville i mange år gerne uddanne mig som fysioterapeut. Jeg har været i militæret og sidenhen i politiet, hvor træning var en stor del af min hverdag, og jeg var vildt imponeret over, hvor meget man kan presse sin krop.

Ved en tilfældighed endte jeg med at arbejde i hotelbranchen (lidt af en kontrast…) og gjorde karriere der. Efter 12 år i hotelbranchen, inspirerede min mand mig til at genoptage min gamle passion  (han er selv uddannet fysiurgisk sportsmassør og personlig træner), og da jeg fik muligheden for at tage uddannelsen til fysiurgisk sportsmassør, sprang jeg til.

Mine tanker faldt igen på fysioterapeutstudiet, men så kom uddannelsen som fysiurgisk hesteterapeut på banen, og jeg lagde al min energi der. 

Det var klart det rigtige valg for mig at kombinere faglighed med min store passion, som hestene er. At kunne fokusere på både hest og rytter er en ideel kombination, og jeg elsker at kunne arbejde med det dagligt.

Hestenes betydning for mig

Hestene har været en stor del af min hverdag allerede fra en meget tidlig alder. Først og fremmest som en naturlig del af min store interesse for heste både som hesteejer og rytter. Min interesse for faget blev for alvor vakt, da min trakehner vallak for mange år siden blev erklæret uegnet som ridehest efter en meget lang sygdomsperiode, hvor han havde været halt on/off. Han blev haltfri efter et rigtig godt behandlingsforløb, og den oplevelse viste mig, at det ikke altid er nok kun at symptombehandle, når vores heste ikke fungerer ordentligt i ridningen.

Rina Brekke Sørensen

All About Balance
Min massageklinik til ryttere og sportsfolk ligger i Taastrup

Mobile: 93 93 15 30
mail@allaboutbalance.dk

Læs mere om Rina Brekke & Hvad hun tilbyder