Amerikanske Ashlee Bond vinder $100.000 i Longines FEI World Cup

I en næsten fortryllende natur i Californiens ørken markerede amerikanske Ashlee Bond og hesten Chela LS deres officielle comeback i toppen af verdensklassen. Det gjorde de ved, at ride to fejlfrie runder – som de eneste – og derved vinde $100.000 Longines FEI World Cup™ i Thermal.

Alt imens Ashlee Bond gjorde sit comeback – efter at have født sit første barn for fire måneder siden -, dannede solnedgangen et gyldent skær over banen, og det gav udfordringer for stævnets andre deltagere. herunder Aurey Coulter fra USA, som endte på en anden plads. Skyggerne på Longines oxeren gav misforståelser mellem Coulter og hendes hest Alex, hvilket gav nedslag på springet. Parret endte med fire fejl i en tid på 45,29 sekunder. Tredjepladsen gik til amerikanske Lane Clark og Balu U med otte fejl og en tid på 40,10 sekunder.
En teknisk bane, designet af Marina Azevedo fra Brasilien, mødte dagens deltagere. Som den første på banen viste Ashlee Bond hvordan det skulle gøres, da hun red en fejlfri runde. Hun fik oprindeligt en enkelt tidsstraf, men hurtigt blev den tilladte tid på banen udvidet fra 75 sekunder til 79, hvilket gjorde, at Bond slap for tidsstraffen.

I omspringningen red fire deltagere, hvoraf Ashlee Bond igen red som den første og leverede en flot runde, som ikke kunne indhentes. Den californiske rytters præstationer på den chestnut farvede hoppe mindede publikum om deres rekordfyldte historik, som blandt andet omfatter en $1 million Grand Prix sejr, og en sejr i FEI Nations Cup i 2014.

”Chela var skadet i halvandet år med infektion i hendes haser, og er først lige kommet tilbage i august sidste år, sammen med min far,” sagde Bond. ”Vi begge kom tilbage på springbanerne på samme tid – det passede heldigvis sammen. Jeg snakkede med min far og Richard Spooner lige før omspringningen, og de begge synes jeg skulle ride en pæn, rolig runde. Jeg har ikke redet så mange omspringningsrunder det sidste stykke tid, så min tilgang til det, var at finde en god, jævn rytme,” fortsatte Bond.

Andre top West Coast navne missede chancen for finale runden med uheldige nedslag igennem hele klassen. Favoritterne Christian Heineking fra Tyskland, den franske Eric Navet, og amerikanske Jamie Barge fik fire fejl, men den mest hjerteskærende første runde kom fra Mexico’s Daniel Pedraza, som ikke gik videre til omspringningen på grund af 1/100 af et sekund.

Læs mere

Kilde: FEI

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce