At finde en mærkelig plamage skæl eller en bar plet på din hests hud kan være bekymrende. Og selvom det ikke ser ud til at genere hesten, betyder dets blotte tilstedeværelse, at noget ikke helt er, som det skal være. Det selvfølgelig altid er en god idé at kontakte dyrlægen, men der er også rigtig mange ting, du som ejer, kan gøre selv. Den største udfordring er, at bestemme nøjagtigt, hvilken slags hudproblem du har at gøre med. Anvendelse af forkert behandling på en mindre hudtilstand kan gøre problemet værre. Derfor gennemgår vi nogle af de mest almindelige hudlidelser, og hvad du skal gøre ved dem, lige her.
#1: Regneksem
Regneksem kaldes også for Dermatofilose. Dermatofilose er en hudbetændelse, som forårsages af dermatofiphilosis congolensis. Hudbetændelsen opstår på hudområder med nedsat lokal immunitet, sandsynligvis på grund af hudirritation, eventuelt som følge af vådt hårlag. Ofte begynder hudforandringerne på bringen, ryggen eller krydset. Undertiden bredes de til hoved og ben. Typisk for en begyndende reaktion er, når hårene stritter mere som en pensel end resten af pelsen. Ofte vil hårene falde af i totter med sårskorper og efterlade bar hud på kroppen. Dermatofilose er et vidt udbredt i stalde og på rideskoler.
Behandling af regneksem
Regneksem kan helbrede sig selv i den akutte fase, men det anbefales, at man ved infektion får hesten behandlet. Infektionen kan let kan sprede sig og være ubehagelig for hesten, især på de mere udsatte steder på kroppen, som for eksempel ryggen og mankekammen. Hvis infektionen har spredt sig ned til de dybere hudlag, vil dyrlægen give hesten en antibiotikakur som for eksempel penicillin procain eller streptomycin.
Det bedste du selv kan gøre for at forhindre regneksem er, at sørge for at din hest står så tørt som muligt. Hvis du begynder at lægge mærke til skorper i huden og stiv pels, skal du anvende desinficerende shampoo, der er specifikt målrettet behandlingen af regneksem. Derudover er det også en god ide at desinficere sine strigler og vaske underlag og dækkener.
#2: Skæl
Denne mindre hudlidelse er normalt til større gene for ejeren end for hesten. Skæl hos heste er arveligt. Det er forårsaget af enten tør eller olieagtig hud, der flager af som som store voksagtige skorper. Det er især ved mankepartiet, halen og pandelok, der er angrebet. Fordi skæl ikke forårsager heste smerter eller kløe, er behandling ikke altid en nødvendighed. Men Det betyder dog ikke, at der ikke er et par enkle løsninger til, hvordan du får bugt med problemet.
Behandling af skæl
Vælg en skælshampoo, der er specifikt beregnet til heste og vask områderne godt, så sæben skummer. Brug eventuelt en gnubber eller børste, til at få de overskydende hudlag af. Det er nok nødvendigt at gentage behandlingen et par gange over en uges tid, så du er helt af med problemet.
#3: Ringorm
Ringorm er en svampeinfektion i huden og ikke en orm, som navnet ellers indikerer. Det er en hyppig hudlidelse specielt hos føl og ungheste. Voksne dyr udvikler resistens overfor svampen. Symptomerne på ringorm er hudforandringer på krydset, flanken og brystet, som starter som små hævelser og vokser sig større og større. Ringorm findes i en overfladisk form og i en dybtgående form. Oftest kan man se, at hesten har ringorm, hvis den har runde pletter af håbløs hud med sårskorper på. Disse ses typisk i ansigtet, på skuldrene, nakken eller under sadlen.
Behandling af ringorm
Det er ikke smukt at se på, men ringorm generer sjældent heste. Det betyder ikke, at det ikke skal behandles. Det spreder sig hurtigt og er meget smitsomt. Den bedste behandlingsmetode er først og fremmest at isolere hesten for at forhindre svampen i at sprede sig. Klip derefter håret af i de områder, hvor hesten er angrebet og behandl med en antibakteriel skælshampoo. Det er vigtigt at hele hesten vaskes, da der kan sidde sporer overalt i hårlaget. Imaverol er den mest effektive behandling, men nogle heste udvikler nældefeberagtigt udslæt, og hos disse heste vil det derfor være bedre at behandle med en 2 % Nizoral-shampoo eller andet, som dyrlægen kan ordinere. Sørg desuden for at desinficere børster, underlag og dækkener og giv ikke mindst boksen en tur med antibakteriel sæbe.
Læs også: Sådan modvirker du muk og infektion i huden hos din hest
Kilder
Dyrlægevagten: Hudlidelser.
Netdyredoktor: Dermatofilose.
Netdyredoktor: Ringorm.
Equsana: Regneksem.
Artiklen er oprindeligt bragt i september 2019.