Selvom Britta Nielsen her til eftermiddag har fået sin dom i sagen om svindel for 117 millioner kroner, har staten fortsat et stort udestående med den tidligere betroede medarbejder i Socialstyrelsen. Mange af de svindlede penge er gået til køb af dyre springheste. Og hvad sker der med dem nu? Og kan staten sådan uden videre sælge dem?
Retten finder den tidligere ansatte i Socialstyrelsen skyldig i bedrageri af særlig grov karakter for omkring 117 millioner kroner begået i perioden 1993 til 2018. Hun findes også skyldig i misbrug af sin offentlige stilling og dokumentfalsk af særlig grov beskaffenhed.
Og selvom der idag er faldet dom i sagen, arbejder kurator stadig på højtryk på at få en del af svindelpengene tilbage i den danske statskasse. I det forsøg er blikket ikke kun rettet mod Britta Nielsen, men også mod hendes datter Samina Hayat. Det fremgår af den seneste redegørelse over datterens værdier, som kuratoren har afleveret til Sø- og Handelsretten.
Kurator har ansvaret for at undersøge, hvad der kan komme tilbage til Socialstyrelsen, nu hvor både Britta Nielsen og hendes datter Samina Hayat er blevet erklæret konkurs.
Hesteindkøb for et tocifret millionbeløb
De formodede svindelmillioner har Samina Hayat primært brugt på køb af dyre sportsheste, som har været hendes helt store interesse i årevis. Hun har blandt andet købt og drevet salgstald fra Tyskland, nærmere betegnet hos den anerkendte tyske springrytter, Paul Schockemühle.
Men i følge kuratoren har det været nærmest umuligt at hente penge hjem til statskassen fra hesteinvesteringerne.
“Vi kan se, at der er hesteoverførsler for et tocifret millionbeløb, men vi får næsten ingenting tilbage til staten fra hestekøb.”
fortæller Boris Frederiksen til DR.dk.
– Vi har kigget på de heste, der har været ejet i både privat regi og firmamæssigt i Tyskland og Holland. Fællestrækket er, at de enten er solgt med tab, eller at der har været så store omkostninger til opstaldning og andet, at de ikke har nogen væsentlig værdi.
En hest er væk – to er skadede
Af kuratorens redegørelse fremgår det, at man har brugt en del energi på at få overblik over, hvad datterens ejerskab af en række heste er værd. Her er det kommet frem, at datteren har overdraget det delvise ejerskab af tre heste til en person i udlandet.
Den samlede værdi af ejerskabet er på 280.000 kroner, men datteren har ikke fået pengene, viser dokumenterne. Der er også problemer med to andre heste i udlandet. En hest har kurator helt opgivet at finde. Den er blevet væk.
Det er ikke lykkedes kurator at lokalisere hesten, der efter det oplyste er videregivet til ukendt tredjemand i Tyskland. Skyldneren ved ikke, hvor hesten er, skriver kurator. Skyldneren er her Britta Nielsens datter, Samina Hayat.
En anden hest, delvist ejet af datteren i Tyskland, er angiveligt så syg, at den nok ikke har nogen værdi. Det skal en dyrlæge nu afklare.
Skadet hest venter føl
Samme billede tegner sig i forhold til datterens heste i Danmark. Britta Nielsens datter har solgt sit delvise ejerskab af én hest her i landet for cirka 34.000 kroner, og de penge ville kurator gerne hente tilbage til den danske statskasse. Men ifølge redegørelsen har den anden ejer af hesten haft så store udgifter til stald og dyrlæge, at de kan ende med at overstige de 34.000 kroner.
Dertil kommer endnu en hest, som Samina Hayat delvist ejer i Danmark. Hesten er skadet og kan derfor ikke længere bruges til sport. Til gengæld venter den hest føl i år, og det kan betyde penge til statskassen.
Derfor har kurator planer om at få en ekspert til at vurdere værdien af både hest og føl ved at gennemgå hestens stamtavler. Men også her har den anden ejer haft store udgifter til stald, dyrlæge og smed, nemlig over 200.000 kroner. De penge skal trækkes fra hestens værdi.
“Hestene har nok desværre haft den funktion, at de har været en forbrugsgenstand, men der har ikke været nogen varig værdi på dem”
lyder vurderingen fra Boris Frederiksen til DR.dk
