Annonce

Brogaarden Para Cup 2017

Pararideudvalget starter i 2017 en ny cup for danske pararyttere, Brogaarden Para Cup 2017. Brogaarden Para Cup er en turnering, der har til formål at fremme bredde- og talentudviklingen i dansk parasport. Cuppen afholdes i de nye Novice-programmer 2017, og afvikles over fire kvalifikationsrunder samt en finale. Ekvipagerne skal gennemføre mindst to kvalifikationsrunder for at kunne kvalificere sig til finalen i oktober.

Om Brogaarden Para Cup
Brogaarden Para Cup afholdes som %-klasse, hvor ryttere i alle fem grader rider mod hinanden. Cuppen afvikles som nævnt over fire kvalifikationsrunder og en finale, og kommer således til at ligne ECCO Cup, der afvikles i dressur for både ponyer og heste. Ekvipager og heste, der er placeret internationalt i 2015-2017, er udelukket fra at deltage i cuppen. Der er ingen kvalifikationskrav for at kunne deltage.

Kvalifikationsstævnerne
Kvalifikationsrunderne afvikles ved C-stævner hhv. øst og vest for Storebælt. Der rides kun én dag ved stævnerne. Datoer for kvalifikationsrunderne er:

Herning Rideklub d. 12.-14. maj
Hornsherreds Rideklub d. 3.-4. juni
Hedensted Rideklub d. 2.-3. september
Slagelse Rideklub d. 9.-10. september

Ekvipagerne tildeles point ud fra deres placeringer i kvalifikationsrunderne. Det er de 10 ekvipager, der har opnået flest point, der kvalificerer sig til finalen. Rytterne har lov til at starte i alle kvalifikationsrunderne.

Finalen
Finalen afvikles i Vallensbæk d. 7.-8. oktober. I finalen nulstilles alle resultater, og der rides over to runder. Første dag rides Holdmesterskabs-programmet og anden dag rides Kür. Det er finalens 2 runder, der afgør resultatet i cuppen.

Reglerne offentliggøres snarest muligt via DRF’s hjemmeside samt Pararideudvalgets Facebookside sammen med de nye programmer. En lang række sponsorer støtter cuppen, så der bliver mange flotte ærespræmier at ride om.

Kilde: Pararideudvalget, rideforbund.dk

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce