Annonce
Dufour
FEI: Leanjo de Koster

Cathrine Laudrup-Dufours selvbiografi udsolgt på få timer 

Er du også nysgerrig på en af verdens bedste dressurrytteres historie? Og høre hvad bagsiden af medaljen nogle gange byder på? Så skal du glæde dig til Cathrine Laudrup-Dufours nye og første bog Passage, som officielt udkommer den 9. oktober 2023.

Der blev åbnet for forudbestillinger i går, søndag, og Cathrine Laudrup-Dufour annoncerede på hendes Instagram kort tid efter, at alt var blevet udsolgt på få timer. Hun har bestilt endnu en stak forudbestillinger fra forlaget, så du skal holde øje på hendes Instagram-profil, hvis du vil have fat i en udgave før den igen bliver udsolgt.

Cathrine Laudrup-­Dufours bog Passage er en ekstra­ordinær elitesportsfortælling om stræben efter perfektionen i den fuldkomne symbiose mellem rytter og hest – og en dybt personlig frigørelses­fortælling om kampen for at finde sin egen måde at ­forvalte sit talent og sin personlighed på. 

I sin selvbiografi giver ­Cathrine Laudrup-Dufour læseren et ufiltreret og unikt indblik i, hvad det har kostet Danmarks mest vindende dressurrytter at nå sine sportslige mål og indfri den ultimative drøm om at blive en af verdens bedste dressur­ryttere – og kunne leve af sin passion.  

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Hun bliver trænet af to af verdens bedste dressurryttere: prinsesse Nathalie Zu-Sayn Wittgenstein og den legendariske OL-rytter Kyra Kyrklund. I 2021 giftede hun sig med ­springrytter Rasmine Laudrup-Dufour, og hun blev dermed en del af Danmarks største sportsfamilie.

Dufours bog
Skynd dig at skriv dig op til Dufours nye selvbiografi. Foto: Bog&Idé

I denne bog fortæller hun for første gang om alle sine sejre – og om bagsiden af medaljen.  Som 12-årig kom Cathrine på pony-landsholdet, og hun har været i toppen af dansk ridesport siden. Samme år vandt hun DM. Siden har hun deltaget i to olympiader og vundet et hav af hæderspriser og utallige medaljer ved DM, EM og Nordisk Mesterskab. I 2022 bragte hun VM-guldet hjem sammen med det danske dressurlandshold for første gang nogen­sinde.

Hendes karriere er fuld af sejre. Men også nederlag, menneskelige omkostninger og personlige tab. Én pris for succesen er, at hun har mistet kontakten til en del af sin familie. Cathrine Laudrup-­Dufour er født i 1992 i Hvalsø. Hun er gift med springrytter Rasmine Laudrup-Dufour. De bor på en gård i Fredensborg, hvorfra de driver deres forretning. Cathrine Laudrup-Dufour er den mest vindende danske dressurrytter nogensinde.   

Bogen er skrevet i samarbejde med forfatter og journalist Birgitte Wulff, der står bag flere bestseller­biografier og er forfatter til krimiserien om Anne Velin. 

* Dette er Forlagsbeskrivelsen fra Bog & Idé 


Kilder:

https://www.bog-ide.dk/produkt/4473489/cathrine-laudrup-dufour-passage

https://gronningen1.dk/

Annonce

Seneste artikler

Tag hesten med på ferie

Læs mere →

D4 Horseshow – En tilbagevendende begivenhed

Læs mere →

Det kraftige forårsgræs giver udfordringer

Læs mere →

Sabbatår i en træningsstald: ”Jeg har lært meget om mig selv og om at træne mange forskellige heste”

Læs mere →

Fra Livstruende Ulykke til Innovativ teknologi

Læs mere →

Roskilde Dyrskue 2025 Bliver En Folkefest

Læs mere →

Styrk hestens krop med træningselastikker

Læs mere →

Kan heste leve udenfor?

Læs mere →

Glem ikke din egen krop! – fysioterapi

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Taastruphøj 6, Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk