Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack klar til Paris

Når World Cup-finalen i dressur skal afgøres i Paris den 13. – 14. april, er den danske topekvipage, Daniel Bachmann og Blue Hors Zack, klar til at forsvare Dannebrog. 18 af verdens bedste dressurekvipager er til start i finalen, der afgøres over to dage, hvor den indledende Grand Prix-klasse går fredag fra 15.30, mens den afgørende kür-finale rides lørdag fra kl. 14.

Fuldt fokus på finalen
En af Danmarks absolutte topryttere, Daniel Bachmann, har haft World Cup-finalen som en klar målsætning for træningsplanlægningen for 2017/2018, og med flere toppræstationer på avlshingsten Blue Hors Zack, har makkerparret som eneste danske ekvipage kvalificeret sig til finalen i Paris.

”Vi er gået benhårdt efter det og har gennem sæsonen formået at forfine og optimere vores præstationer, hvilket for alvor kom til udtryk i Salzburg og Neumünster, hvor vi begge gange kom over de magiske 80 %. Finalen har været mit fokus 100 %, og nu glæder vi os bare til at komme afsted og komme i arenaen i Paris, hvor vi går benhårdt efter at levere to fejlfrie ridt,” siger Daniel inden afrejsen mod Paris mandag aften.

I Salzburg opnåede Daniel og Zack 80,375 %, mens det i Neumünster i februar blev til hele 81,475 %. World Cup-finalen kan følges direkte på FEI TV.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce