Danmark tager en Islandsk tradition til sig

Endelig er sektoren for Islandske heste blevet stærk nok til, at Danmark kan holde sit første Euromót. Opskriften er taget fra lavaøen, hvor man i årevis har holdt Landsmöt, som blandt andet tilbyder konkurrenceformen gædingakeppni. Noget af motivationen for at holde Euromót i Danmark har netop været at give gædingakeppni et mærkbart skub fremad.

Herning ligger baner til
Fra den 2.-5. september 2016 ligger Herning baner til Danmarks første Euromót. Bo Hansen, som ejer Stutteri Katulabo, og som er én af arrangørene bag, fortæller, at der historisk har været meget fokus på sportskonkurrencer i Europa. I Island har konkurrenceformen gædingakeppni været den mest udbredte i mange år.

Den store interesse for gædingakeppni i Island betyder, at også Europæiske ryttere bør have mulighed for at dyrke den fantastiske konkurrenceform, hvor hesten kan vises fra sin bedste side,” siger Bo Hansen.

Vilje, karakter og form under rytter
I Gædingakeppni vurderes hesten både for vilje, karakter og form under ryttere. Den fantastiske styrke en Islandsk hest besidder, kan udtrykkes og vises rigtig godt i Gædingakeppni, fordi formen er mere fri. Til Euromót vil man genoptage tidligere tiders tradition for at ride på et lige spor – en tradition, som blev grundlagt i de tidlige gædingakeppni-år i Island.

Selvfølgelig har både heste og konkurrenceformen udviklet sig meget siden da, men den lige bane er en god måde at hylde traditionerne og holde fokus på, hvad gædingakeppni er kendt for; fart, villighed og power i gangarterne,“siger Bo Hansen.

Læs mere på Euromóts Facebookside. 

 

 

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce