Annonce

Dansk Varmblod udvider teamet

Dansk Varmblod ruster sig til fremtidens udfordringer med øget service til medlemmerne generelt og specifikt på at skabe bedre afsætningsmuligheder for DV-heste gennem nytænkning i forbindelse med avlsforbundets auktioner, samt mere synlighed for kronen og bølgen i det mere og mere internationaliserede avlsarbejde.

Til at løfte opgaven tilknytter Dansk Varmblod Louise Ringsbo fast til kontoret på Vilhelmsborg, hvor hun skal arbejde med DV’s auktioner, medlemsservice og markedsføring.

“Vi har længe været på udkig efter en person, der kan forbedre DV’s muligheder for at afsætte medlemmernes heste, og samtidig gøre Dansk Varmblod mere synlig globalt såvel som overfor den store skare af loyale medlemmer, men selvfølgelig også potentielt nye medlemmer. Vi mener, det nye samarbejde bliver et fantastisk aktiv for Dansk Varmblods medlemmer,” udtaler DV’s sekretariatschef Casper Cassøe Krüth.

Louise Ringsbo er i dag ansat hos Everhorse, hvor hun har det primære ansvar for salgsportalen. Parallelt med jobbet hos Dansk Varmblod fortsætter Louise sit virke hos Everhorse.

“Det ser vi kun som en styrke for alle parter, og det vil Dansk Varmblod kunne drage nytte af i fremtiden,” slutter Casper Cassøe Krüth.

Louise Ringsbo, der i forvejen er medlem af Dansk Varmblods auktionsudvalg, er en af de bærende kræfter bag succesen, Nordic International Sales under Equitour Aalborg og ser nu frem til nye udfordringer:

“Jeg glæder mig helt vildt til at være med til at løfte i bredere grad. Jeg har masser af idéer, men glæder mig også til at komme endnu mere i dialog med DV-avlerne og lytte til deres input. Så jeg håber naturligvis, at medlemmerne tager godt imod de nye idéer og tiltag,” fortæller Louise Ringsbo.

Dansk varmblods formand Jan Pedersen hilser den nye udvidelse velkommen:

“Det er et godt tegn på, at vi er på den rigtige side af krisen, og vi glæder os til at intensivere vores service over for medlemmerne med fokus på afsætning og markedsføring. Med stort branchekendskab og en meget udadvendt, positiv personlighed passer Louise Ringsbo utrolig godt ind i vores team,” udtaler formanden.

Pressemeddelelse Dansk Varmblod

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce