Den islandske hest og dressur

Hesteverdenen er fantastisk. En af grundende til at den er fantastisk, er den alsidighed der findes, gennem de mange, mange forskellige grene af ridesporten. Du kan ride alt fra dressur, spring, western, pony games og så videre. Derudover er der også alle de dejlige racer, lige fra dansk varmblod, islænder, frieser og fjordhest. Der er altså mange forskellige discipliner og racer, men betyder dette, at man skal holde sig til én og ikke kan kombinere lidt?

Annonce

Islænderridning

En af de grene i ridesporten, som adskiller sig lidt er islænderridning. Det adskiller sig, da islænderen er en speciel hest, som typisk har fem gangarter, fremfor de ‘klassiske’ tre gangarter. Derfor er ridningen af den islandske hest, også lidt anderledes og har ofte fokus på nogle andre elementer, i forhold til typisk dressurridning. Men dette betyder dog ikke, at man ikke kan bruge dressuren på anderledes hesteracer, som for eksempel islænderen.

Læs også: Redaktionens tanker: Glem ikke at lade dig inspirere af andre discipliner

For at finde ud af hvorvidt man kan ride dressur på en islænder, har vi allieret os med to islænderryttere, som begge går meget op i at ride islandske heste. Disse to er Christine Loke og Simone Hoppe. Begge rytterne har erfaring med at ride islandske heste, samt med at bruge dressuren i deres ridning. De går begge meget op i at ride deres heste korrekt, og derfor er valget faldet på dem, i forbindelse med snakken om man kan ride dressur på en islænder.

Annonce

Dressur er for alle – også den islandske hest

Det første Simone og Christine skulle svare på, var om den islandske hest overhovedet kan ride dressur, og her er svaret helt klart – JA.
Simone er helt klar i spyttet og siger: “Selvfølgelig kan man ride dressur på en islænder. Det er akkurat lige så vigtigt, at den er smidig, lydig og går uden spænding. For mig, betyder dressur at dressere hesten. Det er jo den måde, jeg rider på den. Dressur betyder at hesten lærer at forstå mine signaler og derved kan reagere på mine hjælpere“.
Så i følge Simone, behøver dressur ikke at være traversader eller changementer, og for hende er ikke forskel på om hun træner en stor hest eller islænder.

Dressur betyder at hesten lærer at forstå mine signaler og derved kan reagere på mine hjælpere. For mig, vil jeg altid ride dressur, så snart jeg arbejder med mine heste .

Simone Hoppe

Christine er i den grad enig i dette, og lægger fokus på, at dressur dækker over et meget bredt begreb, hun siger: “Den grundlæggende idé og det ultimative mål bag dressuren er en hest der bærer og bruger sin krop korrekt. Ved korrekt bæring, og korrekt brug af hestens krop, opnår vi en velfungerende hest, og præcist dette er gavnligt for alle heste ligegyldigt race, alder og brug. Dressur er for alle – også den islandske hest.” 
Hun mener desuden, at alle elementer fra dressuren kan bruges i ridningen af den islandske hest – og er til stor gavn. Indtrædelsen, rejsningen, sugningen og smidigheden, kan alle være gode for den videre gangartstræning, og kan med stor fordel også implementeres i tølttræningen.

Nærbillede af islandsk hest samt en dressurhest.
Islænderridning og dressur kan være meget forskellige, men det kan altså hjælpe din ridning af den islandske hest, hvis du husker dressuren. Foto: Stock.

Hvad skal man huske på hvis man rider dressur på en islandsk hest?

Dog lægger Christine også vægt på, at er det er vigtigt at huske på, at den islandske hest ikke er genetisk avlet til at kunne lave passager og piaffer, og højst sandsynligt heller ikke er uddannet med specifikt fokus på indlemmelsen af de forskellige dressurøvelser. “Sæt derfor altid rimelige krav og tag altid et skridt af gangen. De ekstra gangarter giver også den islandske rytter lidt ekstra arbejde i form af en ren takt, så til tider kan dressuren være mere udfordrende end planlagt. Når det så er sagt, så klø på! Du vælger ikke fra ved køb af en islænder – du vælger til.” 

Annonce

Hvad får man ud af det?

Dressuren kan have rigtig mange fordele og begge ryttere er enige i at dressuren kan gavne den islandske hest.

Gennem dressuren kan skovtursrytteren få sin sofatølt, alridsrytteren sin lydighed, og konkurrencerytteren sin podieplads. Dressur skaber balance, lydighed og en korrektbærende hest, alle helt essentielle elementer for den vellykkede skovtur eller den gode ovalbanepræstation.

– Christine Loke

Her tager Simone den et skridt videre og siger: “Uden dressuren mener jeg slet ikke vores heste rent fysisk kan holde til det, vi byder dem“. Derudover understeger hun at dressur generelt er en måde at uddanne, styrke og vejlede hesten på.

Dette er Christine bestemt enig i, og hun mener, at den grundlæggende dressur kan være nøglen til succes, ligegyldigt om omgivelserne er en stor stævneplads, en daglig træning eller en hyggelig skovtur – og det gælder så sandelig også for det islandske makkerpar. 
Hun siger: “I islænderverdnen, ses der til tider en tendens til at undervurdere dressuren, men ligesom storhesterytterne skal lægge de konede bemærkninger på hylden, så skal de islandske ryttere også stoppe associeringen af dressur med venefyldige heste i pirouetter og traversader – for dressur er så meget mere og kan bruges til så meget mere!“.

Derudover siger begge ryttere, at man sagtens kan bruge dressuren, både hvis man ‘bare’ er hyggerytter, men også til konkurrenceridning. Christine har for nyligt startet et dressurstævne på sin islandske hest, og hun understreger:

Tænk ikke på de mange blikke og højthævede øjenbryn hvis I en dag tager i byen. Tænk ikke på jeres manglende lændetæppe eller lidt for store rosenknopper. Kan du din dressur, så kan du din dressur – og så kan det være fuldstændig ligegyldigt om du sidder på en kortklippet sportspony eller en langhåret islænder. 

– Christine Loke

Læs også: Islænder- og dressurrytter Simone Hoppe: “Jeg drømmer om at komme til tops i begge verdener”

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce