Annonce

Del 2: Kan man ride dressur på en islænder? Nils Christian Larsen afklarer myten

Hesteverdenen er mangfoldig, og der findes mange forskellige discipliner og racer. Dette kan lede til forestillinger om, at disse discipliner ikke kan mikses lidt på kryds og tværs, men er det nu også rigtigt? I nedestående tekst, kommer islænderrytteren Nils Christian Larsen med sit bud på islændere og dressurridning.

Læs også, del 1, hvor islænderrytterne Simone og Christine giver deres bud.

Nils Christian Larsen er kendt som en af de bedste islænderryttere, og har mange konkurrencer med i bagagen. Han er blandt andet, Norsk mester i flere discipliner, flere gange Europamester på is, to gange Nordisk Mester samt Verdensmester. Derudover er han uddannet berider og rideinstruktør og har mange års erfaring med dette, gennem sine år som islænderrytter.

Til daglig driver Nils Christian sin gård Kronholt, som ligger i Herning og bliver brugt til avl, men fungerer samtidig som et kursuscenter. På Kronholt bliver der, i løbet af året, afholdt hingsteshows, clinics og kurser, som samler folk i hesteverdenen og giver god mulighed for, at lære nye ting og blive inspireret. Du kan gå ind på hjemmesiden Kronholt.dk og læse mere om dem, plus du kan se hvornår der bliver afholdt arrangementer.

Nils Christian Larsen til islænderstævne
Dressurøvelser kan hjælpe alle racer og være en fordel for alle discipliner. Foto: Kronholt.

Islændere og dressur

Til det både relevante og omdiskuteret spørgsmål om hvorvidt en islænder kan ride dressur, er Nils Christian helt klar i spyttet: Dressur er for alle heste, uafhængig af disciplin.

I hans øjne er der en bred misforståelse af dressuren, hvilket han synes er rigtig ærgerligt, og han mener, at der er behov for, at afklare denne myte om, at det kun er dressurheste der rider dressur.

“Det er så synd at det er misforstået, da dressuren er grundlaget for uddannelsen til hver en hest”

Nils Christian Larsen

Han lægger vægt på, at dressuren er med til at opbygge en hest, og at uden rigtige muskler, kan ingen hest være holdbar, eller fungere optimalt kvalitetsmæssigt. Dette understreger han også ved at sige, at en hest har samme fysiske opbygning uanset størrelse, farve eller specifikation. Derfor kræver alle heste en basis træning, inden de specificeres i den disciplin de skal ride, om det så er en islandsk hest, dressurhest, springhest, kørehest eller andre.

Han henviser også til træningspyramiden, som tager udgangspunkt i alle hesteracer, og alle niveauer – om man vil ride internationale konkurrencer eller om man bare vil have fokus på at udvikle sig selv og hesten derhjemme. Træningspyramiden viser dermed vejen igennem en anspændt hest, rytme, takt, løsgjorthed, energi og samling, ved at sætte fokus på øvelser som hjælper en, og ens hest, igennem hvert et punkt i træningen.

Hvis du vil have inspiration til hvordan man kan være i både islænder- og dressurverdenen, kan du læse om Simone Hoppe, som drømmer om at komme til tops i begge verdener.

Annonce

Seneste artikler

World Cup Herning 2025: Når verdens bedste dressurryttere samles i Danmark

Læs mere →

Ahornforgiftning – dyrlæger advarer om stigende risiko

Læs mere →

5 facts om “The winning machine” Gilles Thomas

Læs mere →

Stærk dansk præstation på FEI’s verdensrangliste

Læs mere →

Longines Global Champions Tour 2025 – Springning i verdensklasse

Læs mere →

Er der nok protein i grovfoderet?

Læs mere →

Mooell FIR-lysterapi – mere end bare en trend

Læs mere →

Store Hestedag satte besøgsrekord – igen!

Læs mere →

NYHED: Brevkasse for Malgré Touts læsere

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk