Den franske rytter Maxime Debost omkommet efter fatalt styrt

I går var en trist, trist dag for ridesporten. Ridestævnet, Chateaubriant Horse Trials, måtte i går standses over middag, da den 29-årige rytter Maxime Debost ved middagstid omkom efter et fatalt styrt på terrænbanen.

Ekvipagen, bestående af Maxime Debost og den 13-årige erfarne hest Qurt de Montplaisir, deltog ved stævnet i CCI*-klassen. Da ekvipagen når til den 11. forhindring, halvvejs gennem banen, sker ulykken, og ekvipagen vælter i et rotationsfald.

Stævnets medicinske personale var hurtigt på stedet efter ulykken, men på trods af den hurtige lægehjælp, stod Maxime Debost ikke til at redde. Hesten kom ikke til skade ved styrtet. Efter ulykken valgte stævnets arrangører at annullere resten af dagens klasser, således at politiet og FEI kunne undersøge omstændighederne for ulykken.

Maxime Debost der oprindeligt kom fra Lyon i Frankrig, boede sammen med hans partner Marie Goulëllo og deres søn Raphaël i Rambouillet. Han var en respekteret rytter, som gennem de sidste tolv år har redet internationale stævner.

”Det her er en virkelig tragisk ulykke, og jeg ved at jeg taler på alles vegne i ridesporten, når jeg udtrykker vores sorg over de forfærdelige nyheder om Maxime Debost. Maxime var en meget erfaren rytter, og hans død vil berøre så mange mennesker i vores sport. På vegne af FEI og alle i den globale military-familie, vil jeg gerne udtrykke vores dybeste kondolence og medfølelse til Maximes familie, hans mange venner i ridesporten, og til det franske ride forbund,” fortalte FEI’s generalsekretær Sabrina Ibáñez i går.

Hun fortsatte efterfølgende: ”Vi arbejder hele tiden på at minimere de risici der er i vores sport, i særdeleshed i military, og i dag viser endnu engang hvor vigtigt vores arbejde er.”

Pascal Leborgne, formand for dommerpanelet, fortalte ligeledes i går: ”Det sker meget, meget sjældent at en rytter mister deres liv under et tredages-event. Dette tab er en tragedie. I denne triste situation udtrykker komiteen og military-verdenen vores dybeste medfølelse til Maxime Debosts familie,”

Læs mere.

Kilde: FEI

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce