Den store vinterfodringsguide – Boost hestens indre og ydre velvære i kulden

De kolde vintermåneder kan virkelig være en udfordring for os hesteejere. Hvis du vil være med til at sikre, at din hest kommer godt igennem vinteren, kan du starte med at se på dens foder. Derved sikrer du, at dens velvære kommer i top både indvendigt og udvendigt, selvom det er koldt udenfor. Med godt grovfoder, fuldfoder, mineraler og lidt bevægelse er hesten rigtig godt på vej til at klare sig problemfrit igennem vinteren. 

Grovfoder, grovfoder, grovfoder 

Du har garanteret hørt det før, men det er helt afgørende for din hests velvære og trivsel, at den har god adgang til grovfoder vinter såvel som sommer. Men særligt i vinterperioden er det vigtigt at have fokus på, fordi det ikke længere kan tildeles i form af friskt græs. Grovfoderet er nemlig god beskæftigelse for hesten, når den som oftest bliver tvunget til at stå mere stille. Dermed kan en god mænge grovfoder være med til at sænke hestens stressniveau og øge dens mæthedsfornemmelse. 

På billedet ser man 3 heste, hvor de står omkring noget stråfoder. De 2 af hestene står med hoved nede i stråfoderet, hvor de sidste den stå og kigger tilbage hen mod kamerat. I baggrunden af billede kan kan man fornemme den hvide staldbygning.
Foto: Colourbox

Vidste du?

Det skal gerne være en glidende overgang, når du hen over vinteren skruer op for mængden af fuldfoder og tørret grovfoder. 

Maven skal holdes i gang 

Ofte står hesten nemlig mere stille i de kolde måneder, hvorfor det er endnu vigtigere, at du sikrer dig, at din hests mave og fordøjelse bliver holdt i gang hele tiden med både kalorier, fordøjelige fibre og vitaminer samt mineraler. 

Manglende grovfoder kan føre til eksempelvis mavesår, da der opstår en forskydning af syrebalancen i hestens mave. Denne syre produceres nemlig hele tiden i hestens mave, og hvis ikke der er grovfoder at arbejde med, vil der altså ske en overproduktion af syre. Dette kan ende med at ødelægge slimhinderne og dermed danne mavesår. 

Vidste du?

Hestens mave er meget lille dens størrelse taget i betragtning, og den må maks få 2,5 korn eller fuldfoder per fodring. 

Fibrene skal gøre arbejdet 

Grovfoderet skal kort sagt spille den helt store rolle i din hests vinterfodring, hvis du vil sikre dens velvære. Det er nemlig fibrene fra grovfoderet, som er med til at sikre, at tarmens mikroorganismer danner de nødvendige immunstoffer og vitaminer, som hesten skal bruge for at holdes sund og rask. Det giver hestens tarm noget at arbejde med og sikrer en god fordøjelse. 

Det er svært at sige, hvor meget grovfoder en hest skal tildeles, da dette afhænger af blandt andet huld, race og træningsniveau, men en god tommelfingerregel er omkring 2 kg per 100 kg hest. 

Både i hesten stortarm, blindtarm og tyktarm sker der den vigtige omsætning af fordøjelige fibre fra planter, da der her et gæringskammer med millioner af bakterier og mikroorganismer. Disse kan være alt fra hø til wrap eller opblødte roepiller, som så omsættes til energi. 

Pas på støvet

En udfordring ved grovfoderet, som du skal være opmærksom på er, at det kan støve en del, og når hesten står mere inde, end den gør resten af året, kan det give problemer med hoste. Derfor kan du med fordel overveje, om grovfoderet skal vandes, før det tildeles din hest. 

Desuden kan det være godt at tænke over, hvor meget der bliver fejet i stalden, når hestene står inde, da du derved kan undgå at støvpartiklerne bliver hvirvlet alt for meget rundt og dermed går i hestens luftveje. 

Undgå jordbakterier 

Hen over sommeren vil hesten spise af det lækre grønne græs, men i vinterperioden går langt de fleste heste på jordfold med meget sparsomt græs. Derfor skal hesten have et alternativ til græsset, så den ikke begynder at spise jorden af enten sult eller kedsomhed. Jord indeholder nemlig en række usunde bakterier for heste, og det kan føre til sandophobningerne i hestens tarm. Sandophobning kan nemlig gøre, at hestens tarmbevægelser nedsættes, hvilket kan give forstoppelse, også kaldt sandkolik. 

For at undgå sandkolik kan det være en fordel at fodre din hest med loppefrøskaller i de kolde måneder, hvor det er sparsomt med græsset. 

Vidste du?

En hest vil i naturen æde omkring 16-18 timer i døgnet med mange hyppige måltider, og derfor er det en fordel at sprede hestens måltider over døgnet. 

Vitaminer, mineraler og proteiner 

Uanset hvor vigtig grovfoderet er for din hest, er det også vigtigt, at en hest i træning får enten tilskudsfoder eller fuldfoder. I grovfoder er der nemlig ikke spormineraler som eksempelvis kobber og zink. Protein er desuden vigtige til at opbygge en sund pels samt sunde hove, muskler og lignende. Lucerne, sojaskrå og ærter kan være gode proteinkilder til din hest. 

På billede står der 3 heste som står ude på en fold, hvor 2 af dem står og slapper af og den sidste står og kigger tilbage.
Det er vinter, man kan fornemme at der ligger sne på marken bag hestene, og der ligger frost i jorden på folden, hvor hestene står.
Foto: Shutterstock

Vand 

Du er sikkert mødt op til et frossent vandkar en enkelt gang eller to, og det er desværre svært at undgå i vintermånederne. Ikke desto mindre er det meget vigtigt, at du sikrer dig, at din hest får nok væske. Det er nemlig ikke kun i de varme sommermåneder, at væske er med til at holde din hests velvære i top. 

Derfor kan det være af mindst lige så stor betydning, at du tilteleder din hest vand i de kolde måneder. Måske vandet på folden eller i vandkoppen er for koldt, og så vil din hest som regel ikke drikke det. Det kan øge risikoen for forstoppelse, hvis din hest ikke får nok væske, og derfor er det vigtigt at have fokus på. Du kan med fordel give din hest mash eller opblødte roepiller, da dette vil være med til at øge dens væskeindtag. 

Gradvis ændring 

Ethvert foderskift skal ske gradvist, hvis du vil sikre dig en sund og rask hest. Det er nemlig ikke kun et foderskift, hvis du eksempelvis får fra et fodermærke til et andet. Når hesten går fra sommer til vinterfodring, er der nemlig også tale om et foderskifte, som skal ske gradvist. 

Vidste du?

Man går ud fra, at det tager omkring tre uger, før mikroorganismerne i hestens tarmkanal har omstillet sig til at fordøje nyt stråfoder. 

Hold øje med foderstanden 

Hen over vinteren kan din hests foderstand ændre sig, så det er vigtigt, at du holder øje med, om din hest enten taber sig eller tage på hen over vinteren. Du kan bruge et vægtmålebånd til at vurdere hestens konkrete vægt, men derudover kan du også relativt nemt vurdere din hestens hul ved at kigge på fedtdepoterne. Som regel vil fedtdepoterne være synlige på hals, skuldre, ribben samt ved haleroden og henover krydset. 

Hen over sommermånederne vil hestens metaboliske processer ændre sig, og den vil derfor have sat energidepoter i form af fedt, som gør, at den kan stå imod vinteren med kulde og blæst. Derfor skal din hest faktisk bruge en del energi for at opretholde en normal kropstemperatur og generel trivsel. 

I det omfang, det er muligt, er det også vigtigt at sikre, at din hest får bevæget sig hver dag – også selv om det er koldt. Motion fremmer eksempelvis både fordøjelsen og blodcirkulationen, og det er alt sammen med til at sikre din hests velvære. 

Hjælper med at undgå muk og hovbylder 

Du har med sikkerhed oplevet, at det kan være svært at holde hestens ydre velvære i top hen over vinteren. Det er nemlig sæson for eksempelvis muk og hovbylder, som har særdeles gode vilkår, når din hest kommer ud på de mudrede og våde fold. 

Den nemmeste løsning for at forebygge muk og hovbylder er at holde hestens ben og hove rene og tørre, men det kan virke som en umulig mission i Danmarks vintre. 

Derfor kan du med fordel have fokus på din hest immunforsvar, eftersom både muk og hovbylder er en infektion og betændelsestilstand. Zink har en god effekt på hudens sundhed, og derfor kan du med fordel tjekke, om din hest får nok zink. Korrekt fodring er kort sagt med til at forebygge muk og hovbylder og kan dermed være med til at sikre din hests ydre velvære. 

På billedet ser du hoved af en brun hest som står med mulen nede i jorden fro at dufte om der er mere mad.
Foto: Canva Pro

Artiklen er oprindeligt bragt i December 2021

Kilder 
Brogaarden, Equsana og Netdyredoktor 

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce